Den vanskelige investorrådgivning
Kom med til en aften hvor DAF City har inviteret to talere. Der bliver masser af brændstof til de små grå og måske også et par overraskelser undervejs.
Vi åbner dørene kl. 18.30 for mingling og netværk. Første taler går på kl. 19.00
Aftenen starter ud med Dansk Aktionærforenings Direktør, Mikael Bak som lægger vejen forbi for at fortælle om den kommende fremtid i foreningen, heriblandt hvad vi kan forvente os af festivalen InvestorUgen i uge 46.
Herefter indtager Michael Møller, forfatter og underviser på CBS, scenen med et oplæg om den vanskelige investorrådgivning. Michael kommer ind på de problemer der opstår når man giver råd om aktieinvestering, men han vil også komme ind på sine egne råd og forklare de til tider ret forskellige råd, man kan finde.
Praktisk info
Inspirationsmødet afholdes i Kvarterhuset på Jemtelandsgade. Bemærk at cafeen lukker kl. 19.00, så sørg for at købe drikkevarer inden mødet går i gang.
Kvarterhuset har lille café med et lille køkken, så kom i god tid hvis du vil spise inden arrangementet starter. Alternativt byder nærområdet og Amagercenteret på en lang række cafeer og restauranter.
Transport
Kvarterhuset ligger knapt 5 minutters gang fra Amagerbro st. hvor der både stopper metro og busser. Derudover kan der parkeres under Amagercenteret og på gaderne omkring.
Adgang
Bygningen har gode adgangsforhold for personer med handicap.
Nærmeste handicapparkering finder du på Prags Boulevard overfor nr. 16 (1 stk)
Du kan læse mere om adgangen her
Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3
2300 København S
Danmark