30. juni 2020 kl. 13.48
Wirecard: En lærerig skandale
Det er ikke ofte, at en virksomhed ser sin aktiekurs falde 99 procent på en uge. Når selskabet til og med er et af de største på et velreguleret aktiemarked, og kursfaldet skyldes svindel, bliver det for alvor usædvanligt. Det er ikke desto mindre, hvad der er overgået den tyske betalingsformidler, Wirecard, som på et tidspunkt var Europas største fintech-virksomhed.
Af Steen Bech Andersen, journalist og redaktør

Så sent som 17. juni sluttede aktiekursen i 104,50 euro. Fredag i sidste uge var lukkekursen i 1,28 euro. Kursen er siden steget et par euro, da det stod klart, at der var købere til dele af virksomheden, men skandalen er enorm og rykker voldsomt ved den tyske selvforståelse. Som den tyske økonomiminister, Peter Altmeier, udtalte: ”Vi kunne forvente en situation som denne hvor som helst i verden, men ikke i Tyskland.”

Stof til flere film – og stof til eftertanke

I 2018 skubbede Wirecard den traditionsrige Commerzbank ud af det tyske eliteindeks, DAX, og blev dermed den anden teknologivirksomhed blandt de 30 største tyske aktier (den første var softwarefirmaet SAP). Det var for nogen et tegn på, at Tyskland ikke kun var konkurrencedygtig inden for tung industri, men at man også kunne give amerikanske teknologivirksomheder kamp.

 

For mindre end to år siden var børsværdien 24 mia. euro (180 mia.kr.). I dag er topchefen fængslet, rundt om i den tyske finansverden sidder mange med meget røde ører og mange investorer, også danske, må se i øjnene, at deres aktier er stort set værdiløse.

 

Wirecards historie er endnu et bevis på at virkeligheden ofte overgår fantasien, og kort fortalt – meget kort fortalt – handler den om en ledelse, der gennem mindst fem år, nok snarere ti, førte investorer, analytikere, tilsynsmyndigheder og revisorer bag lyset.

 

For dem, der ikke har tabt penge, har historien mange underholdende elementer. Der er tråde til den libyske efterretningstjeneste, trusler og hackerangreb mod journalister, et totalt amatøragtigt finanstilsyn og en revisor, der overså et hul på 14 mia.kr.

 

Her vil vi begrænse os til at pege på, hvad man set udefra kan lære af miseren: hvilke advarselslamper blev overset?

Blinkende lamper

Udskydelse af dato for offentliggørelse af regnskab kan være et faresignal. I marts blev regnskabsmeddelelsen udskudt til slutningen af april med henvisning til at en uafhængig revisionsrapport ikke var klar. Det fik ganske vist aktiekursen til at falde fra 132 euro til omkring 90 euro, men ganske bemærkelsesværdigt var der ingen kursreaktion, da regnskabsmeddelelsen blev udskudt endnu engang til juni, i denne omgang med coronakrisen som en meget bekvem forklaring.

 

En uklar forretningsmodel kan dække over andre problemer. Som en af de 30 største tyske virksomheder er Wirecard naturligvis blevet fulgt af flere aktieanalytikere, men de havde svært ved at vurdere regnskabs- og nøgletal, da virksomheden var en helt unik blanding af bank og betalingsformidler (som en blanding af Nets og Nordea uden klar afgrænsning).

 

En stor, men ukendt del af betalingsformidlingen blev desuden udført af underleverandører, der betalte Wirecard en kommission. 

 

Indtjeningsmarginer og andre nøgletal kunne derfor ikke sammenlignes med tilsvarende virksomheder. Der eksisterede simpelthen ikke sammenlignelige virksomheder.

 

Shortsælgere kan godt have ret. Der har faktisk gennem mange år været mistanke til Wirecards regnskaber, og den britiske avis, Financial Times, startede helt tilbage i 2015 en serie artikler om mistænkelige forhold i virksomhedens regnskaber. Artiklerne blev fulgt op af analyserapporter fra flere shortsælgere. Ingen af delene fik det tyske børstilsyn til at undersøge Wirecard nærmere. Tværtimod forbød tilsynet i en periode i 2019 shorthandel med henvisning til Wirecards betydning for økonomien og truslen mod tilliden til markedet. Desuden blev Financial Times undersøgt af tilsynet for påstået manipulation af markedet.

 

. . . men der er forskel på at have ret og at få ret. De shorthandlere, der har holdt ud, har den seneste uge scoret en meget stor gevinst. Men historien om Wirecard viser, at der kan gå lang tid før korthuset vælter, og hvor mange private ville have haft tålmodighed og en tilstrækkelig stærk overbevisning til holde fast i fem år eller mere?

 

Morale: Er du en lille, privat investor, så hold dig fra shorthandel. Brug dine kræfter på at finde de gode selskaber – ikke de dårlige.

 

Er ledelse og bestyrelse outsidere i det lokale erhvervsliv? Det kan være et problem, hvis bestyrelsesmedlemmer, og især formanden, har for mange andre poster og jobs ved siden af. Det samme gælder den daglige ledelse. Hos Wirecard var problemet det modsatte. Bestyrelsesmedlemmerne sad ikke i bestyrelsen i andre DAX-selskaber og tre ud af fire topchefer var østrigere.

 

Det er naturligvis ikke i sig selv et problem at være født i Østrig, og som det gælder for de øvrige advarselslamper ovenfor, kan en lampe også lyse ved en falsk alarm. Men hellere overveje sin investering en gang for meget end en gang for lidt. Og de to førstnævnte advarselslamper bør som regel tages alvorligt, også selv om det ikke altid går så galt som i Wirecard.

 

 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: