20. oktober 2020 kl. 13.15
DAF i medierne med grønne vinderaktier
Det var med en række konkrete bud på grønne klimavindere, at direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak mandag var i Millionærklubben.
Af Christian Kjær, journalist

En ny gruppe af investorer er på vej ind på aktiemarkedet. En gruppe, der ønsker at investere pengene grønt, og det var med konkrete råd til dem, at direktør i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak, besøgte podcasten Millionærklubben mandag.

 

”Vi ser en ny generation af investorer, som kun vil investere bæredygtigt, og her viser aktionærforeningen så, hvordan du kan gøre det, samtidig med at du spreder dine investeringer,” sagde Mikael Bak, der havde medbragt to konkrete eksempler og ligeledes henviste til den store analyse over klimavindere i seneste nummer af Aktionæren.

To generationer går hånd i hånd

Udover den nye unge generation, pegede Mikael Bak også på, at den ældre generation også er opmærksomme på de grønne aktier.

 

”Der er også en gruppe, der er på vej ind i det bæredygtige, men samtidig har deres ’gammeldags’ portefølje, og går efter klassiske afkast. De er ikke værdibaserede på samme måde som de unge. Jeg ser heldigvis også, at den ældre generation godt ved, at det grønne, det er fremtiden. Det er de to generationer, vi forsøger at favne i Dansk Aktionærforening, og de kan i virkeligheden godt gå hånd i hånd,” sagde Mikael Bak.

 

I programmet blev Mikael Bak desuden spurgt, om man skal gå på kompromis med afkastet, når man investerer i den grønne omstilling.

 

”Jeg mener bestemt ikke, bæredygtige investeringer er et spørgsmål om at gå på kompromis med afkastet. Jeg mener faktisk, at de her ni bud på grønne vinderaktier er meget gode bud på veldrevne virksomheder, som tjener gode penge,” svarede han.

Kæmpeanalyse med klimavindere

De ni grønne aktier, han omtalte i Millionærklubben stammer fra den kæmpeanalyse af ni klimavindere lavet af analytiker Henrik Ekman. En analyse, du lige nu kan finde på Shareholders.dk.

 

Mikael Bak fremhævede især to af selskaberne: Først nævnte han hollandske Signify, der er verdens største producent af belysningsprodukter, for eksempel vejbelysning. Signify arbejder blandt andet med ”intelligente byer”, og via software kan selskabet være med til at reducere strømforbruget i storbyer.

 

”Det er ikke i sig selv det, at de producerer pærer, der gør dem attraktive. Det er det, at de gør det intelligent med deres software. De kan gøre en stor forskel, hvis de lykkes med at få kontrakter med store byer, og det er det, der skal være deres vindercase,” sagde Mikael Bak.

 

Han noterede sig, at aktien handler til en price/earnings omkring 12,5 og derfor umiddelbart ser ud til at være en ”billig” klimaaktie.

Stort selskab med fantastisk vækst

Også taiwanesiske TSMC blev hevet op af tasken som et konkret eksempel på en grøn gigant.

 

Selskabet er verdens største producent af computerchips, og jo mindre størrelse og jo mere kraftfulde de kan producere deres chips, des mere energi og CO2-udledning kan verden spares for.

”Det er i den grad et stort selskab, der har vist gode resultater. De kom med kvartalsrapport i fredags, og fortsatte med en fantastisk vækst,” bemærkede Mikael Bak.

 

Du kan se hele analysen af de ni klimavindere her.

 

Vil du se Mikael Bak i Millionærklubben, kan du finde indslaget her.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: