Team First North slår tilbage
Denne artikel blev bragt i Aktionæren 2, 2022.
Det skal være attraktivt at være børsnoteret vækstvirksomhed i Danmark. Og det skal være attraktivt at være investor i en børsnoteret vækstvirksomhed. Sådan lyder to af de væsentligste bevæggrunde for etableringen af en ny forening for netop den type selskaber.
Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) er stiftet af en række vækstvirksomheder noteret på Nasdaq First North, som selv har stået i den situation, at de skulle skaffe kapital til realisering af deres iværksætterideer.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Men at være en lille gruppe af nok så dygtige iværksættere med en nok så glimrende forretningsidé er ikke nødvendigvis ensbetydende med at have det forkromede overblik over kravene til forretningsplaner, budgetter, kommunikation – eller om den optimale vej til at rejse kapital går gennem et venturekapitalselskab, business angels eller børsnotering.