Perspektiv

Vækstaktier har mistet usårlighed - danske aktier beskyttet

Billede
Alle jagtede Netflix – nu jagter de tilbage, skriver investeringsøkonom i denne klumme. Danske aktier er beskyttede, men ikke usårlige, pointerer han.
Billede

Af
Per Hansen

Investeringsøkonom, Nordnet

I januar var det Meta (Facebook) som primært skuffede investorerne og fik sig en gevaldig økonomisk kursmæssig øretæve, men også Netflix skuffede og faldt. Efter 1. kvartal blev det så Netflixs’ tur til at spille den negative hovedrolle. Konsekvensen af disse aktiers kursderoute er at vækstaktier har mistet deres usårlighed, og selv de store er ikke for store til at ligge ned:

  • Facebook blev halveret under nedturen i 1. kvartal i forhold til de højeste aktiekurser i 2021.
  • For Netflix er der tale om en nedtur, som på få kvartaler har kappet næsten 70 % af aktieværdien på få kvartaler i forhold til de højeste niveauer i 2021
  • Investorer i ARK Innovation – Cathie Wood – har for længst oplevet, at højt at flyve er vendt til dybt at falde. Se venligst figur 1
  • Mange af tidligere himmelstormere er kommet ned på jorden igen og 70-80 % kursfald fra de højeste amerikanske aktietinder er ikke længere et særsyn. Det gælder for selskaber som eksempelvis Zoom, Shopify, Roblox, Teledoc, etc. Se venligst figur 3.
  • Onsdag faldt Netflix med 35 %. Også selskaber som netop Roblox, Shopify og Zoom fik en hård nedtur.
  • Der er en god sandsynlighed eller risiko for, at vækstboblen er endelig punkteret med undtagelse for en lille udvalgt skare, som fortsætter med at levere gode og imponerende resultater. Det gælder fortsat Amazon, Google, Apple, Microsoft, Nvidia, Tesla, bl.a.
  • Netop Tesla leverede onsdag et godt regnskab med efterfølgende kursstigning. Hvis Tesla havde skuffet på indtjeningen, kunne det have forstærket nervøsiteten efter Netflix’ skuffende tal.
  • I mere end 10 år har investorerne, indtil videre, forgæves ledt efter den gode årsag og den udslagsgivende årsag til at overgangen fra vækst- til valueaktier skulle være ”nu”. Hvis man ser udenfor de allerstørste selskaber, kom det tidspunkt i 1. kvartal 2022.
  • Forudsætning for at det skulle blive til virkelighed, er at investorerne var klar til det. Det er de blevet nu som konsekvens af det som rentestigningerne har forårsaget: Investorerne flygter ud af de tidligere højdespringere. Likviditeten er på vej ud og konsekvensen er ikke kun lavere, men meget lavere aktiekurser.
  • En ting er nedturen, som har været meget smertelig. Noget andet er hvad der følger efter. Luften er ved at blive aktierenset, men det er langtfra givet, at al luft og overoptimisme er blevet presset ud af vækstaktierne.
  • For at være sikker på, at der er et fundament for en stabilisering og efterfølgende ny optur, kræves en kapitulation. Ikke kun i de mindre vækstaktier, men hele vejen rundt. Den har vi endnu ikke set, selv om kursfald på 70 % eller mere fra toppen naturligvis har taget den største dramatik ud af den fremtidige udvikling.
  • Kortsigtet var det vigtigt, at Tesla og Elon Musk ikke skuffede investorerne. Det kunne have indskrænket feltet af kursmæssigt usårlige selskaber yderligere, men det skete heldigvis ikke.

Alle jagtede Netflix – Nu jagter de tilbage
Andre selskaber har misundt Netflix deres store succes. På den ene side ville konkurrenter gerne være som Netflix og have en del af streamingkagen, og ikke mindst kunne handles på de multiple, som der har været tale om hos Netflix.

Kundeindtaget hos Netflix stopper op, og nu er det måske Netflix, som skal til at jagte konkurrenterne med billigere produkter, som måske også kommer til at indeholde reklamemedfinansiering. Investeringscasen i Netflix har primært handlet om kundevækst, og derfor slår nedturen så hårdt som den gør på aktiekursen. Hvis væksten er der, er prisfastsættelse i USA mindre afgørende. Investorerne køber. Hvis væksten ikke er der, er prisfastsættelsen også mindre afgørende, men så sælger investorerne. Prisen spiller en mindre rolle. Væksten er altafgørende. I USA.
 
Danske aktier beskyttet, men ikke usårlige
De større danske selskaber har de seneste år ligget i slipstrømmen af de amerikanske Nasdaq aktier. Spørgsmålet er om de kan finde et ”helle”. For nogle selskaber er optimismen pillet ud af aktierne efter ekstreme kursfald, mens der for andre stadig er en del tilbage.

Fremadrettet vil fokus være mere på prisfastsættelsen, som kan forsvares og regnes hjem i en fremtidig verden præget af lavere vækst, højere inflation og meget højere renter. En fair prisfastsættelse ligger snarere i niveauet 10-15x indtjeningen end 30x+. Med mindre selskabet kan ”noget bestemt”, som det eksempelvis er tilfældet for Novo Nordisk.
 
Figur 1: Kursudvikling, Facebook (Meta), Netflix, ARK Innovation, 1 år
Kilde: Nordnet
Graphical user interface, chart, histogram

Description automatically generated
 
Figur 2: Kursudvikling i FANG: Facebook (Meta), Amazon, Netflix, Google (Alphabet), 1 år
Kilde: Nordnet
Graphical user interface

Description automatically generated with medium confidence
 
 
Figur 3: Kursudvikling for Zoom, Shopify, Roblox, Teledoc, 1 år
Kilde: Nordnet
Graphical user interface, chart

Description automatically generated