14. april 2011 kl. 00.00
Value-investering: Den sværeste investeringsstrategi er den bedste
Value-investering har på den lange bane været vinderstrategien for blandt andre den verdensberømte investor Warren Buffett. Andre strategier har generelt medført tab. Det fortæller CBS-professor Søren Hvidkjær i dette interview.
Af Thomas Bolding Hansen
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk
Der findes ingen sikker investeringsstrategi. Men der findes en investeringsstrategi, der historisk set har vist sig mere succesfuld end de andre. Det er value-strategien, hvor man med sveden løbende fra panden - og med lygten og regnemaskinen i hænderne - finder frem til undervurderede og lavt prissatte aktier.
 
Det beretter Søren Hvidkjær, der er professor på Copenhagen Business School. Det lyder simpelt, men det er ikke nogen let strategi.
 
"Det kræver både meget benarbejde, og så er det en meget kontrær strategi, hvor man måske skal købe  upopulære aktier. Det er svært for mange investorer, specielt for professionelle, der ikke vil afvige for meget fra konkurrenterne og stå alene med et tab," siger han.
 
Ingen strategi vinder hver gang
Valuestrategien er blandt andet hemmeligheden bag storinvestoren Warren Buffetts succes.
 
Men valuestrategien er ikke altid vinderen: I perioder den faktisk været taberen på det amerikanske aktiemarked.
 
"Set i det lange perspektiv over de seneste 50 år er det valuestrategien, der har præsteret det højeste afkast. Der har dog været flere længerevarende perioder, hvor det ikke var en god strategi," siger Søren Hvidkjær og uddyber:
 
"Valueaktier havde eksempelvis så lave afkast i slutningen af 1990'erne, at vækstaktier faktisk gav et højere totalafkast mellem 1984 og februar 2000 på det amerikanske aktiemarked. Depressionen i 1930'erne betød også lave afkast for valueaktier frem til 1940."
 
Det er primært de professionelle investorer og de 'heldige' få inden for valueinvestering, der historisk har været i stand til at slå markedet i over 10 år i træk eller mere. Bare ikke i krisesituationer, hvor hele markedet tager den store rutsjetur eller i fasen med opbygningen af en spekulativ boble. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at mere anonyme private investorer også har slået markedet 10 år i træk. Der findes bare ingen data på området, tilføjer Søren Hvidkjær.
 
Det kræver held at slå markedet
"Markedet er ikke nemt at slå, der er givetvis nogen, der kan gøre det. Det er bare ikke noget, som enhver investor kan gøre," siger han.
 
Hvis en investor ikke klarer sig godt, er der overvejende to årsager til dette. For det første kan det være, at man handler for meget: Den, der ofte flytter fra den ene aktie til den anden, får i gennemsnit mindre af det sjove – nemlig afkast. For det andet kan det være, at man ikke har spredt sin risiko.
 
Men hvad så med den mytiske day trader, der netop spinder guld på flittig brug af handelsplatformen? Er vedkommende en myte eller bare en markant minoritet?
 
"Selvfølgelig er der vindere. Vi ser også lottomillionærer, det betyder bare ikke, at det er en god investeringsstrategi at spille lotto. Generelt er det skidt for ens pengepung at handle meget," siger investeringseksperten og giver en nærmere forklaring på held-faktoren:
 
"Det ved vi blandt andet fra undersøgelser med adgang til individuelle investorers handelskonti. De investorer, der handlede mest, fik i gennemsnit de laveste afkast. Endvidere var det i disse undersøgelser meget svært, at identificere investorer som konsekvent fik høje afkast periode efter periode. Det tyder på, at de investorer som fik høje afkast nok var mere heldige end dygtige."
 
Så day traderen er ikke nødvendigvis en myte, han har bare tit tabt penge på grund af de høje kurtageudgifter, der følger med flere handler.
 
Skal man tage gamle undersøgelser til troende, så er det kun 10 procent af dem, der forsøger sig med day trading, der faktisk får succes.  Flemming Kozok er en sjælden dansk investor, der har præsteret at skabe et solidt verskud på day trading -  trods enorme handelsomkostninger og udsving i formuen.
 
Day traderen mod computeren og de professionelle
Day traderen har dog færre muligheder i dag, end han havde tilbage i de glade yuppie-firsere, hvor han kunne reagere i forhold til de daglige handelsmønstre. Det skyldes computerens stigende invasion ind på aktieterritoriet, beretter Søren Hvidkjær. (Læs tema i it-magasinet Prosabladet om computerhandel her.)
 
"Lad os sige, at en aktie falder på grund af et nettosalg, og man har den observation, at aktien i reglen springer tilbage. Så er tidsfaktoren utroligt vigtig: Man skal hurtigt ind i aktien, og det er en computer bedre til end et menneske. Det handler om millisekunder," siger investeringseksperten.
 
Det er typisk i denne niche, at menneskelige day tradere opererer i direkte konkurrence med computere. Menneske mod maskine gik måske engang, men ikke længere. Over halvdelen af aktiehandlen i dag i USA styres af computere, forklarer han.
 
Men computeren kan ikke læse børsmeddelelser og fortolke dem, så i den niche må day traderen og for den sags skyld alle private investorer, da stadig vinde over computeren?
 
"Der findes faktisk computere, som læser og lynhurtigt fortolker børsmeddelelser. Day traderen kæmper endvidere i direkte konkurrence med de store professionelle investorer, der også arbejder ekstremt hurtigt," påpeger Søren Hvidkjær, men tilføjer:
 
"Der er dog ikke noget, der tyder på, at day trading forsvinder lige med det samme. I takt med, at konkurrencen er blevet hårdere, så er adgangen til at day trade blevet nemmere."
 
Den private investor finder flere taberaktier end valueaktier
Markedet reagerer dog med forsinkelse på bådel gode og dårlige nyheder. Reaktionen kan komme i etaper over mange måneder. Men den, som virkelig skummer fløden, er naturligvis den, der kommer først.
 
Her er der vinder- og taberaktier. Den dårlige nyhed er, at det typisk er taber-aktierne, de små aktionærer køber. Måske fordi de forveksler dem med value-aktier? Men ser man gennemsnitligt på det, så er de aktier, der er steget mest de sidste seks måneder, også dem, der stiger mest de kommende. Det fortæller Søren Hvidkjær med baggrund i flere amerikanske undersøgelser. Også i Danmark er undersøgelser kommet til samme konklusion.
 
"Derfor skal investoren tænke sig en ekstra gang om, hvis han eller hun køber en aktie, der har haft negativt afkast over de seneste måneder. Det er en velkendt strategi blandt hedgefonde at kort-sælge denne type aktie," siger CBS-professoren.
 
Når investorer kort-sælger aktier (på engelsk 'short selling'), så låner de aktierne af en investor. Derefter sælger de dem i håb om senere at kunne købe dem til en lavere pris og stikke differencen i lommen. Har de solgt aktierne til kurs 100 og køber dem tilbage til kurs 80, så har de tjent tyve kroner minus eventuelt gebyr for at låne aktierne. På denne måde kan man tjene penge, når markedet falder.
 
Det er her, mange store hedgefonde skummer afkastfløden. Det gælder også de helt store fonde, som Quantum Fund, der blev startet af blandt andre George Soros. Under den seneste krise har hedgefondleder John Paulson tjent milliarder af dollar på at kort-sælge såkaldte 'subprime'-lån på det amerikanske boligmarked i 2007 og aktierne i de selskaber, der led mest under subprimekrisen. John Paulsons hedgefond tjente 15 milliarder dollar i 2007, hvor andre mistede halve og hele formuer. På enkelte dage i det år tjente John Paulson over en milliard dollar.
 
Langsom og stabil vinder kapløbet
Valueaktier er altså ikke alene aktier, der handler med stigende rabat eller har en lav P/E-værdi (pris versus indtjening). Det er aktier, der vitterligt er undervurderet, eller ikke tilstrækkeligt kendt, og kan man tilføje, så skal de stå over for at snart blive anerkendt som undervurderede og dermed ende højere prissat et sted i fremtiden. Og det er her, at det bliver rigtig svært med at samle de mange løse mosaikstumper og fintune krystalkuglen. (Læs mere om 'mosaic theory' på Wikipedia.)
 
Storinvestoren Warren Buffet vil også altid undersøge, om et selskab har præsteret stabilt gode resultater i fortiden, altså ikke et dårligt selskab med gunstige vinde i udsigt, og de selskaber, han vælger, er ikke ukendte. De er underkendte.
 
Derfor er valueaktien den sværeste at finde, men den er også den sikreste og bedste at beholde. Den er skildpadden, der vinder ræset over haren.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer