
Perspektiv
iPhones, ketchup og cola: Se Warren Buffetts 10 største beholdninger
Billede

Knap 245 milliarder dollar har Warren Buffett investeret i porteføljens 10 største positioner. Blot én af dem har været en virkelig dårlig forretning.
Warren Buffett er kendt for sin særlige metodiske måde at investere på. Han kigger efter selskaber med velkendte forretningsmodeller, der står stærkt i markedet - og som han kan beholde i sin portefølje i en længere periode.
Herunder gennemgår vi de 10 største investeringer i Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway.
1: Apple - værdi 73,6 milliarder dollars
Apple udgør med 24,9 procent af Berkshire Hathaways aktiebeholdning stadig den største post, selv om det også er det papir, Warren Buffett har solgt mest ud af i det forgangne år. Hele 67 procent af beholdningen er realiseret. Berkshire Hathaway ejer i dag omkring 6 procent af Apple.