Lokalforeninger

Fuldt hus til Unge Aktionærer-event under InvestorUgen

Billede
Billede

Af
Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent, Dansk Aktionærforening

Unge Aktionærer trak fulde huse, da de sammen med Lars Christensen, økonom og ekstern lektor på CBS og Anders Bæk, tech-investor, analytiker og ingeniør satte fokus på ”Kunstig Intelligens, Aktier og Fremtidens Økonomi” under InvestorUgen.

Teknologien har i århundrede sat sit præg på den økonomiske udvikling og hver gang har der været dommedags profetier om, at arbejdspladser forsvinder og, at teknologien tager alt arbejdet. Det sker næppe. To vækstparadokser blev fremhævet 1) at produktivitetsvæksten trods internet og mobiltelefon er aftaget de sidste 15-20 år og 2) at vi arbejder meget mere end vi vil – selvom vi arbejder mindre end nogensinde før. Dog ikke så lidt som den kendte økonom John Maynard Keynes’ forudsagde for 93 år siden, ”at vi i 2023 ville arbejde 15-timer om ugen”, “Economic Possibilities for our Grandchildren”, 1930.

Lars lagde især stor vægt på aktiemarkedet og på aktiemarkedet som rettesnor, fordi markedet reflekterer den viden, der er til stede. Når der sker noget revolutionerende (som teknologiske fremskridt) og når der sker forfærdelige ting (som krigen i Ukraine og i Mellemøsten), så er det altid fornuftigt at se på aktiemarkedets reaktion. Det gemmer på mange historier.

Billede

Man kan også spørge ChatGPT – den kommer altid med et svar, dog ikke altid brugbart. Spørger vi i dag ChatGPT hvilke 10 aktier man skal købe, så kommer den med forslag ja, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man (endnu) skal dobbelttjekke. Kender den ikke svaret, finder den bare på noget. Brugt rigtigt kan ChatGPT dog lette arbejdet betydeligt. 

Anders Bæk fremhævede, at ChatGPT kun er på sit spæde ”baby”-niveau, og han forudså, at den inden for relativ kort tid vil tage store kvantespring og give os uanede muligheder.