Alt, du skal vide om udbytter

Udbyttesæsonen får altid meget opmærksomhed. Det betyder nemlig, at selskaberne sender penge tilbage til ejerne – altså aktionærerne. Jeg har i årenens løb fået mange spørgsmål om, hvordan det nu lige er med udbytter. Derfor har jeg her beskrevet alt det, som er væsentligt at vide for de fleste investorer.

Udbytte er først og fremmest disponering af årets overskud…

… og ikke en gave. Det er ikke noget, som selskaberne deler ud til sine ejere for at få flere likes, god medieomtale eller for at få flere til at interessere sig for en aktie. Nej, udbytte er først og fremmest en måde, hvorpå et selskab kanaliserer en andel af årets overskud til aktionærerne.

Investorerne er så glade for udbytte, at nogen får indtryk af, at udbyttet er noget ekstra. Men det er ikke helt sådan, man bør se på udbytter. For efter et selskab har overført udbyttepenge til investorerne, er der færre penge i kassen. Egenkapitalen er blevet mindre, svarende til udbetalingen af udbytte. Og det betyder, at aktiekursen falder.

Det er helt logisk og naturligt på samme måde, som det ikke er muligt at blæse og have mel i munden på samme tid. Udbytte + lavere aktiekurs, eller højere aktiekurs før udbytte.

Sådan skal du gøre for at få del i udbyttet

Et af de spørgsmål, som igen og igen forvirrer investorerne, er, hvornår man skal eje aktier i et selskab for at have ret til at modtage udbyttet. Reglerne er klare og simple og fortjener en gentagelse: For at få del i udbyttet skal du eje aktien dagen før x-dagen, som oftest er på dagen for generalforsamlingen, når det drejer sig om årligt udbytte.

Selskaber indstiller til generalforsamlingen, hvor meget de vil udbetale i udbytte. Det er ikke garanteret, at generalforsamlingen altid ender med at godkende udbyttet, men det sker dog næsten altid. Når generalforsamlingen har godkendt størrelsen og udbetalingen af udbytte, starter processen.

Hvis du skal have adgang til udbyttet, skal du senest eje aktien ved udgangen af den dag, hvor udbyttet bliver vedtaget – altså den dag, der er generalforsamling. Det er handelsdagen og ikke valørdagen, som er afgørende. Uanset om du køber og sælger aktier frem og tilbage på generalforsamlingsdagen, er det din nettobeholdning ultimo den dag, som giver dig ret til at modtage udbytte.

Har du således en beholdning på 500 aktier, hvoraf du på generalforsamlingsdagen sælger 250 af dem, slutter du dagen af med 250 aktier. Du har således ret til at modtage udbytte på 250 aktier. Det er ligegyldigt, hvornår på generalforsamlingsdagen du køber og sælger. Det er beholdning ved handelsdagens afslutning, som er afgørende.

Aktien falder på x-dagen, som er dagen efter generalforsamlingen
Første hverdag efter generalforsamlingen handles aktien uden retten til at modtage udbytte. Aktien falder på denne dag, fordi selskabets egenkapital er blevet mindre med størrelsen af udbyttet. Du skal altid holde øje med, hvad det enkelte selskab kommunikerer om generalforsamling, x-dag, etc. Tjek derfor selv!

Der er ingen gratis frokoster
Nogle investorer spørger, om man kan forestille sig, at systemet ikke har styr på, hvem der har ret til udbyttet? Svaret er et klart nej. Man kan forestille sig meget, hvis man har en tilstrækkelig god fantasi, men banken/værdipapircentralen ved, hvem investorerne er, og hvad de har ret til.

Hovedregel: De fleste selskaber godkender udbytte på generalforsamlingen. Dagen efter (også kaldet x-dagen) handles aktien uden ret til udbytte og falder næsten altid. Oftest svarende til udbytte +/-. Nogle gange mere, andre gange mindre.

Interim udbytter eller ind-i-mellem-udbytter
I tillæg til de årlige udbytter er der også selskaber, som løbende udbetaler udbytter. Det kan være halvårligt eller kvartalsmæssigt. Novo Nordisk har betalt både hel- og halvårligt. I enkelte tilfælde er der selskaber, som udlodder udbytte pr. kvartal. Det er Tryg Forsikring et eksempel på.

De løbende udbytter bliver ikke godkendt på en generalforsamling, men bliver ofte udbetalt i dagene efter kvartalsregnskaberne. Også her gælder følgende: Hold selv godt øje. Søg selv information, som selskaberne sender ud. Som ansvarlig investor er selvgjort = velgjort.

Det gælder igen med det løbende udbytte. Dagen før udbyttet går fra, handles aktien inklusive udbytte. Når udbytte er gået fra, falder aktien nogenlunde tilsvarende. Systemet kender dig og finder dig, hvis du har ret til udbytte. Så du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få det.

Hovedregel: X-dag fungerer på samme måde med de løbende udbytter som med ordinære udbytter. X-dag = uden ret til udbytte.

Aktietilbagekøb vs. udbytte – forskelle i investorpræferencer
En indirekte måde at udlodde udbytte på er ved, at selskabet bruger en del af sin kapital til at opkøbe selskabets egne aktier. Her modtager du som investor ikke udbyttet direkte, men aktietilbagekøbet skulle gerne have den effekt, at der bliver færre aktier, som værdierne skal blive delt ud på. Alt andet lige skulle aktien langsigtet gerne stige med værdien af aktietilbagekøbet.

Forskellige investorer har forskellige præferencer. Nogle vil helst have udbyttet i hånden, som de selv kan disponere med. Andre vil gerne have den automatiske ”reinvestering” i selskabet, som et aktietilbagekøb til dels kan siges at være. Nogle selskaber gør begge dele. Man kan ikke ultimativt sige, at det ene er mere rigtigt end det andet.

Konjunkturfølsomhed vs. langsigtede vækstselskaber
Jeg synes dog, der langsigtet er en forskel på hvilke virksomheder, som med fordel kan udlodde, og hvilke, som hellere skal købe aktier tilbage. For et selskab, hvis indtjening og aktiekurs flyver op og ned med udviklingen i indtjeningen, som er meget konjunkturfølsom, er der en risiko for, at selskabet kommer til at købe aktier tilbage, når indtjeningen er høj, og kurserne boomer. Her vil jeg foretrække udbytte frem for aktietilbagekøb og opfordre selskabet til at stable pengene i sin pengetank, modstå investorpres for aktietilbagekøb og vente på den konjunkturnedgang, som gør det rigtigt at købe mange aktier billigt.

Hvis du omvendt har en virksomhed, som vokser år efter år, giver aktietilbagekøb alt andet lige mest mening. Det er mindre afgørende for investorerne, om du løbende har købt aktier tilbage på kurs 400 eller 450, hvis den løbende indtjening har fået aktiekursen til at stige til 1000.

Rekordresultater er lig rekordudbytter
Store udbytter trækker store overskrifter. Det er nok ikke så mærkeligt. Kausaliteten er dog ganske simpel og ligetil. Over en længere periode udlodder selskaber i gennemsnit et direkte afkast (udbytte/kurs) på 2-3%. Hvis selskabernes indtjening vokser, er det naturligt, at udbytter bliver rekordstore målt i kroner og øre. 2-3% af et større tal giver en stigende udbetaling og måske rekordstore udbytter. Rekordstore ordinære udbytter er således et eksempel på business as usual, og at bundlinjen vokser i selskaberne.

Vær varsom med det “direkte afkast“
Investorerne måler det forventede afkast på tværs af aktiver. Et direkte afkast på 2-3 % lyder måske lavt, men hvis alternativforrentningen er obligationer, som giver et lavere afkast, kan det være attraktivt. Den har været tilfældet til og med 2020, som var kendetegnet ved lave og faldende renter siden finanskrisen.

Pas på ikke at falde i “udbyttegryden“
Når du måler det direkte afkast; udbytteafkast i forhold til aktiekursen, skal du passe på med ikke at falde i udbyttegryden. Det er det ordinære udbytte/tilbagevendende udbytte, som du skal bruge til beregning af dit direkte afkast. Hvis du ikke gør det, ignorerer du den effekt, som udbyttet har på aktiekursen efter udlodningen. Eksempler på selskaber, som i 2023 udloddede ekstraordinære udbytter for regnskabsåret 2022, er bl.a. A.P. Møller – Mærsk og Topdanmark:

Eksempel fra 2023: Kong Mærsk*
For Mærsks vedkommende galt det i 2023, at årets udbytte på 4300 pr. aktie var ekstraordinært stort og kommer på baggrund af et resultat på 200 mia. kr. skabt af meget høje fragtrater, som Mærsk ikke har nogen indflydelse på. Men her er det vigtigt at passe på med at beregne det direkte afkast som på daværende tidspunkt var 4300/aktiekursen. Medmindre du ville antage, at 4300 er det ordinære og tilbagevendende udbytte, og/eller at aktiekursen ikke falder tilsvarende bagefter. I 2022, som også var et helt fantastisk indtjeningsår, var udbyttet på 2500. For 2020 og 2021, hvor indtjening og rater var mindre unormale, var udbyttet tilsvarende 150/330 pr. aktie.

Eksempel fra 2023: Topdanmark udloddede også livsforsikringssalg
Topdanmark var et andet dansk eksempel på et ekstraordinært stort udbytte. Topdanmark solgte i 2022 sin livsforsikringsdel til Nordea. Årets udbytte var det ordinære udbytte plus udlodning af udbytte fra salg af livsforsikring, korrigeret for ændring i kapitalbehovet som følge heraf. I Topdanmarks eksempel gælder ligeledes, at det direkte afkast ikke bør beregnes som 53,5/aktiekursen, fordi det tog udgangspunkt i, at udbyttet ville blive udloddet hvert år, og/eller at aktien ikke ville falde svarende til udlodning af udbyttet.