Aktieklubber - noget for dig?
Er du bidt af aktieanalyse eller lige startet på at investere?
Eller er du erfaren investor, men savner inspiration og diskussioner med andre?
Så er Aktieklubber en god måde at lære af og få sparring af både successer– og fiaskoer – af dine aktieinvesteringer.
DAF Aarhus inviterer til en aften, hvor du kan møde eksisterende aktieklubber i vores område og få inspiration af deres erfaringer – og måske finde andre, der er interesseret i at oprette en ny klub.
Tre af de garvede aktieklubber i området præsenterer deres erfaringer med at oprette og vedligeholde en aktieklub – en enkelt af dem har eksisteret siden 1999. Deres formål og aktiviteter er vidt forskellige, så vi får præsenteret forskellige modeller for at drive en aktieklub.
På denne aften hører vi oplæg fra klubberne og derefter er der mulighed for dialog og måske finde sammen med andre interesserede i at oprette aktieklub.
Program for aftenen (13/10) er:
Kl. 17 - velkomst og præsentation.
Kl. 17.15 - indlæg ved Torben V. Rasmussen, Stik ApS
Kl. 17.35 - indlæg ved Martin Bøgehave, Aktieklub 2012
Kl. 17.55 - indlæg ved Gunnar Møller Jensen, Sixteen Sparere 2006
Kl. 18.15 - pause med sandwich
Kl. 18.45 - dialog ved borde med repræsentanter for klubberne.
Cirka kl. 19.45 Opsamling og tak for i aften.
Åby Bibliotek
Ludvig Feilbergs Vej 7
8230 Aarhus
Danmark