Per Juul slår markedet - hør hvordan

Møde med forvalter Per Juul om aktier

Per Juul er porteføljeforvalter i Juul Value Invest (www.juulvalueinvest.dk). I aften får du mulighed for at høre og lære, hvordan Per Juul igen har lagt sig klart foran markedsafkastet. De sidste 5 år har Juul Value Invest fået et afkast på 94% mod verdensindeksets 47%. Hans metode er inspireret af det bedste fra Warren Buffets value investering, som kombineres med respekt for psykologien i markedet og risiko.

 

Juul Value Invest startede i 2014. Aktier til porteføljen vælges efter value metoden. Porteføljen er som regel på 20-30 aktier med geografisk og branchemæssig spredning. Per er altid på jagt i det globale aktieunivers efter undervurderede selskaber med potentiale til værdistigning. Han er meget fokuseret på risiko. Per har en jordnær tilgang til begrebet risiko, som han forstår som risikoen for at tabe sine penge. Risiko er en væsentlig parameter, når investeringsmuligheder vurderes. Det samme er psykologien i markedet - hvordan løber "flokken". I aften kan du blive inspireret af, hvordan risiko og psykologi kombineres til attraktive afkast på value aktier.

 

Alle investorer vil opleve modvind. I starten var Juul Value Invests resultater lidt anonyme, men systematisk selvkritik har forbedret value-metoden, og det kan ses på afkastet. Hør hvordan man rent praktisk kan gøre. Her er inspiration til, hvordan du kan forbedre din egen metode og få højere afkast på dine aktier.

 

Endelig får du Pers vurdering af aktiemarkedet medio november og - selvfølgelig - også et par navne med hjem på de investeringsmuligheder, som Juul Value Invest regner på lige nu.

 

I uge 46 holder Dansk Aktionærforening InvestorUge. I Nordsjælland mødes vi i Birkerød i Café Hyggestund, som er dansk/østrigsk inspireret og bæredygtig (www.cafehyggestund.dk). Der serveres en velsmagende varm kartoffelgullasch med valgfrit 1 sodavand, 1 glas vin eller 1 øl (0,5l fra Birkerød Bryghus). Isvand er ad libitum og kaffe /te med den østrigske specialitet Wiener Vanillekipferl. Mulighed for at købe yderligere drikkevarer.

 

Aftenens program

18:00-18:05  Velkommen til Café Hyggestund
                     /Anders Nørskov, formand DAF Nordsjælland

18:05-18:45  Spisning og netværk

18:45-18:50  Velkommen til value investering
                      /Anders Nørskov, formand DAF Nordsjælland

18:50-19:30  Vejrudsigt for det globale aktiemarked
                     /Porteføljeforvalter Per Juul, Juul Value Invest

19:30-20:15  Aktieudvælgelse med valuemetoden

                     Hvad gør jeg, når det ikke lykkes?
                     /Porteføljeforvalter Per Juul, Juul Value Invest

20:15-20:55  Spørgsmål og netværk

20:55-21:00  Tak for i aften /Anders Nørskov, formand DAF Nordsjælland

 

Tilgængelighed

Trappetrin med rampe mod Hovedgaden og ved bagindgang. Ring 2213 1959 og advisér om ankomst.

Billede
Billede
Medlemspris
200,00 kr.
Pris
225,00 kr.
Ledige pladser
0
-

Café Hyggestund
Hovedgaden 47
3460 Birkerød
Danmark