Investering efter beta-værdi: Modetrend eller sikker metode?

Beta er et tal, der udtrykker, hvor risikabel en aktie er sammenlignet med det generelle aktiemarked. Beta-værdien bruges meget af professionelle investorer til at vurdere risikoen i de enkelte aktier og ikke mindst til en vurdering af en samlet portefølje.

Det kan du også gøre. For måske er din portefølje forkert sat sammen, uden at du ved det. Måske har du et højt afkast, men løber en langt større risiko, end du er klar over. Eller måske er forklaringen på, at dine aktier ikke helt kan følge med markedet, at du reelt løber en klart mindre risiko, fordi du har købt lavrisikable aktier. Og hvis dit afkast kun er lidt mindre end markedet, men risikoen målt på beta-værdien er klart lavere, er det faktisk et godt resultat.

Hvad er beta?

Ved at bruge beta kan du få et mere præcist billede af, om du løber den risiko, du selv tror, og om den passer til dit temperament. Derudover har det vist sig, at du ved at bruge beta-værdien kan forbedre dit afkast.

Men før vi kan komme dertil, må vi lige forstå, hvad beta er – og tale lidt om porteføljemagi.

Beta er et forholdstal, der udtrykker, hvor meget en aktie svinger i forhold til det generelle aktiemarked. Beta kan også bruges på andre aktiver, men her bruger vi det kun på aktier.

Hvis en aktie har en beta på 2, betyder det, at udsvingene i aktien er dobbelt så store som det generelle aktiemarked. Hvis beta er 1 svinger aktien helt som markedet. Og hvis beta er 0,5, svinger den kun det halve af markedet. Er beta nul betyder det, at udsvingene i en aktie overhovedet ingen sammenhæng har med det generelle marked. Og hvis beta er minus 1, betyder det, at aktien svinger modsat af markedet.  

Jo højere beta, jo højere afkast bør du kræve af din investering. Og jo lavere beta, jo lavere afkast kan du forvente.

Men ud over at se på beta for den enkelte aktie, så sker der noget interessant, når aktier indgår i en portefølje.

Spredning – et gratis måltid mad

Inden for investering er der en talemåde, som lyder: ’Der er intet, der er gratis, bortset fra spredning’ (There is no free lunch, except diversification). Der er næsten lidt magi med i spillet, for ved at sprede dine investeringer reducerer du risikoen klart mere, end du reducerer afkastet.

Lad os sige, at du har fundet en spændende og meget risikabel aktie. Du mener, der er 50 procent chance for, at tingene går godt, og så kan aktien stige fra den nuværende kurs 30 til kurs 100. Går det derimod skidt, hvad der ligeledes efter din mening er 50 procent chance for, går selskabet fallit, og aktien er værdiløs. Statistisk set er det et godt tilbud. Du har 50 procent chance for at tjene 70 kroner. Og 50 procent risiko for at tabe blot 30 kroner. Men ville du putte alle dine penge i aktien, når du har 30 procent risiko for at tabe hele din investering?

Samme afkast – lavere risiko

Lad os så sige, at du kunne finde ni andre tilsvarende aktier – med samme fordeling af gevinst og tab, men hvor gevinst og tab, er afhængige af andre ting. Nu er chancen for gevinst den samme, men risikoen for tab er langt mindre. Hver aktie har 30 procent risiko for at falde til nul, men der er langt lavere risiko end før for, at du taber alle dine penge, for det ville kræve, at alle ti går fallit. Og selvom det kan ske, er risikoen langt lavere end med blot én aktie.

Samtidig er det mest sandsynlige stadigvæk, at du tjener 70 kroner på halvdelen af aktierne og taber 30 kroner på den anden halvdel.

Har du købt én af hver af de ti aktier, har du betalt samlet 300 kroner, men får mest sandsynligt 500 kroner ud af det – nemlig 100 kroner for hver af de fem aktier, der giver gevinst. Dermed vil du have opnået et saftigt afkast på 67 procent.

Et godt tilbud som ovenstående vil du meget sjældent finde, for aktier er prissat ud fra, at de indgår i en portefølje. Derfor ville aktierne ovenfor blive handlet op i en højere pris end de 30 kroner.

Alle bliver våde, når det regner

Men aktier er ikke bare lodder i et lotteri, hvor lodderne er uafhængige af hinanden. Hvis vi får recession eller svag vækst i mange år, så påvirkes stort set alle aktier af det og vil falde eller give lavere afkast end forventet. Faktisk er risikoen i den enkelte aktie ikke et problem, hvis risici i dine forskellige aktier er forskellige og uafhængige af hinanden, for så vil de neutralisere hinanden.

Det er i stedet det faktum, at alle aktier i et eller andet omfang er påvirket af de samme risici, der er udfordringen. Derfor er det reelt markedsrisikoen – den såkaldt systemiske risiko – du som investor skal have betaling for. Denne risiko kan du ikke fjerne, uanset hvor meget du spreder. Derfor vil investorerne kræve et afkast for at være eksponeret til markedet – de vil have et afkast til gengæld for at løbe risikoen i markedet. Historisk har dette afkast svinget en del, men typisk omkring 3-7 procent, hvortil kommer det risikofrie afkast.

Mod strømmen er attraktivt

Hvis det er muligt, er det meget attraktivt at finde nogle aktiver, der svinger modsat aktiemarkedet, men stadig giver et positivt afkast. Det er ikke let. Guldmineaktier har traditionelt været anset for at være en sådan type, fordi guld typisk stiger i værdi, når der er problemer i verden, mens aktier generelt typisk falder i den slags situationer. Et andet klassisk aktiv, der ofte svinger modsat aktiemarkedet, er obligationer. Når der er uro i verden, søger investorerne væk fra de usikre aktier og over i obligationer. Det får obligationerne til at stige, mens aktier falder. Derfor er den optimale portefølje i afvejningen af risiko kontra afkast – i hvert fald teoretisk – en portefølje der består af forskellige aktiver, der opfører sig forskelligt. Altså aktier, obligationer, ejendomme og så videre. Udfordringen med en sådan portefølje er, at de andre typer aktiver ikke giver et lige så højt afkast som aktier. Derfor ender du med et lavere afkast.

Løsningen på denne udfordring er at låne penge og så købe flere aktiver, end du ellers kunne, men i samme optimale blandingsforhold. På den måde får du afkastet hevet op målt i forhold til dine egne penge.

De fleste har dog svært ved at låne billigt nok til, at det er en god idé. Lånet skal nemlig være en del billigere end det forventede afkast. Og da afkastet måske kan forventes at være 5-6 procent, skal lånet måske ikke koste mere end 3 procent, og det kan de fleste ikke skaffe. Det har givet grobund for en succesfuld strategi, der udnytter denne udfordring.

Beta-strategier

De senere år er der blandt professionelle investorer dukket en række strategier op, der tager udgangspunkt i at udnytte nogle konstaterede, systematiske skævheder i markedet. Samlet går disse strategier under betegnelsen ’smart beta’.

En af de ting, man har fundet ud af, er, at aktier med lav beta har givet mere i afkast, end man skulle tro. Aktier med lav beta – altså lav markedsrisiko – skal give mindre i afkast end aktier med høj risiko. Det gør de også, men ikke nær så meget mindre, som de burde. Det har dannet grundlaget for en metode, hvor man bevidst investerer i lav beta-aktier og så eventuelt låner penge for at komme op på det samme afkast, man ville opnå med en almindelig aktieportefølje.

En af forklaringerne på, at det er sådan, hænger sammen med ovenstående problem om at optage lån billigt. Fordi de fleste investorer ikke kan optage lån billigt nok og geare deres portefølje med mere sikre investeringer, ender de i stedet med at gå efter mere risikable aktier. Det sender priserne på risikable aktier op, mens priserne modsat på de sikre aktier bliver sendt ned. Derfor ender afkastet på de risikable aktier med at blive lavere – en højere pris giver et lavere afkast af en given indtjening – mens de mere sikre aktier opnår et højere afkast, end man skulle tro. Og det kan udnyttes.

Buffetts hemmelighed

Faktisk er det én af hemmelighederne bag Warren Buffetts succes. Han har i høj grad købt lav-risikable aktier, men samtidig – hvad mange måske ikke er klar over – været i stand til at låne meget billigt. Rygraden i Buffetts investeringsselskab er forsikringsselskaber, og her har han lånt penge til sine investeringer. Forsikringskunder betaler jo typisk sin forsikring, før – måske mange år før – pengene bliver udbetalt. I mellemtiden kan forsikringsselskabet – i dette tilfælde Buffett – investere pengene. Og det kan tilmed være en ultrabillig måde at låne på, så Buffett har i snit lånt billigere end den amerikanske stat og billigere end inflationen!

Andre handelsstrategier, der også søger at udnytte konstaterede skævheder i markedet, drejer sig om aktier, der regnskabsmæssigt er billige, det vil sige har en lav markedspris i forhold til den bogførte værdi (lav K/I).

Ønsker du eksponering til lav beta- strategier, er der de senere år kommet flere ETF-fonde, der investerer i lav beta-aktier eller i andre smart beta-strategier. Og det er måske den nemmeste måde at få en eksponering til denne metode, for som privat investor med færre positioner kan det være svært at udnytte systematisk. Effekten er nemmest at bruge, hvis du investerer i et stort antal aktier. Med færre positioner bliver vurderingen af den enkelte aktie langt vigtigere. I det hele taget er der flere udfordringer med beta.

Udfordringerne med beta

At bruge beta aktivt er ikke lige ud ad landevejen. Først og fremmest er beta ikke et nagelfast tal. Beta måles på den måde, at man måler, hvor meget eksempelvis Carlsberg dagligt har svinget i forhold til C20 over eksempelvis de sidste tre år. I stedet for at måle dagligt kunne man måle beta månedligt og i stedet for at måle over tre år kunne man måle over ti. I begge tilfælde vil beta-værdien blive en anden.

Derudover afhænger beta af, hvad du måler imod. Måler du imod aktiemarkedet i det samme land? Eller måler du mod det globale aktiemarked? Eller er det i virkeligheden mere relevant at måle imod selskaber i samme branche? Alle vil give et forskelligt resultat.

Er Carlsberg for eksempel et dansk selskab, der skal måles mod det danske indeks? Øh, ja, naturligvis, kunne man sige. Men Carlsberg er jo en global virksomhed, der sælger øl i hele verden. Så måske bør vi i stedet måle selskabet mod det globale aktiemarked? Ja, det lyder rigtigt, bortset fra at Carlsbergs salg ikke er jævnt fordelt ud over hele verden. Så måske er det i stedet branchen, vi skal måle imod? Det giver god mening, bortset fra, at vi så kan komme til at vurdere en aktie for snævert. Den kan være god i branchen, men der er måske andre brancher, som er mere attraktive.

Men er du konsekvent, er dette problem til at komme ud over. Desuden er det lidt besværligt selv at skulle beregne beta, så heldigvis bliver det opgjort på mange hjemmesider.

Fremtiden er ikke lig fortiden

Den største udfordring er nok, at fremtiden ikke er lig fortiden. Beta må nødvendigvis beregnes på historiske tal. Men at tro at beta vil være den samme i fremtiden som historisk er lidt som at forlænge verden med brædder. Vi fremskriver blot det bestående. Et klassisk eksempel er banker, som før finanskrisen havde lav beta og dermed blev anset for lavrisikable. Det var de ikke! Det så bare sådan ud.

Et andet faktum er, at markedsrisikoen ikke er den eneste form for risiko. Der kan være andre former for risici, der påvirker din portefølje. Valutarisiko er én form, og likviditetsrisiko kan være en anden. Derudover er der også en anden form for risiko i at have rigtigt mange positioner. Som udgangspunkt gælder det, at jo flere positioner jo bedre. Men ud over høje handelsomkostninger ender du med at have så mange aktier, at du ikke kender og forstår en stor del af de aktier, du ejer.

Heldigvis er effekten af spredning størst for de første positioner. At gå fra én til to positioner har en stor effekt, men allerede efter 10-15 positioner er effekten klart aftaget. Og har du over 50 positioner, er effekten næsten nul for hver ny position.

Konklusion

Beta er et godt tal at kende. Det kan bruges aktivt til at forbedre forholdet mellem afkast og risiko i din portefølje. Det er vigtigt at forstå, at det er markedsrisikoen, vi skal have betaling for, og at risiko ikke bare er risiko, men er farligst, når den går samme vej for alt, du ejer.

Derudover er det vigtigt at forstå spredning, og at du opnår lavere risiko uden at sænke afkastet tilsvarende. Og at du kan øge effekten af din spredning ved bevidst at investere i aktier med forskellige karakteristika. Og her er markedsrisikoen – målt i beta – et vigtigt element. Men det er også godt at tænke i andre termer. Selvfølgelig i lande og sektorer, men også om du har for høj eksponering mod en bestemt valuta. Eller for meget vægt på illikvide aktier.

Artiklen blev bragt i Aktionæren nummer 5 fra juni 2016.

Læs hele nummeret her (kun for medlemmer)