Sådan finder du vej som investor - for dig som gerne vil blive klogere på dig selv og dine muligheder på aktiemarkedet

Uddannelse | Personlig investeringsstrategi | Bliv en bedre investor

DAF Trekant - Investor

Nu har du igen en unik chance for at deltage i en kursusrække som arrangeres af DAF Trekant og afholdes i Kolding, hvor du lærer dig selv og aktiemarkedet at kende, for på den måde at blive afklaret i forhold til din personlige investeringsstrategi og arbejdsplan.

Kurset veksler mellem teori og konkrete cases, hvor vi i fællesskab løser opgaver og drøfter problemstillinger. Alt sammen med udgangspunkt i konkrete aktier, og den aktuelle viden som er tilgængeligt lige her og nu. På den måde omsætter vi teori til praksis, som guider dig til at finde netop den investorstil, der passer til dig, som du kan fastholde og bygge videre på efter kurset.

Målet ved slutningen af kurset er, at du er mere afklaret på hvordan din aktieportefølje kan sammensættes i forhold til dine investeringsmål og personlighed. Du får ligeledes hints til konkrete værktøjer, analysemetoder og informationssøgning som kan være dig en hjælp og fokus til dit arbejde med dine investeringer. 

Gennem de fire lektioner, som kurset er programsat til, møder du andre personer, der ligesom dig ønsker at finde vej som investor. Der bliver således rig mulighed for at diskutere spændende emner og drage fordel af sparring med andre. Det åbner også for, at du efter kurset fortsat kan holde kontakten til dine medkursister, hvis det ønskes.

Det vil primært være enkeltaktier der bliver taget udganspunkt i på kurset.

Undervisningsforløbet

Lektion 1: Kend dig selv som investor mandag den 25. september

  • Investorpsykologi
  • Personlighed
  • Informationer, hvor de findes og hvordan de bruges
  • Det ”røde felt” og hvad du gør når det rammer
  • Muligheder og mål du sætter.

Lektion 2: Lære aktiemarkedet at kende mandag den 9. oktober

  • Hvorfor have aktier?
  • Aktietyper – og hvordan de kendes
  • Informationer og analyser
  • Hvad er en god aktie
  • Hvordan udvælges aktier.

Lektion 3: Strategi for dine aktier mandag den 30. oktober

  • Hvad er en strategi og hvad kan den bruges til?
  • Hvordan laves en strategi og hvordan følges den op?
  • Strategi for hver af dine aktier
  • Vægtning og risiko.

Lektion 4: Arbejdsplan og handling mandag 20. november

  • Hvordan vil du arbejde med dine investeringer i fremtiden
  • Hvad vil du gøre?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Hvordan vil du gøre det?
  • Evaluering: Lær af dine fejl og kom godt videre.

Kursusafgiften dækker deltagelse på alle lektioner herunder kursusmaterialer der udsendes pr mail inden de enkelte lektioner. I prisen indgår også forplejning i form af sandwich og vand på kursusaftenerne. Der er ikke mulighed for at vælge enkeltlektioner. Deltagerantallet er begrænset til 20 kursister, og det forudsættes at kurset er fuldtegnet for at det gennemføres. Når kurset er fultegnet kan du bede om at komme på venteliste ved at kontakte lokalforeningsformand Søren Pedersen på mailadressen sowpe@icloud.com 

 

 

Billede
Medlemspris
990,00 kr.
Pris
1.500,00 kr.
Ledige pladser
7
12
-

Kolding Uddannelsescenter
Ågade 27
6000 Kolding
Danmark

Underviser
Torben Udsen, uddannet som registreret revisor - arbejder som uafhængig aktieanalytiker, indehaver af UDINA