01. marts 2011 kl. 00.00
Ny uro om vaklende garantiobligationer
BankInvests omstridte Plus-obligationer er havnet i ny modvind efter Amagerbankens konkurs. Læs vores introduktion til de stærkt kritiserede garantiobligationer og Plus-obligationernes deroute.
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk
Amagerbankens konkurs har givet tab til bankens aktionærer og indlånskunder med indlån over 750.000 kr. Det har været livligt omtalt i pressen.
 
Men også en anden gruppe investorer er blevet ramt, og her kommer tabet nok mere overraskende. Det er ejere af BankInvests såkaldte garantiobligationer (markedsført under navnet Plus Invest), der er blevet varslet om, at der er tab på vej, og de er indkaldt til et møde onsdag den 2. marts, hvor den videre strategi skal overvejes.
 
Først et par ord om selve produktet og begreberne:
 
Garantiobligationer - kort fortalt
Garantiobligationer, strukturerede obligationer, indekserede obligationer - ja, kært barn har som bekendt mange navne, og her er der tale om det samme produkt. Produktet markedsføres og sælges med overskriften: Invester i aktier/valuta/råvarer uden risiko for tab. Og det lyder jo næsten for godt til at være sandt ...
 
Modellen er i alle tilfælde den samme: Obligationerne udbydes til kurs 105 (nogle gange 110), og de indfries efter for eksempel syv år til en kurs, der afhænger af udviklingen på visse aktiemarkeder, valutakurser eller råvarepriser. Der betales typisk ikke rente undervejs. Garantien medfører så, at obligationen mindst skal indfries til kurs 100, uanset hvordan det er gået med aktierne, valutaerne eller råvarepriserne. Teknisk gøres dette ved at købe en angiveligt sikker obligation, der på indfrielsestidspunktet skal modsvare garantibeløbet (kurs 100). For resten af pengene købes så optioner på aktiekurser, valuta eller råvarer.
 
Det er blevet beskrevet således, at der udstedes en obligation til 1.050 kroner. De 1.000 kroner anvendes til køb af en obligation, og der købes en lottokupon for 50 kroner.
 
Garantiobligationer har vundet stor udbredelse. Der er nu noteret op mod 200 sådanne obligationer på Fondsbørsen (Nasdaq OMX) i København med en markedsværdi af over 30 milliarder kroner. Produkterne har til gengæld ikke imponeret fagfolk, som har stået i kø med kritik om ugennemsigtighed, for høje omkostninger og ikke mindst sløje afkast.
 
Men den angiveligt sikre obligation har ikke meget at gøre med de statsobligationer eller realkredit-obligationer, som mange forbinder med begrebet 'obligation'. Garantien består nemlig i, at en eller flere virksomheder garanterer at ville betale beløbet tilbage til obligationsejerne på indfrielsestidspunktet.
 
Plus-obligationer
Plus-obligationerne er et eksempel på disse garantiobligationer. Plus-obligationerne er udstedt af datterselskaber til BankInvest, som populært sagt er en fælles investeringsforening udbudt af en række hovedsageligt mindre pengeinstitutter: BankInvests ejere er 43 danske pengeinstitutter, og man samarbejder i alt med omkring 70 danske og udenlandske pengeinstitutter.
 
Plus-obligationerne var allerede sidste år genstand for omfattende presseomtale af disse 'skandalepapirer'. Nu afholdes der møde for ejerne af fem Plus-obligationer den 2. marts for at beslutte det videre forløb. Når man studerer de fem berørte obligationer, må man sige, at problemerne har stået i kø for at gøre livet surt for obligationsejerne:
 
Den 'sikre' obligation, der skal sikre indløsningen af Plus-obligationerne, er ikke så sikker, idet en række garanter bag obligationen er gået konkurs. I seneste nyhedsbrev fra BankInvest om Plus-obligationerne kan man se, at det blandt andet drejer sig om kendte amerikanske konkurser som Lehman Brothers, Fannie Mae og General Motors. For to af Plus-obligationernes vedkommende er otte af garanterne gået konkurs, og dermed er der ikke længere plads til flere sådanne krak, før garantien smuldrer. Blot én ekstra konkurs vil begynde at æde tilbage af obligationens værdi. Det er 'Plus Råvarer 2013' og 'Plus Råvarer Super 2013'.
 
Dernæst havde BankInvest valgt Amagerbanken som depotbank med udvidede beføjelser til at være kontrollant vedrørende optionerne. Amagerbankens konkurs medførte så uheldigvis, at Plus-obligationsselskabet havde nogle indeståender, hovedsageligt i form af betalte optionspræmier, og disse midler stod som indlån i Amagerbanken. Man skønner, at 59 procent af disse midler er tabt ved bankens konkurs. Men alle midlerne kan risikeres at skulle betales tilbage i løbet af kort tid - og så vil der mangle midler, som kun kan tages fra kapitalen i selskabet, altså obligationens værdi.
 
De berørte obligationer er udstedt i 2006 til kurser omkring 105-110, men handles nu i kurser fra 65 til knap 100. Det illustrerer det dårlige forløb, især når man erindrer, at der ikke er betalt rente i perioden. Ved udstedelsen talte BankInvest om, at obligationerne henvender sig til investorer, der gerne vil forbedre deres afkastudsigter, men samtidigt ønsker en høj grad af sikkerhed. Den omtalte sikkerhed har investorerne ikke set meget af, for en af obligationerne har det sidste år svinget i kurs mellem 39 og 100.
 
På mødet skal der vælges en ny repræsentant og 'vagthund' for obligationsejerne i stedet for Amagerbanken, og et administrationsselskab foreslås. Endvidere ønsker man bredere beføjelser til at fravige de hidtidige regler om nedlukning af optionsforretninger, der udvikler sig skævt. Man ønsker bemyndigelse til at kunne førtidsindfri optionerne, hvis man finder det gunstigt. Dette skal ses på baggrund af de tab, som obligationsejerne har på sikkerhederne deponeret i Amagerbanken.
 
Kritik fra Finanstilsynet og Nationalbanken
Forløbet bekræfter den udbredte kritik af garantiobligationer.
 
Finanstilsynet gav sidste år BankInvest en røffel for vildledende markedsføring af 'Plus Råvarer 2013' og 'Plus Råvarer Super 2013'. Finanstilsynet vurderede, at faktaarkene for disse obligationerne gav investorerne et misvisende og utilstrækkelig beskrivelse af forholdene for indløsning og de risici, der er knyttet til produkterne.
 
Og i 2007 undersøgte Nationalbanken markedet for disse obligationer og konkluderede, at de stort ikke havde givet et højere afkast end afkastet af statsobligationer. Investorerne blev altså slet ikke belønnet for deres risiko. Nationalbanken nævnte næsten profetisk, at der er en højere kreditrisiko på garantiobligationer end på statsobligationer. Det er netop den, der er blevet udstillet nu.
 

 
Læs også:

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer