03. september 2020 kl. 10.34
Halvårsregnskaber trækker C25-indeks i hver sin retning
A.P. Møller – Mærsk A- og B-aktien snupper topplaceringerne over de bedste præsterende aktier i denne måneds C25-indeks efter et bedre end ventet halvårsregnskab. Det modsatte er tilfældet for Ambu, der efter et skuffende halvårsregnskab udgør bag-troppen i august.

August er som bekendt højsæson for halvårsregnskaber, og efter et forår præget af en de mest bratte opbremsninger i verdensøkonomien nogensinde som følge af corona har offentliggørelserne i år været forbundet med ekstra stor interesse.

 

Årsregnskaberne har da også sat sit præg på kursudviklingen for mange af aktierne i det toneangivende danske aktieindeks OMXC25. For både vinderen og taberen i opgørelsen af det bedste afkast i den forgangne måned har regnskabet haft en vis betydning.

 

A.P. Møller – Mærsk A er denne måneds vinder med et afkast på 18,6 procent. Selskabet aflagde regnskab 19. august, og resultaterne blev positivt modtaget af både investorer og analytikere. For det første var driftsindtjeningen en del bedre, end aktieanalytikerne havde regnet med, og for det andet genintroducerer A.P. Møller – Mærsk sine forventninger til 2020. Forventningerne lyder på en driftsindtjening på mellem 6 og 7 milliarder dollars, hvilket også var noget bedre, end analytikerne havde regnet med.

 

- På dagen, hvor regnskabet blev offentliggjort, sluttede A.P Møller – Mærsks aktie af med en kursstigning på 5 procent, efter aktien ovenikøbet var steget inden regnskabet efter et solidt regnskab fra konkurrenten Hapag-Lloyd. Derudover har august været præget af stigende investorinteresse for konjunkturcykliske aktier, og det har også begunstiget købsinteressen i A.P. Møller – Mærsk. Især fordi de har leveret regnskaber, som har været bedre end frygtet i lyset af den verdensomspændende cornakrise, fortæller aktieanalytiker i Spar Nord, Mikkel Duus-Hansen.

 

På det sidste trin på podiet over C25-aktier, der har givet investorerne det største afkast gennem august, finder vi GN Store Nord, der ligeledes har leveret et solidt regnskab i lyset af omstændighederne.

 

- GN Store Nord er steget med hele 17.2 procent, og den fremgang er primært drevet af GN Audio, der leverer trådløse hoved- og høretelefoner designet til at understøtte enhver livsstil lige fra sportsentusiaster til pendlere og kontoransatte. Den slags kommunikationsløsninger har der generelt været stigende interesse for under coronakrisen, siger Mikkel Duus-Hansen.

 

Bump på vejen for Ambu?

I den anden ende af tabellen ligger Ambu, der er blevet hele 16,6 procent mindre værd i august, og også her er det i høj grad årsregnskabet, som er årsagen til udviklingen. Alene siden regnskabet den 26. august er aktiekursen nemlig faldet med 17,2 procent.  

 

- Baggrunden er primært, at de genintroducerede forventninger for 2020 ikke lever op til aktieanalytikernes forventninger, og derfor kvitterede investorerne med et kursfald på hele 13,3 procent på dagen, hvor regnskabet kom på gaden, forklarer Mikkel Duus-Hansen og fortsætter:  

 

- Til trods for kursfaldet i august har Ambu-aktien givet et afkast i størrelsesordenen 70 procent i år, og i det lys kan man argumentere for opskruede forventninger, og fremtiden vil vise, om kursfaldet i forbindelse med dette regnskab blot er et bump på vejen.

 

Næstdårligste afkast i august stod Lundbeck for med et fald på 10,9 procent, mens måneden i den anden ende foruden A.P. Møller – Mærsk og GN Store Nord også bød på pæne stigninger til aktier som Vestas, Rockwool og Pandora.

 

 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: