Hvorfor er Dow Jones verdens ringeste indeks?

Du har sikret undret dig over, hvorfor amerikanerne ikke kan nøjes med ét aktieindeks, men bruger hele tre, nemlig Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og Nasdaq Composite? Der findes ganske vist tusindvis af andre aktieindeks, men det er de tre, der oftest refereres til i medierne. Dow Jones Industrial Average kaldes ofte blot for Dow Jones indekset, mens Nasdaq Composite mange gange omtales som Nasdaq-indekset.

Den gode nyhed er, at du kan glemme alt om Dow Jones Industrial Average, der formodentlig er verdens ringeste indeks. Det vender vi tilbage til, først en kort forklaring af forskellen på de to andre indeks.

To brugbare indeks

S&P 500 omfatter, som navnet antyder de 500 største aktier på de amerikanske børser, det vil i hovedsagen sige New York Stock Exchange (NYSE) og Nasdaq i New York. Aktierne vægter i indekset i forhold til markedsværdien af deres ”free float”, det vil sige den del af aktierne, der i princippet kan handles, og som ikke er bundet i fonde eller på anden vis.

Nasdaq Composite omfatter alle cirka 3.300 aktier noteret på Nasdaq-børsen i New York. Også i dette indeks vejer aktierne i forhold til deres børsværdi og de 100 største aktier udgør 90 procent af indekset.

De fleste teknologiselskaber som Apple, Microsoft og Amazon er noteret på Nasdaq-børsen, så Nasdaq Composite indekset har et større indhold af denne type selskaber og er mere volatilt.

Du kan i øvrigt regne ud, hvor en aktie er noteret ved at se på børskoden. Er der fire bogstaver som i MSFT for Microsoft, så er aktien noteret på Nasdaq. Et, to eller tre bogstaver betyder notering på NYSE.

Meningsløs metode giver absurde resultater

Tilbage til Dow Jones Industrial Average eller blot Dow Jones. Det store problem med Dow Jones er, at indekset simpelthen er udregnet ved at lægge aktiekurserne sammen og dividere med 30, som er det antal aktier, der indgår i indekset. Det gav mening i 1896, hvor indekset blev oprettet og meget var anderledes. Alting skulle udregnes i hånden og aktiemarkedet var mindre udviklet, så 30 aktier gav formodentlig et rimeligt godt billede af, hvordan markedet udviklede sig.

I dag er 30 aktier for få til at give et billede af et marked med over 7.000 noterede selskaber, og det gør det ikke bedre, at der ikke er taget større hensyn til sektorfordelingen ved udvælgelse af de 30 aktier.

Det helt store problem er dog beregningsmetoden, som giver meget lidt mening. De 30 aktier indgår ikke med en vægt svarende til deres markedsværdi, men med en vægt beregnet ud fra aktiekursen i dollars. Selskaber med en høj kurs målt i dollars vejer mere end selskaber med en lav aktiekurs. En stigning på en procent i aktien med den højeste kurs (aktuelt flyproducenten Boeing, kurs cirka 340 dollars) har større effekt på indekset end en stigning på en procent i aktien med den laveste kurs (aktuelt medicinalfirmaet Pfizer, kurs cirka 36 dollars), på trods af at de to aktier har nogenlunde samme børsværdi (omkring 200 mia. dollars). 

Der er ganske vist løbende korrigeret for aktiesplits, så der ikke længere divideres med 30, men det ændrer intet fundamentalt.

Den absurde beregningsmetode betyder også, at Dow Jones sjældent følger S&P 500 - og nogle gange endda bevæger sig i modsat retning af de bredere indeks.

Intet system i udvælgelsen

Desuden er logikken bag udvælgelsen uigennemskuelig. Der er simpelthen ingen logik. Der er ingen regelmæssig opdatering af selskaberne i indekset, og eneste retningslinje er, at de skal have et godt renommé, de skal have udvist stabil vækst og endelig skal de være relevante for en større gruppe af investorer.

Ud af de fem største amerikanske aktier er kun de to allerstørste, Apple og Microsoft, med i indekset, mens Amazon, Alphabet og Facebook er fraværende. Til gengæld er forsikringsselskabet, Travelers, med, og dette på trods af at Travelers kun er nr. 177 i S&P 500 målt på børsværdi. I Dow Jones indekset vejer Travelers med 40 procent af Apples vægt, selv om Apples børsværdi er 40 gange større.

Og man kunne blive ved: investeringsbanken Goldman Sachs har større vægt end Microsoft, men Microsofts markedsværdi er 17 gange større.

Der er få formelle regler for udvælgelsen, men en af dem er, at kursen på en ny aktie i indekset ikke må være mere end ti gange kursen på den laveste kurs. Reglen er lavet for at tage toppen af skævheden i beregningsmetoden, som betyder at aktier med høje kurser i dollar dominerer udviklingen i indekset.

Med aktiekurser omkring 2100 dollars henholdsvis 1500 dollars har Amazon og Alphabet således ikke udsigt til at komme med i indekset foreløbig.

Der skal også ske et og andet for Warren Buffetts holdingselskab Berkshire Hathaway, før denne aktie bliver en del af Dow Jones. Berkshire Hathaways' aktiekurs ligger nemlig i dag omkring 340.000 dollars!

Nedenfor kan du se en oversigt over de 30 aktier, deres børsværdi og deres vægt i Dow Jones-indekset.

En sejlivet gammel dame

Men hvis indekset er så ringe, hvorfor holder man så fast i det? Der er ikke noget logisk svar, men det har nok mest at gøre med nostalgi, reklameværdi og genkendelsens glæde. Indekset er fra 1896, verdens næstældste og et navn, alle kender. Kun søsterindekset Dow Jones Transportation Average er ældre, og man sætter ikke en 124-årig på gaden.

Til ethvert praktisk formål er Dow Jones-indekset dog ubrugeligt, og du kan roligt koncentrere dig om et af de to brede indeks, S&P 500 eller Nasdaq Composite.

Note: Aktiekurserne har flyttet sig, siden artiklen blev skrevet, men konklusionerne er uændrede.