Hvordan forberedes porteføljen til en verden med mindre CO2?

Når vi investerer i fonde, ønsker vi at sætte penge til side, for at investeringen skal vokse og i fremtiden finansiere for eksempel vores liv som pensionister. Når vi vælger fonde, vælger vi også hvilke selskaber, vi vil høste aktiemarkedets risikopræmie med. På lang sigt er der meget som forandrer sig – investeringsverdenen så anderledes ud for 40 år siden sammenlignet med i dag, og den vil fortsat ændrer sig i fremtiden.

Nordiske forvaltere er kommet langt, når det gælder bæredygtige investeringer. Stadigt flere nordiske aktører skiller sig af med kul i deres investeringsunivers – inklusive den norske oliefond. Men vi må kigge mod vores svenske nabo for at se, hvor de er kommet længst.

CO2-risiko

Risiko er et begreb med mange fortolkninger. I denne sammenhæng har Sustainalytics – en førende leverandør af analyser inden for bæredygtighed, som Morningstar ejer 40 procent af – vurderet en lang række forhold. Eksempelvis hvor godt et selskab forvalter sin CO2-risiko (altså hvad selskaber gør for aktivt at begrænse sin CO2-udledning), hvor stor CO2-risiko det er muligt at forvalte, «stranded assets» risiko (risikoen for at dyre installationer ligger øde hen), om CO2-risikoen er en del af produktets normale anvendelse (for eksempel fossile brændstoffer), eller om CO2-risikoen ligger i produktionen af produktet (produktion af metaller, cement osv.). Sustainalytics vurderer naturligvis også, hvor meget CO2 der udledes af selskaberne.

Pointen med denne øvelse er at identificere de selskaber, som har en høj CO2-risiko, og der hvor selskabets ledelse ikke er forberedt på en fremtid med CO2-begrænsninger. Nogle af selskaberne med højest CO2-risiko er relativt indlysende: energiselskaber som Equinor i Norge og transportselskaber som A.P. Møller – Mærsk. Også andre brancher har høj CO2-risiko – eksempelvis bil-, stål- og kemikalieindustrien, samt alt der har med kul at gøre.

Forskellen mellem de bedste og værste er derimod stor i visse brancher. Selv inden for integrerede olieselskaber, har Sustainalytics vurderet risikoen meget forskelligt blandt spillerne på området. Samtidig er der brancher med CO2-risiko, som man ikke umiddelbart tænker over i første omgang – for eksempel kan diversificerede banker have relativt høj CO2-risiko. Hvorfor? Nogle af bankerne finansierer CO2-tunge projekter. Hvis lønsomheden på projekterne forsvinder, vil bankerne sidde med en urentabel ejerandel i et projekt, og i værste fald kan projektet gå konkurs.

CO2-risiko i porteføljerne

Morningstar lancerede sidste år et unikt mærke, der på en enkel måde hjælper med at identificere fonde og porteføljer som, ifølge Sustainalytics, har en lav risiko i overgangen til en verden med mindre CO2. Morningstar aggregerer Sustainalytics omfattende vurdering af CO2-risiko på enkeltaktier i porteføljerne og viser denne information grafisk for alle fonde, så man kan finde ud af om en fond har højere eller lavere CO2-risiko sammenlignet med tilsvarende fonde.

Mærkningen af de fonde med lav CO2-risiko og grafikken gør det væsentligt nemmere for investorer at vurdere CO2-risikoen i deres egne investeringer. Demokratiseringen af information gør, at investorer kan stille højere krav til deres rådgivere og forvaltere.

Mindre CO2 er en del af bæredygtighed

Der har været meget fokus på, hvordan vi skal reducere vores afhængighed af CO2 for at nå målene i Parisaftalen. Men bæredygtighed er et meget bredere tema, hvor man ikke bare ser på CO2-udledningen, men også andre miljørelaterede perspektiver. Desuden analyseres også de sociale aspekter såsom, hvordan selskaberne håndterer deres medarbejdere og lokalsamfundet – og sidst, men ikke mindst, hvordan selskabet ledes. Dette bliver som regel forkortet til ESG (environmental, social, and governance), og de tre faktorer udgør kernen af Morningstars sustainability rating, der illustreres i form af glober, som tildeles aktier og fonde.

Morningstar fornyer sin rating af bæredygtighed

Af Gabriel Presler, analytiker hos Morningstar.

Morningstar ændrer sine ratings af bæredygtighed fra 31. oktober, så investorerne kan vurdere en fonds eller akties ESG-risiko mere præcist. Målet er at give investorerne større forståelse af, hvordan selskaberne i deres portefølje forvalter deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) aftryk sammenlignet med andre selskaber. Ændringen af vores rating vil gøre investorerne i stand til direkte at sammenligne selskaber på tværs af forskellige brancher.

Morningstars sustainability rating blev introduceret I 2016 og udviklet i fællesskab med vores partner, Sustainalytics. I dag har 50.000 fonde globalt en sustainability rating og scores med én til fem glober. De fonde, der får fem glober, er dog ikke nødvendigvis specialiserede i ESG. For eksempel har Sparinvest Danske Aktier fem glober men er ikke eksplicit mærket som en fond med fokus på bæredygtighed.

En fonds underliggende investeringer rangeres inden for de tre ESG emner, hvorefter der fratrækkes point for ”kontroverser” for at opnå en overordnet ”sustainability score”. Kontroverser kan være ringe selskabsledelse – for eksempel da en række banker måtte betale bøder for at have manipuleret Libor renten i senere år. Det kan også være begivenheder såsom dieselskandalen eller oliespild såsom Deepwater Horizon katastrofen. 

Forskellige brancher har forskellige risici

De aktuelle ændringer er baseret på Sustainalytics nye ESG Risk Rating, som gør brug af samme rangering på tværs af alle sektorer og brancher til at måle et selskabs ESG-risiko. Denne tilgang erkender, at selskaber i forskellige brancher er eksponeret mod forskellige typer af risiko. Disse brancher kan opleve betydelige risici såsom:

• Selskaber inden for olie og gas oplever, at mere end halvdelen af deres ESG-risiko kommer fra CO2-udledning. Der er dog også andre relevante udfordringer i disse brancher såsom selskabsledelse – herunder især bestikkelse, korruption og humankapital.
• Software selskaber møder flere udfordringer relateret til emner såsom databeskyttelse og sikkerhed samt risici associeret med selskabsledelse og humankapital.

De kommende ændringer gør investorerne i stand til at lave betydningsfulde sammenligninger på tværs af brancher. Tag for eksempel Microsoft og Royal Dutch Shell. Begge selskaber har den højeste sustainability score i deres respektive brancher. Dog opnår de to selskaber en vidt forskellig ESG-risiko score ifølge Sustainalytics. Microsoft opnår en lavere risikoeksponering på 14,1 sammenlignet med Shells højere risiko på 33,7, hvilket reflekterer realiteten i deres forskellige forretningsmodeller og eksponering mod miljø- og ledelsesmæssige risici.

På porteføljeniveau hjælper dette investorerne til at forstå og sammenligne aftrykket af deres porteføljers branchespecifikke ESG-risiko, da man må erkende, at nogle brancher simpelthen har mere ESG-risiko end andre.

De opdaterede sustainability ratings er relative inden for fondenes globale kategorier, så investorerne kan overveje alternative fonde, der skubber deres porteføljer i en mere bæredygtig retning. Tilgangen erkender, at fonde i nogle kategorier typisk vil investere i områder, der har lavere eller højere ESG risici. Som resultat vil fonde med høj ESG-risiko ikke opnå fire eller fem glober.