01. april 2011 kl. 00.00
7. Konklusion: Din analyse af regnskabet og aktiens seneste udvikling
GUIDE: Trin 7 til at analysere regnskaberne bag aktierne: Sådan samler du din analyse til en konklusion og beslutter, om du skal købe eller sælge aktier - i dette eksempel aktier i Bang & Olufsen.
Af Torben Udsen og Jesper Lund, direktører i Delfin Invest
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

 
Læs også: 
 

 
Udviklingen i Bang & Olufsens aktiekurs har fortsat været meget ustabil, siden selskabet aflagde regnskab for 2009/10. I slutningen af august 2010 var aktiekursen helt nede og vende i cirka 45 kroner. Men i skrivende stund er den oppe i cirka 80 kroner, og kursen har været stigende, siden efteråret 2010.  Hvad er der sket siden, og kan stigningen retfærdiggøres?
 
Siden da har selskabet 19. januar 2011 præsenteret halvårsregnskabet for perioden 1. juni 2010 til 30. november 2010. Her viser det sig, at omsætningen er steget med 8,3 procent i forhold til samme periode sidste år. Bruttoavancen er ligeledes steget og er nu oppe på 41,2 procent, og nettoresultatet efter skat er på 1,4 mio. kr. Der er altså et spinkelt overskud på halvårsbasis. Med en aktiekurs på 80 er markedsværdien af selskabet på børsen 2.900 mio. kr.
 
Siden efteråret 2010 har der været en vedvedvarende forventning til, at der nu for alvor er sket en vending i økonomien for Bang & Olufsen. Derfor handles aktien højere, og det giver lige nu et misvisende billede at begynde at beregne P/E. For hvis vi antager, at der som tidligere er vist et P/E-niveau på ca. 25, så skal virksomheden yde et netto­overskud på 2.900/25 eller cirka 115 mio. kr. Så på trods af, at der aflægges et delårs­regnskab, der endelig viser overskud, skal der ske meget for at indfri de forventninger, som markedet har til selskabet. Hvis man kikker specifikt på andet kvartal i delårsregnskabet fremgår det dog at der i denne periode er en markant fremgang og at dette kvartal har bidraget med et positivt nettoresultat på 28,1 mio. kr.  Fremgangen i omsætningen skyldes en generel fremgang i både audiovideo-forretningen og automotive-forretningen.
 
Umiddelbart vurderer vi, at et køb af Bang & Olufsen-aktien stadigvæk er spekulativt. Man skal tro på, at produktlanceringerne bliver en succes, og at privatforbruget blandt forbrugerne er på vej op. Men følger man aktien tæt, hvor den tekniske analyse nu viser køb, og har en klar strategi for exit, så kan der omvendt også være muligheder for gevinst. Næste gang der komme nye regnskabstal fra Bang & Olufsen er 13. april, hvor regnskabet for tredje kvartal offentliggøres. Så husk at følge med løbende. 
 

Jesper Lund ejer selv aktier i Bang & Olufsen. Torben Udsen ejer ikke aktier i Bang & Olufsen.

 
Læs også: 
 
 
 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer