Billede
Master Class
En passiv fond er et aktivt valg
Passive fonde er blevet populære – og med god grund, for de tilbyder stor spredning, lave omkostninger og mulighed for at investere selv ganske små beløb. Men når du vælger en passiv fond, foretager du et aktivt valg, og måske får du ikke altid det, du troede, du havde valgt.
Denne artikel blev bragt i Aktionæren 4, 2021.
Både erfarne og mindre erfarne investorer har fået øjnene op for, at passive aktiefonde er en nem og billig vej til investering i aktier, især på markeder, man ikke kender. For nye investorer, der dypper tæerne i aktiemarkedet for første gang, virker det nærmest ideelt at kunne investere i en bred vifte af globale aktier gennem en passiv fond, der skygger et globalt indeks, ikke mindst fordi omkostningerne er lave.
De fleste ville nok forvente, at globale indeksfonde gav nogenlunde det samme afkast. Men sådan er det ikke – faktisk overhovedet ikke. Og det er ikke på grund af omkostningerne. De fleste danske fonde med globale aktier har løbende omkostninger på 0,5 procent årligt.
Tabellen nedenfor viser afkastet over et, fem og ti år i fire populære globale indeksfonde.
Først og fremmest bemærkes den store forskel i afkastet for 2020 mellem den bedste fond og den dårligste. Den bedste opnår 12,91 procent i afkast, mens den dårligste giver et negativt afkast på 4,75 procent! Noget af en forskel på fonde, vi troede ville give nogenlunde det samme afkast. Endvidere ser vi, at Sparinvest-fonden har været dårligst det seneste år, men bedst samlet de sidste 10 år.
Man vil også studse over afkastene i de to Danske Invest fonde. Der er meget stor forskel på afkastet i 2020, hvor den akkumulerende fond øverst i tabellen havde et kanonår med et afkast på 12,91 procent afkast, mens den udbyttebetalende fond (lige nedenunder i tabellen) opnår et afkast på linje med Nordea-fonden og en række andre fonde, der ikke er vist i tabellen.
Forklaringen er, at der er større forskel på de to Danske Invest-fonde, end navnene umiddelbart viser. Den akkumulerende fond afviger ikke mindst fra sin søsterfond ved at være valutasikret, således at udsvingene i valutakurserne over for danske kroner ikke får indflydelse på afkastet bortset fra omkostningerne til valutaafdækning. Den anden fond er fuldt påvirket af valutakurssvingninger.
Sparinvest-fonden følger et særligt aktieindeks over globale aktier med lav risiko. Det kan være aktier i virksomheder, der fremstiller eller forhandler almindelige forbrugsgoder. Aktier i denne type af selskaber gav et lavt afkast i 2020, hvor vækstvirksomheder inden for IT-udvikling og e-handel var vinderne. Begge sektorer har høj risiko og indgår derfor ikke i Sparinvest- fondens investeringsunivers. Fonden kurssikrer ikke mod valutaudsving, og i et år, hvor kursen på amerikanske dollar er faldet i forhold til kroner, giver det yderligere tab, der gør afkastet negativt.
Det kan tilføjes, at Sparinvest-fonden trods det negative resultat gav et højere afkast end sammenligningsindekset. Risikoen var lavere end det generelle verdensindeks, så set fra fondens side, performede den godt – det negative resultat til trods.
Pasiv investering i temafonde
De mest udbredte passive fonde skygger velkendte aktieindeks som S&P 500, Stoxx 600, DAX eller vores eget C25, men der findes også en underskov af temabaserede fonde, hvoraf nogle ikke er så små endda. Det gælder for eksempel iShares Global Clean Energy ETF, der investerer i selskaber med relation til den grønne energiomstilling. Fonden har en aktuel markedsværdi på over 5 milliarder dollars (32 milliarder kroner).
Kun fantasien sætter grænse for temaerne. Du kan investere i temaer lige fra rent vand og selvkørende biler til flere ældre og en voksende middelklasse i den tredje verden. Temafondene følger skræddersyede indeks, som kun anvendes i forbindelse med den pågældende fond, og som ofte ændres løbende.
Hold også øje med, om fonden rebalancerer sin beholdning. Rebalancering betyder, at alle aktier i indekset og i fonden som udgangspunkt har samme vægt, og en gang eller to om året sælges en del af de aktier, som er steget mest, mens der tilkøbes i de aktier, der ikke er fulgt med indekset, så vægtene vender tilbage til udgangspunktet. Der er altså masser af aktive valg bag kulisserne i flere passive fonde.
Du kan altså ikke være sikker på, at Tesla nødvendigvis er den største position i en fond, der investerer i el-biler. Hvis investering sker lige efter rebalanceringen, vil Tesla have samme vægt som selskaber, hvor måske kun en del af aktiviteten er relateret til temaet.
De mest udbredte passive fonde skygger velkendte aktieindeks som S&P 500, Stoxx 600, DAX eller vores eget C25, men der findes også en underskov af temabaserede fonde, hvoraf nogle ikke er så små endda. Det gælder for eksempel iShares Global Clean Energy ETF, der investerer i selskaber med relation til den grønne energiomstilling. Fonden har en aktuel markedsværdi på over 5 milliarder dollars (32 milliarder kroner).
Kun fantasien sætter grænse for temaerne. Du kan investere i temaer lige fra rent vand og selvkørende biler til flere ældre og en voksende middelklasse i den tredje verden. Temafondene følger skræddersyede indeks, som kun anvendes i forbindelse med den pågældende fond, og som ofte ændres løbende.
Hold også øje med, om fonden rebalancerer sin beholdning. Rebalancering betyder, at alle aktier i indekset og i fonden som udgangspunkt har samme vægt, og en gang eller to om året sælges en del af de aktier, som er steget mest, mens der tilkøbes i de aktier, der ikke er fulgt med indekset, så vægtene vender tilbage til udgangspunktet. Der er altså masser af aktive valg bag kulisserne i flere passive fonde.
Du kan altså ikke være sikker på, at Tesla nødvendigvis er den største position i en fond, der investerer i el-biler. Hvis investering sker lige efter rebalanceringen, vil Tesla have samme vægt som selskaber, hvor måske kun en del af aktiviteten er relateret til temaet.
Forstå fondens referenceindeks
Eksemplerne viser, at selv om passive fonde umiddelbart ser ud som enkle investeringsprodukter, er der god grund til at forstå hvilket indeks en fond følger. Fondens afkast vil afspejle afkastet af dette specifikke indeks, og der findes mange indeks. Nogen mener endda, at der findes flere indeks end der findes aktier. Eksempelvis indgår fem passive fonde med europæiske aktier i kåringen af årets bedste investeringsforening, og de følger forskellige indeks:
- MSCI Europa - landevægte på basis af BNP, ikke børsværdi
- MSCI - generelt Europaindeks
- Europæiske vækstaktier
- Europæiske small cap-aktier
- Europæiske valueaktier
Afkastene er meget forskellige. Efter 10 år har fondene med vækstaktier og small-cap aktier opnået de bedste resultater, mens valuefonden har det dårligste afkast.
De to første fonde ligner hinanden, men fordelingen på markeder og dermed også på aktier er meget forskellig. I grove træk har den BNP-vægtede fonden færre britiske og schweiziske aktier og flere tyske og italienske aktier. Afkastet har dog været nogenlunde ens de sidste ti år.
Som investor kan man let se de historiske afkast for en passiv fond og sammenligne med tilsvarende fonde. Man kan have den opfattelse, at det er let at vælge en passiv fond, og så er man sikret "markedsafkastet minus fondens lave omkostninger". Vi har set, at så enkelt er det desværre ikke. Ligesom ved de aktivt forvaltede fonde er man nødt til at sætte sig ind i fondens DNA, det vil sige hvad investerer de i og hvordan? Selv to fonde, der umiddelbart ligner hinanden, kan have markant forskellig investeringspolitik – og dermed resultater.
Før investering i en passiv fond skal du altså i gang med at vurdere, om for eksempel vækstaktier klarer sig bedre end valueaktier, eller om tyske aktier vil være bedre end britiske aktier. Det var jo egentlig disse problemstillinger, du gerne ville undgå ved at vælge en passivt forvaltet fond.
Undgå overraskelser: vælg så bredt som muligt
Rådet til dig, der ikke ønsker at tage stilling, må være at vælge en passiv fond, der følger et bredt verdensindeks. Så er du sikret et generelt aktieafkast.
Der er to toneangivende brede verdensindeks MSCI World Index og MSCI ACWI Index. ACWI står for All Country World Index. Det første indeks følger aktiemarkeder i udviklede lande, mens det sidste også omfatter aktiemarkeder i udviklingslande.
Blandt de danske børsnoterede investeringsfonde med mindst tre års levetid er der fire fonde, der følger disse aktieindeks (se tabel nedenfor).
Billede
Billede
