Investorviden
For og Imod: Investering i Emerging Markets
Billede
I de første 20 år gav de nye markeder et bedre afkast end de etablerede markeder, men i de seneste ti år har EM-aktier stået mere eller mindre stille. Der er dog stadig argumenter for at interessere sig for aktier uden for de mere udviklede markeder. Og der er argumenter imod.
I hvert nummer af Aktionæren belyser vi et emne fra to sider. Du synes måske ikke, at nogen af siderne har 100 procent ret, men argumenterne på begge sider kan hjælpe dig til at undgå de fælder, du risikerer at løbe ind i, hvis du slet ikke har en holdning.
Emerging markets (EM) er et paraplybegreb, der dækker over alle markeder uden for Vesteuropa, Nordamerika og Japan. Betegnelsen opstod, da globaliseringen tog fart i starten af 90’erne. Lande overalt i verden liberaliserede deres økonomier og åbnede for udenlandske investeringer. Dermed blev aktier i nye markeder en selvstændig aktivklasse.