Besøg hos Scandion Oncology A/S - biotekselskab, vil løse et af kræftbehandlingens største problemer.
Mød biotekselskab, der vil løse et af kræftbehandlingens største problemer
Besøg hos Scandion Oncology A/S
Scandion Oncology investerer i at udvikle lægemidler, der kan modvirke kræfts resistens mod behandling, og få eksempelvis kemoterapi til at virke bedre og længere. Resistensen anses som et af de største problemer i moderne kræftbehandling, og koster omkring ni millioner mennesker livet hvert år. Lykkedes Scandion Oncology, vil selskabet kunne tilvejebringe effektiv behandling til patienter, der i dag ikke har nogen, fordi deres kræft er resistent over for eksisterende behandling. Derfor er både det medicinske og kommercielle potentiale stort.
Scandion Oncology byder indenfor på selskabets adresse og ledelsen med CEO og CFO Johnny Stilou i spidsen vil præsentere videnskab, teknologi, porteføljen af lægemiddelkandidater, de kliniske studier og selskabets strategi for langsigtet værdiskabelse.
Scandion Oncology forventer at præsentere data fra selskabets mest avancerede kliniske studie, CORIST (fase 2), i løbet af tredje kvartal, så besøget bliver også en mulighed for at få gennemgået disse data og de næste skridt i udviklingen af selskabets førende lægemiddelkandidat, der bærer projektnavnet SCO-101.
Program:
17.00 - 17:25 Registrering og Scandion Oncology byder på et let traktement.
17:30 - 18:30 Acting CEO/CFO Johnny Stilou fortæller om Scandion Oncology, deres rejse, potentiale og innovation på området.
18:30 - 19:00 Spørgsmål, wrap-up og networking
Både Johnny Stilou og Mads Kronborg (ansvarlig for investor relation) glæder sig til at tage imod os.
Parkering på området, elektronisk registrering i lobbyen.
Symbion. Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Danmark