
Global-klubben - vi starter ny aktieklub

Kom og vær med til at starte aktieklubben GLOBAL-KLUBBEN.
Her får du mulighed for at præge klubben helt fra starten. Aktieklubberne er et tilbud til alle aktionærforeningens medlemmer. Klubberne er mødestedet, hvor man kan diskutere aktier. Opstarten af Global-klubben sker i Mariehøjcentret i Gl. Holte. Den erfarne investor og underviser Steen Martiny er tovholder, udsynet er globalt, og arbejdsformen er metodisk og rationelt.
Vægten på det globale udsyn giver klubben navnet Global-klubben.
På møderne laves sektoranalyser med relevante vurderinger og måltal. Der favnes bredt, og sektoranalyserne omsættes metodisk til konkrete aktier. Medbring din egen PC, da vi arbejder med forskellige internetbaserede værktøjer og -datakilder. Der vil være praktiske eksempler og øvelser, hvor vi sammen øver os for at blive dygtigere til at finde de gode investeringer. Der er både plads til de helt nye investorer og til "de gamle rotter". Alle vil føle sig velkomne, fordi der er plads til spørgsmål.
Det er planen, at vi kan have 10-12 mere eller mindre faste deltagere til hvert møde og plads til gæster, som kan få et indtryk af, hvordan man struktureret kan udvælge aktier. Vi mødes i lokalerne i Mariehøjcentret, hvor de største lokaler kan have op til 20 deltagere.
Møderne bliver afholdt i tidsrummet kl 17-20. Vi holder en pause på en halv times tid til spisning. Du kan medbringe din egen mad eller købe i centrets café. Første møde er mandag d. 10. marts kl 17. Øvrige møder i foråret er mandagene 14.4. og 19.5.
Lokale Bo Bojesen
Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246B
2840 Holte
Danmark