Forestil dig at du har tabt 30 procent på en aktie. Har du nemt ved at sælge den? Formentlig ikke. Men hvis du nu ved en fejl kom til at sælge den alligevel, ville du så købe den igen? Formentlig heller ikke!

Sådan svarer de fleste i hvert fald. Men svarene er selvmodsigende og skyldes såkaldt tabsaversion, der første gang blev konstateret af Nobelpris-vinderne Daniel Kahneman og Amos Tversky. Det er blot ét af mange eksempler på, hvordan investorer påvirkes følelsesmæssigt af tab og gevinst.

Du mener selvfølgelig – ligesom jeg – at du er mindre påvirkelig, mere rationel og mindre forudindtaget end den gennemsnitlige investor. Imidlertid er din og min opfattelse formentlig blot et udslag af en anden tendens – nemlig at vi overvurderer os selv.

Vi tager gerne æren selv

En af de almindeligste måder at overvurdere sig selv er, at give sig selv æren, hvis en investering går godt, men skyde skylden på udefrakommende årsager, hvis det går skidt.

Vi kan i det hele taget ikke lide at være hårde ved os selv. Derfor har vi svært ved at sælge med tab. Hvis vi gør det, er der nemlig sat to streger under, at investeringen var dårlig. Så længe vi ejer aktien, er der en mulighed for at vinde det tabte tilbage.

Vi tror også ofte, at vi vidste mere end vi reelt gjorde. Vi bilder os ind, at vi på forhånd havde regnet ud, at markedet skulle op eller ned. For i bagklogskabens ulideligt klare lys virker det åbenlyst, hvad der skete. Og det havde vi jo også regnet ud. Ikke sandt?

Vi tror, vi reagerer køligt

Vi har også svært ved at forestille os, hvordan vi vil reagere i fremtiden og under pres. Vi beslutter os eksempelvis for at vente med at købe, fordi vi tror, markedet skal falde mere. Hvis det så rent faktisk falder, formår vi imidlertid ikke at købe. Dels er vi nu rigtig skræmt, og dels har vi jo fået ret. Det bekræfter, hvad vi hidtil har gjort – nemlig at vente.

Vi elsker gode historier

Vores hjerne har meget svært ved at fastholde og vurdere mange fakta samtidig. Hjernen søger at finde et mønster, så vores omverden bliver velordnet og overskuelig. Og det er hjernen eminent til. Problemet er bare, at den ordner og sorterer ud fra ganske få input for at spare tid og ikke mindst energi. Derfor skal der kun ganske få fakta til, før vi laver en historie, som passer til fakta.

Men det er langt fra sikkert, at de efterfølgende fakta eller hovedparten af fakta passer til vores historie.

Vi søger bekræftelse på egne antagelser

Når vi så har ’skabt’ en historie, søger vi bekræftelse på, at den er sand. Vi sorterer i information, så den underbygger fortællingen. Hvis vi mener, markedet skal stige, foretrækker vi at læse artikler, der siger det samme.

Vi finder mønstre i tilfældigheder

Vores tendens til at søge orden i kaos gælder også, når vi søger at finde et mønster i kursbevægelser og andre tilfældigheder – både for enkeltaktier og markedet som helhed. Ofte synes vi, der er orden i ting, der reelt er tilfældige.

Ophavsmanden til begrebet ’Black Swan’, og bogen af samme navn, Nassim Nicholas Taleb, har skrevet en hel bog om fænomenet: ’Fooled by Randomness’.

Vi hader tab dobbelt så meget, som vi elsker gevinst

Er smerten ved at miste 100 kroner større end glæden ved at finde 100 kroner? Ja, smerten ved tab er klart større end glæden ved en tilsvarende gevinst. Det påvirker vores investeringer på aktiemarkedet, hvor vi jo har chancen for at vinde, men også risikoen for at tabe. Tabsaversion er også forklaringen på, at det er svært at sælge med tab.

Vi lokkes af store gevinster

Da vi hader at tabe, mere end vi elsker at vinde, så hjælper det på vores tendens til at investere, hvis den potentielle gevinst er meget stor i forhold til det potentielle tab, også selv om de reelle odds er ringe. Det udnyttes i spil som lotto, hvor det koster 50 kroner at købe en kupon, men den mulige gevinst er flere millioner kroner.

Det samme fænomen ses hos visse små, nye aktier. De opstiller en drøm om at blive den næste globale platform indenfor rengøring, mødefacilitering, hotelreservation eller noget helt fjerde. Lykkes det, er gevinsten høj i forhold til investeringen. Og det lokker, selv om chancen nok er mikroskopisk.

Vi påvirkes af andre

Vi er sociale flokdyr og påvirkes derfor af andre mennesker, og især af mennesker, der virker selvsikre eller overbevisende, og som vi måske tilmed ser op til. Det kan være succesrige iværksættere, veltalende investorer eller topchefen i et selskab, vi ejer aktier i.

Vi påvirkes også af, hvad flokken mener. Vi har et behov for at høre til og være enige, vi påvirkes af flokkens humør, ikke mindst stemningen på aktiemarkedet, og vi vil gerne passe ind i flokken.

Et godt tegn

At du nu har læst hertil, er faktisk et godt tegn. Undersøgelser viser nemlig, at de dårligste på et felt, også typisk er dem, der overvurderer sig selv mest. Så hvis du tilhørte gruppen af personer med meget høje tanker om sig selv, var det nok usandsynligt, at du havde læst hertil – for hvorfor pokker skulle du dog det?

Her er tankefælderne, du som investor bør undgå

Forankringseffekten: Købskursen forankres og bliver udgangspunkt for vores opfattelse. Det samme kan ske, hvis nogen har sagt, at markedet skal stige eller falde til et bestemt niveau.

Falsk konsensus: Vi overvurderer, hvor mange der mener og gør det samme som os. For eksempel tror mange rygere, at der er flere rygere, end det reelt er tilfældet.

Strudsereaktionen: Vi vælger – bevidst eller ubevidst – ikke at tænke på det, der piner os.

Udfaldsoptionen: Hvis en investering går godt, tager vi selv æren, men går det skidt, skyder vi skylden på forhold uden for os selv.

Bagklogskab: Vi bilder os ind, at vi i virkeligheden godt vidste, hvad der ville ske.

James Bond-syndromet: Du overvurderer din evne til at være kølig og rationel, når situationen er allermest presset.

Halo-effekten: Vi tror, at hvis nogen er meget succesrige på ét felt, så vil de også være det på et andre felter, for eksempel investering.

Overdreven selvtillid: Et stort flertal af befolkningen mener, at de er bedre bilister, bedre til deres job og højere begavet end gennemsnittet. Logisk set er kun halvdelen af os bedre end gennemsnittet.

Selvforsvar: Vi tilpasser vores opfattelse, så den passer med den (til vores overraskelse) ændrede virkelighed.

Tilfældighedsfælden: Når ting er uoverskuelige eller kaotiske – som aktiemarkedet – har vi nemmere ved at tro på underliggende mønstre og mere eller mindre fantasifulde systemer.

Overtalelseseffekten: Vores tiltro til en person er vigtigere for vores beslutning, end om argumenterne er gode.

Lotto-syndromet: En potentielt stor gevinst gør os mere tilbøjelige til at investere, selv om sandsynligheden for succes er meget lav. Det er det, som lotto - og visse små, ofte nye aktier på børsen – bygger på.

Frygten for at gå glip af noget (fear of missing out): Det samme gør sig i høj grad gældende, når du køber en aktie, du har ventet på skulle falde tilbage, men som bliver ved med at stige.

Ejereffekten: Vi holder fast i dårlige investeringer, for hvis vi sælger med tab, må vi endegyldigt erkende, at det var en dårlig investering. Derfor opfinder vi grunde til at lade være.

Selektiv eksponering: Vi vælger kun at læse om eller høre på det, der bekræfter vores egen holdning.

Stemningssmitte: Vi smittes af andre investorers stemning.

Gambler-fælden: Vi tror, at sandsynligheden for fremtidige begivenheder påvirkes af fortidige udfald.

Sandsynlighedsfælden: Vi finder et argument stærkere, hvis udfaldet virker sandsynligt.

Tilpasning: Vi er flokdyr og vil helst være enige med dem vi omgås – derfor tilpasser vi vores holdninger.

Forpligtelseseffekten: Vi er mere tilbøjelige til at købe noget, hvis vi har sagt højt, at vi synes det er en god idé.

Involveringsfælden (Sunk cost fallacy): Vi er tilbøjelige til at købe eller holde fast i en aktie, hvis vi har investeret meget tid i den.