Sådan finder vi vindere og tabere
Som investorer kan vi have følgende mål for vores investeringer:
• Højt afkast
• Lav risiko
• Lave omkostninger
De tre mål vil ofte stride mod hinanden. Derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Det gør vi ved at omregne afkast, risiko og omkostninger til et antal point – DAF-point – og det gælder om at få så mange DAF-point som muligt. I vores beregning indgår de tre mål på følgende måde:
Afkast: Vi kigger på afkastet for henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. I vores model vægter de nyeste afkast mest, så antallet af DAF-point ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således tre gange, mens afkast for 5 år siden kun indgår én gang. Afkast opgøres på grundlag af den indre værdi i den enkelte investeringsfond.
Risiko: Risikoen måles ved standardafvigelsen i afkastene målt over 5 år. Jo mere kurserne har svinget, desto større risiko (standardafvigelse) er der.
Omkostninger: Omkostninger vil altid reducere afkastet, når man måler på indre værdi, men vi har medtaget denne post særskilt. Man kan godt sige, at vi medregner omkostninger to gange. Vores begrundelse er, at fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil med sikkerhed blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger.
Vi anvender ÅOP som mål for omkostningerne. ÅOP står for "årlige omkostninger i procent". Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer, som administrationsomkostninger, interne handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg, under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget udskældte formidlingsprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostning, der reducerer afkastet.
Opdeling i kategorier
Kun fonde, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i vores sammenligning. Dette kriterium er indført for at understrege vigtigheden af gode resultater over en længere periode.
Vi grupperer fondene i seks grupper efter fondens risiko. Det betyder, at der i en gruppe – for eksempel ’Aktier – lav risiko’ – godt kan findes vidt forskellige investeringsområder repræsenteret, men det afspejler netop risikoen blandt investeringsfondene.
Opdelingen er valgt, så der er et passende antal fonde i hver gruppe.
De tilgængelige data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af Finans Danmark eller indrapporterer data. De investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede fonde, fordi de er bedst tilgængelige for private investorer.
Sådan regner vi ud, hvor mange DAF-point en fond skal have.
Kun fonde, der har eksisteret i mindst fem år, kan få point.
(NB: Afkast 3 år og 5 år er akkumuleret afkast efter 3 og 5 år. Det indeholder altså renters rente).