• Lars Toft Jensen forklarer her, hvorfor den passivt forvaltede fond han står i spidsen for, kan vinde sin kategori tre år i træk i Dansk Aktionærforenings kåring af Danmarks bedste investeringsfonde.
    Lars Toft Jensen forklarer her, hvorfor den passivt forvaltede fond han står i spidsen for, kan vinde sin kategori tre år i træk i Dansk Aktionærforenings kåring af Danmarks bedste investeringsfonde.
29. april 2021 kl. 18.05
Forvalter efter hattrick: Derfor slår vi aktivt forvaltede fonde
Danmarks bedste aktiefond i kategorien ”aktier middel risiko” tre år i træk. Sådan lyder bundlinjen for den passivt forvaltede investeringsfond Sparinvest INDEX USA Growth. Vi har spurgt fondens forvalter Lars Toft Jensen, hvordan en passiv fond kan spæne fra alle de aktivt forvaltede i samme kategori. Ligeledes svarer han på, hvorfor investering i indeksfonde kan være en god ide at supplere porteføljen med.
Af Christian Kjær, redaktør, ck@shareholders.dk

Interview med fondsforvalter i Sparinvest INDEX USA Growth, Lars Toft Jensen:

 

Hvorfor mener du, I har vundet?
”Det skyldes, at vi har et benchmark, der følger en del af markedet, der har gjort det godt, nemlig vækstdelen af markedet. Især i USA har vækstaktierne gjort det ekstremt godt, og fonden er blandt andet fyldt godt op med tech-aktier. Apple er den største position, derefter følger Microsoft, Amazon, Facebook og Google i top-5. Den anden halvdel af markedet - value-delen - har til gengæld gjort det knap så godt."

 

Hvad tænker du om, at det er en passiv fond, der vinder kategorien ”aktier – middel risiko” i kårinegn af Danmarks bedste fonde?
”Det er selvfølgelig interessant, at det er en passiv afdeling, der vinder. Lige præcis på det amerikanske marked, har det været historisk svært at outperforme markedet, fordi det er så gennemanalyseret.”

 

Hvordan kan man med fordel kombinere jeres fonde?
"
Hvis du ikke har en holdning til, om du vil have vækst- eller value-delen af markedet, kan du købe 50 procent af hver, og så får du per definition det overordnede amerikanske marked. Det samme gælder for vores europæiske og japanske fonde, for det er sådan, indeksene er konstrueret af MSCI."

 

Læs også: Se alle vinderne i kåringen af Danmarks bedste investeringsfonde

 

Hvad tænker du om de høje vurderinger af tech-aktier som fx Tesla?
”Som indeksforvalter tager vi ikke stilling til prisen på selskaberne. Vores primære opgave er at følge et benchmark så tæt som muligt, og på den måde giver vi investorerne mulighed for at investere i forskellige stilsegmenter. Hvordan man skal time det, ved vi ikke, men vi vil gerne stille byggeklodserne til rådighed. Det vigtigste er, at vi vægter aktierne i vores fonde i det forhold, de indgår i benchmarkedet. Om aktierne er dyre, er ekstremt svært at spå om. Især i disse tider, hvor markedet er drevet af makrorelaterede ting som corona, opkøbsprogrammer fra centralbankerne og renteniveauer.”

Log ind

Bliv medlem

Bliv medlem nu og få adgang til hele www.shareholders.dk med det samme.

Start dit medlemskab nu
Example

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 3/2021
    Uge 16
  • Aktionæren 4/2021
    Uge 20
  • Aktionæren 5/2021
    Uge 25
  • Aktionæren 6/2021
    Uge 36
  • Aktionæren 7/2021
    Uge 40
  • Aktionæren 8/2021
    Uge 45
  • Aktionæren 9/2021
    Uge 50

 

 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: