
Generalforsamling samt Agrocuras aktie- og konjunkturprognoser for 2025-2026
Onsdag d. 12.3.2025, kl. 18:30- ca. 21.30.
Skovrestaurant Skyttegaarden, Hjelmallé 44, 6200 Aabenraa
Program
1. Agrocuras aktie- og konjunkturprognoser for 2025-2026– kl. 18:30
Ikke meget er sikkert på aktiemarkedet. Men sikkert er, at Jens Scherning og Jens Kornbech fra Agrocura år efter år har præsenteret præcise konjunkturforudsigelser og investeringsråd op til DAF Sønderjyllands generalforsamling. 12. marts 2025, gentager vi succesen på Skyttegaarden i Aabenraa!
Fondsmæglerselskabet Agrocura, med base i Aabenraa, har oprindeligt sit afsæt i landbruget, men er siden hen vokset og rådgiver i dag kunder i hele Danmark uanset branche. Agrocura tilbyder formueforvaltning til lav, middel eller høj risiko i Curainvest -og til lave omkostninger.
Vil du blive klogere på det kommende års konjunktur, renteudvikling, råvarepriser eller udvikling på ejendoms- og aktiemarkederne, så bør du ikke gå glip af denne aften.
2. Generalforsamling – ca. kl. 20.45
Dagsorden
- Valg af dirigent – samt godkendelse af generalforsamlingen
- Bestyrelsens beretning
- Aflæggelse og godkendelse af regnskab
- Indkomne forslag
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
- Eventuelt
Skyttegaardens populære pariserbøf vil blive serveret. Tilkøb af aftenens drikkevarer.
Pris: Medlemmer kr. 175, gæster kr. 200. Deltagelse kun i generalforsamling er dog gratis for medlemmer.
Tilmelding: Senest fredag d. 7. marts 2025
Maks deltagerantal: 50
Vil du være med i bestyrelsen?
Har du en holdning til hvad vi skal lave i DAF Sønderjylland? Hvem skal vi invitere til foredrag? Hvilke virksomheder skal vi besøge? Så skal du da være med i bestyrelsen! Vi mødes 3-4 gange om året til hyggelige møder (fysisk eller online), hvor vi planlægger årets aktiviteter.
Udover at du selvfølgelig deltager gratis til vores egne arrangementer, så har bestyrelsesmedlemmer også mulighed for at komme gratis på andre DAF-arrangementer.
Vil du høre mere om hvordan vi arbejder i bestyrelsen, så send en mail til Uffe Sørensen, uso@amsus.dk - eller kom til generalforsamlingen! 😊

Skovrestaurant Skyttegaarden
Hjelmalle 44
6200 Aabenraa
Danmark