Gode råd om timing af dine aktieinvesteringer

Står man med en sum penge til at investere, fx i aktier, hvornår skal man så sætte dem i markedet? Hvad koster det at vente? Skal man bare få dem investeret hurtigst muligt? Eller skal man dele investeringen op i flere portioner og investere lidt ad gangen? Og hvad nu hvis der er uro på markederne lige når man står med pengene og vil investere eller der kommer en recession? Hvad skal man så gøre?

Nogle af de typiske bekymringer og tanker går på, at ”aktier er dyre”, ”jeg venter på, at korrektionen er ovre, så køber jeg”, ”jeg venter på, at der falder ro på igen” og lignende.

En af USA’s mest fulgte investeringseksperter, Charlie Bilello fra firmaet Creative Planning, har lavet en række beregninger, der kan gøre os lidt klogere. Beregningerne er baseret på amerikanske data for aktier og renter for perioden 1928-2020.

Hvad er gevinsten eller omkostningen ved at vente med at investere pengene?
Først sammenligner han situationen, hvor man investerer sine penge i aktier overfor beslutningen om at vente og i stedet placerer pengene på en bankkonto til en rente, der svarer til centralbankens korte rente. Her er hvad han finder frem til.

For det første, så har der historisk været 74 procent chance for at købe ind i markedet til en lavere pris en gang i fremtiden, men 26 procent af tiden kører markedet bare højere, og man kan som investor kun komme ind på et dyrere niveau. Umiddelbart gør andelene det fristende at vente, men det kan man så sige hver dag, og så kommer man aldrig ind i markedet. Omvendt illustrerer tallene også, at man ikke skal blive overrasket eller skuffet, hvis ens investering går i minus, efter at man er gået i markedet.

Charlie Bilello beregner så afkast for alle 1-årige perioder siden 1928, og det viser, at for en kortvarig horisont på 1 år har en kontantplacering 30,6 procent af tiden de sidste 92 år givet bedre afkast end aktier – se grafen herunder. Her har det altså betalt sig at vente med at investere pengene. Omvendt har det 69,4 procent af tiden været bedre at investere dem i aktier.

For en 2-årig horisont er det kun 26 procent af tiden, for ti år er det 16,2 procent af tiden, og for over 20 år har en kontantplacering så godt som aldrig kunnet betale sig, hvis man investerer pengene 100 procent i aktier.

Én ting er sandsynligheder, noget andet er, hvor meget afkast man rent faktisk går glip af. Her viser Bilellos tal, at en investor historisk gennemsnitligt har mistet 8 procent i afkast på et år, ved ikke at være investeret (i dette tilfælde 100 procent i aktier ift. at stå kontant), 17 procent ved en 2-årig investeringshorisont, 52 procent ved en 5-årig investeringshorisont og 355 procent på 15 år – se grafen nederst i artiklen.

Nu er beregningerne foretaget på baggrund af amerikanske data, og USA har været det mest succesrige aktiemarked de seneste 92 år.

Da retningen på mange andre aktiemarkeder har været nogenlunde den samme – opad - vil Bilellos konklusioner gælde for langt de fleste investorer, også hvis man anlægger en global portefølje, men med lidt lavere afkasttal.

Investér hele beløbet på én gang eller spred investeringerne ud over tid?
Når man først har besluttet sig for at investere pengene, kommer spørgsmålet, om man skal sprede sine investeringer ud over flere måneder, for at sprede risikoen for at man rammer en dårlig dag på aktiemarkederne?

At sprede købene ud over tid er meget benyttet af mange både professionelle og private investorer. Bilellos tal tyder dog på, at det koster på afkastet. Står man fx med 100.000 kroner og spreder aktie indkøb på 8.333 kroner ud over 12 måneder i stedet for at investere dem alle på én gang, så havde man siden 1928 fået dårligere afkast 68 procent af gangene. Det stiger til 73 procent, hvis investeringerne spredes ud over 36 måneder.

Recession og aktieafkast: Timingen er umulig og betaler sig ikke
sær i urolige tider på finansmarkederne er der en tendens til, at vi som investorer bliver mere tilbageholdende med at investere. Fx når snakken falder på recession, fordi aktier historisk ofte har oplevet store kurstab netop i forbindelse med recessioner – hele 42 procent i gennemsnit siden 1928.

Charlie Bilellos beregninger viser noget meget overraskende: Hvis man som investor perfekt havde kunnet forudse recessioner siden 1928 og havde stået kontant under recessionerne og fuldt investeret, når der ikke var recession (USA har præcise dateringer for start og slut på alle recessioner de sidste 150 år), så havde man opnået et årligt afkast på 10,5 procent over de 92 år mod 9,6 procent ved en køb og behold-strategi uden nogle former for timing. Det er en meget lille forskel, der bliver endnu mindre, hvis handelsomkostninger blev inkluderet.

Men der er mere endnu. For beregningerne er meget påvirket af, at de starter i 1928, kun et år før aktiekrakket på Wall Street i oktober 1929, der gav et kursfald på 86 procent – det største nogensinde på det amerikanske aktiemarked.

Starter beregningen efter verdens største aktienedtur i 1929-33, altså i 1934, så bliver det årlige afkast på 10,4 procent ved perfekt forudseenhed mod 11,5 procent ved køb og behold-strategien! Ja, afkastet bliver dårligere trods den perfekte timing omkring recessioner. Forklaringen er, at aktiekurserne begynder at falde, inden recessionen starter – i forventning om, hvad der kommer til at ramme lige om lidt – og omvendt begynder at stige, inden recessionen er slut, i forventning om bedre økonomiske tider forude.

Skal man time sine aktiekøb- og salg omkring recessioner, så skal man både vide, om der kommer en recession, hvornår den begynder, og hvornår den slutter. Al historik viser, at det magter ingen investorer konsekvent, så hellere lade være.