Nyhed

Ingen nye penge

Der flød ingen nye penge ind i fonde, der investerer i danske aktier i 2023. Bedre så det ud for fonde med globale aktier.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Investeringsåret 2023 var langt hen ad vejen et smertens år for danske investorer.

Først i den sidste del af året, slæbte det danske aktiemarked et afkast hjem på 8,6 procent. Det skete efter at have været nede på et negativt i oktober på -2,9 procent.

Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der samtidig konstaterer, at der i 2023 ikke blev sendt nye penge ind i de detailfonde, der investerer i danske aktier, når man opgør det som et nettobeløb.

Det undrer dog ikke investeringschef i Finans Danmark Kåre Valgreen de store markedsudsving og usikkerhedsfaktorerne, der præger såvel geopolitik som global økonomi taget i betragtning.

”Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at investorer i danske detailfonde har været så resistente over for disse faktorer, som tilfældet er, også set i lyset af to års pres på opsparingerne i form af inflation og høje renter”, siger Kåre Valgreen.

Til gengæld blev der investeret nye penge i globale aktiefonde.

”Det giver god mening, da disse fonde typisk tilbyder en høj grad af risikospredning. Det kan der være brug for under de herskende, meget volatile markedsforhold,” siger Kåre Valgreen.

Læs også:
Thorleif Jacksons afkast runder 3100 procent - smider dansk aktie ud af porteføljen