• Pengemaskinen i form af udbytter ser ud til at begynde at spytte penge ud til aktionærerne igen i år. Nederst får du overblikket over hvilke selskaber, der har stillet aktionærerne de største udbytter i udsigt. Foto: Scanpix
    Pengemaskinen i form af udbytter ser ud til at begynde at spytte penge ud til aktionærerne igen i år. Nederst får du overblikket over hvilke selskaber, der har stillet aktionærerne de største udbytter i udsigt. Foto: Scanpix
02. marts 2021 kl. 16.40
Se listen: Så meget giver dine aktier i udbytte
Udbytterne i de store danske selskaber vender tilbage til noget, der ligner normalen efter mange sløjfede udbytter sidste år. Nederst får du overblik over, hvor store - eller små - udbytter, de store aktieselskabers lægger op til.
Af Christian Kjær, redaktør, ck@shareholders.dk

76 milliarder kroner er på vej tilbage til investorerne som udbytte fra de danske aktieselskaber. Dermed er udbytterne på vej tilbage mod niveauerne for regnskabsårene 2017 og 2018, viser opgørelse fra Sydbank.

 

”Selv om indtjeningen hos mange danske selskaber har været ramt i 2020, er udviklingen ikke alvorlig sammenlignet med mange konkurrenter. Optimismen omkring fremtiden skinner igennem i et trods alt stadig højt udbytteniveau og en stadig klar overvægt af selskaber, der forhøjer udbyttet efter et år med historisk store forstyrrelser,” skriver aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen i en analyse af den danske udbyttesæson.

 

Læs også: 15 store aktier der vil nyde godt af supersommer

 

Mens de samlede udbytter er på vej op efter et sløjt og coronaramt udbytteår sidste år, er der til gengæld store forskelle på udbytternes størrelse i de enkelte selskaber. Se hele listen nederst.

 

Artiklen fortsætter under grafikken

Ligeledes øger 11 af 26 store selskaber udbyttet, mens andre sænker det. Mærsk mere end fordobler for eksempel udbyttet fra 150 kroner i 2019-regnskabet til 330 kroner i 2020-regnskabet, som bliver udbetalt i 2021.

 

Carlsberg og Vestas hæver udbytter trods tilbagegang

Ligeledes hæver Carlsberg og Vestas udbytterne. Bemærkelsesværdigt, fordi de to selskaber har haft tilbagegang i indtjeningen i 2020.

 

Læs også: Sæt flere penge i denne region

 

”Det er et vidnesbyrd om stærk tillid til fremtidig indtjeningsevne,” skriver Jacob Pedersen om de hævede udbytter fra Carlsberg og Vestas.

 

Mens tre selskaber fastholder udbyttet på samme niveau som sidste år, sænker seks selskaber udbyttebetalingen. Blandt andet ISS og Pandora, der sænker til 0 kroner. Ligeledes får aktionærer intet udbytte fra Demant, Jyske Bank, SAS, ALK Abello, Genmab og Bavarian Nordic.

 

Bliv medlem og læs hele artiklen nu

 

”Hos Demant og Jyske Bank skyldes det udlodningspolitikken. Både SAS og ALK Abello ville utvivlsomt gerne udbetale udbytte, hvis indtjeningen var tilstrækkelig robust. Både Genmab og Bavarian bruger naturligt nok pengestrømmene på udvikling af nye medikamenter – og ikke på udlodning,” skriver Jacob Pedersen.

 

Lave renter giver jagt på udbytter

Udbytter er i de senere år blevet stadigt mere attraktive i takt med at renterne er gået i nul og i minus. Mange nye investorer er derfor søgt ind i aktiemarkedet for at få afkast, som de ikke længere kan få i rentemarkedet.

 

”De nye investorer søger derfor alternativer til obligationer. De findes ikke på aktiemarkedet, men stabile selskaber med høj udlodning er det tætteste, vi kommer på,” skriver Jacob Pedersen.

Log ind

Bliv medlem

Bliv medlem nu og få adgang til hele www.shareholders.dk med det samme.

Start dit medlemskab nu
Example

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 3/2021
    Uge 16
  • Aktionæren 4/2021
    Uge 20
  • Aktionæren 5/2021
    Uge 25
  • Aktionæren 6/2021
    Uge 36
  • Aktionæren 7/2021
    Uge 40
  • Aktionæren 8/2021
    Uge 45
  • Aktionæren 9/2021
    Uge 50

 

 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: