Coronavirus: Går verden under denne gang?

De seneste 50 år er verden og dermed aktiemarkedet gået fra den ene krise til den anden. To oliekriser, Golfkrigen, slutningen på dotcom-boblen, eurokrisen og et par epidemier for blot at nævne nogle af dem.

Hver eneste krise har givet bølgegang på de finansielle markeder, nogle gange endda høje bølger, men hvis du ser på udviklingen i verdensindekset over 50 år, så er der tale om skvulp i en langsigtet opadgående trend.

Hvis du har investeret for lånte penge, eller havde planlagt at realisere din aktiebeholdning inden for kort tid for at bruge pengene på noget andet, er det naturligvis en ringe trøst, at markedet har rettet sig om tre eller seks måneder - eller om tre eller seks år. Men aktiemarkedet vil komme tilbage, det er "kun" et spørgsmål om tid.

Inden da kan markedet sætte sig endnu mere. Eller det kan stige i morgen. Ingen ved det, fordi denne krise - som så mange andre kriser - er anderledes end tidligere kriser. Det er ikke virusudbruddet i sig selv, der giver anledning til børsuro, men usikkerheden om de økonomiske effekter, og da usikkerheden næppe bliver afklaret med det samme, er det et godt gæt, at børsuroen vil fortsætte nogle uger endnu.

Globaliseringen har medført, at verden i dag er mere integreret end nogensinde, og et længerevarende produktionsstop på en fabrik i Kina kan medføre forsinkelser og produktionsstop på fabrikker i USA, Europa, de øvrige asiatiske lande, faktisk overalt i verden på grund af mangel på komponenter fra den kinesiske fabrik.

Hertil kommer at folk, igen overalt i verden, er tilbageholdende med at rejse, gå på restaurant eller i biografen. Virksomhederne udskyder investeringsbeslutninger på grund af usikkerheden, og konsekvenserne for den økonomiske aktivitet er reelle nok, så børsuroen er velbegrundet.

Hvis den seneste uges børsnedtur har været en ubehagelig oplevelse for dig, er der råd at hente i denne artikel fra Aktionæren, som godt nok er af ældre dato, men stadig relevant.