• Foto: Maj Invest
    Foto: Maj Invest
23. januar 2021 kl. 13.36
Kurt Kara: Her er det absolut vigtigste nøgletal
De største fejl, vi begår som investorer, er de investeringer, vi ikke laver, fortæller aktiechef i Maj Invest Value Aktier, Kurt Kara, i dette interview, hvor han også afslører, hvilke nøgletal han anser for at være de vigtigste i jagten på den næste vinderaktie.
Af Christian Kjær, redaktør, Shareholders.dk

"Danmarks Warren Buffett" blev Kurt Kara kaldt i dagbladet Børsen for år tilbage. Fortjent, forstået på den måde, at fonden, han står i spidsen for, årligt har slået verdensindekset med knap 1 procentpoint, siden han stillede sig i spidsen for fonden i 2005.

 

I det seneste årti har valueinvestering dog været en særdeles hård disciplin, og flere investorer stiller spørgsmål ved, om tiden er løbet fra den gamle investeringsfilosofi.

 

Læs også: "Disse fem aktier stiger mindst 50 procent i 2021"

 

Også månedens investor, den kendte valueinvestor Kurt Kara, har oplevet modvind på markederne de seneste ti år.

 

Aktiechefen er dog ikke i tvivl. Han holder fast i sin strategi, for på den helt lange bane forventer han, at han sammen med sit tremandsteam kan fortsætte med at lave et bedre afkast end markedet, og i interviewet herunder kan du læse om både erfaringer og få hans bedste råd til at finde den næste vinderaktie.

 

 

Hvad lærer man af at investere?
”Man lærer meget om sin egen psyke. Du er både din største fjende og din bedste ven, når du investerer. Det tager tid at lære sine egne reaktioner at kende. Bliver jeg grådig? Panisk? Euforisk? Vi har så mange følelser, fordi vi er mennesker, og det bedste er at lære sig selv at kende, og lære at bevare en stoisk ro.”

 

Læs også: "Der er ingen grænse for den aktie"

 

Hvad skal man vide, inden man køber aktier?
”Aktier er bare mere risikable end obligationer og bolig. Risikoen bliver mindre, hvis du har en lang tidshorisont, og køber selskaber, der er stabile og har fremgang i forretningen, og hvis du køber dem til favorable priser. Men det fjerner ikke risikoen. Derfor tror jeg, man skal have lidt af hvert. Hvis jeg kun har en bolig, er der risiko for, at det nedsmelter ligesom under finanskrisen. Hvis jeg kun har aktier, kan jeg miste knap 35 procent som under coronakrisen. Det magiske ord hedder diversifikation, og det er i anerkendelse af, at ingen har profetiske evner. I vores portefølje i Maj Invest Value Aktier har vi 35 aktier, fordi ingen kan finde den ene aktie, der bare stiger. Og vi minimerer effekten af den enkelte aktie, vi tager fejl af, når vi har 35 aktier i alt.”

 

Hvad er den typiske fejl, investorer begår?
”Det er nok de aktier, vi ikke køber. Vi kan ikke fange alle de gode, og du kan ikke eje hele verden. Vi må lære af dem, vi ikke fanger. Så må vi spørge os selv, hvorfor vi valgte den fra, og om vores krav var for firkantede. Stockpickeren, hvor alt han rører ved, ender godt findes ikke. Det vigtigste er, at du har en god metode, for så vil du i gennemsnit lave et godt afkast.”

 

Læs også: "Flodbølge af penge på vej ind i disse aktier"

 

Hvor ofte ændrer I porteføljen?
”Hvis markedet kollapser, er vi meget aktive. Men hvis markedet er stabilt uden store udsving, er vores handelsfrekvens lav. Des mere volatilitet, des mere har vi at lave som aktive investorer.”

 

Hvor længe ejer I jeres aktier?
”I tre til fem år. Vores mål er at være langsigtede, fordi det koster penge at handle. Jo mindre du handler, desto bedre er det for dit afkast. Men hvis du køber en aktie, og den stiger 100 procent på tre dage, er det måske gået lidt for hurtigt. Så kan det godt være, du havde til hensigt at eje den længe, men så skal du måske alligevel kridte skoene og komme ud af aktien. Hvor længe vi ejer aktierne, er derfor også et udslag af, hvad der sker på markedet.”

 

Bliv medlem og læs hele interviewet nu

 

Hvilket afkast går I efter at få?
”Hver gang vi investerer i en aktie, vil vi gerne lave 10 procent i afkast per år på den. Er det så for højt eller for lavt et mål? Det er et spørgsmål om at være grådig, men ikke for grådig. Man kunne også sætte et mål om et afkast på 20 procent om året, men så risikerer man at ryge ud i noget meget risikabelt. Renterne i verden er nul lige nu. Det betyder, at det risikofrie afkast er nul. Hvis du vil have 20 procent i afkast, lugter det derfor af, at du skal tage høj risiko. Hvis du kan lave 10 procent om året, betyder det, at du fordobler dine penge efter 7 år. Vi har i gennemsnit leveret lige over otte procent om året, siden vi startede i 2005, og det er højere end markedsafkastet.”

 

Hvilke nøgletal kigger I på, når I vurderer et selskab?
“Price to free cash flow (P/FCF, red.). På dansk hedder det kursen i forhold til den frie pengestrøm. Ved at hyre den rigtige bogholder kan virksomhederne få indtjeningen til at se mere lysegrøn ud, end den er. Men kontanter, der strømmer ind og ud af virksomheden, er mere et faktum, og kan ikke gradbøjes. Indtjeningen alene kan snyde, for hvad nu hvis virksomheden sælger alting på kredit? Så har de en indtjening, men det er ikke sikkert, de får pengene. Derfor er det meget vigtigere at se på den underliggende pengestrøm, end kun at se på indtjeningen.”

Log ind

Bliv medlem

Bliv medlem nu og få adgang til hele www.shareholders.dk med det samme.

Start dit medlemskab nu
Example

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 1/2021
    25. januar
  • Aktionæren 2/2021
    10. marts
  • Aktionæren 3/2021
    21. april
  • Aktionæren 4/2021
    20. maj
  • Aktionæren 5/2021
    23. juni
  • Aktionæren 6/2021
    8. september
  • Aktionæren 7/2021
    6. oktober
  • Aktionæren 8/2021
    10. november
  • Aktionæren 9/2021
    15. december

 

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: