26. juni 2020 kl. 11.04
Bang & Olufsen: 5 forhold kan give investorerne rygvind
Investeringsøkonom Per Hansen har for første gang nogensinde købt aktier i danske Bang & Olufsen. Her giver han indblik i de fem forhold, der overbeviste ham om, at B&O er en god investering lige nu.
Af Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet

Bang & Olufsen har fået de 356 millioner kroner i kassen, som kapitaludvidelsen tilsagde.

 

Her er 5 faktorer, som kan bringe de seneste næsten to års konstante nedtur til ophør og starte bedre tider:

 

1. Den kinesiske storaktionær Sparkle Roll har meddelt, at de har deltaget fuldt ud i kapitaludvidelsen. Det er et godt signal om, at der er international interesse uagtet udfordringerne.

 

2. Investorerne må gå ud fra – og tage udgangspunkt i – at alle de problematiske og udfordrende forhold, som B&O kan forestille sig, er kommet op til overfladen og indregnet i guidance for det kommende år.

 

3. Kombinationen af en forsigtig udmelding, og at Coronakrisen alt andet lige har gjort mange forhold svært gennem- og uoverskuelige, bør have gjort B&O mere omkostningslean. B&O må internt forventes at have forberedt sig på en worst case.

 

4. Den nye direktør Kristian Täer er ikke ubekendt med turnaround. I hans tid hos Logitech gik selskabet fra dårligt til meget bedre. I det øjeblik hvor investorerne eventuelt måtte mærke og fornemme, at nyhedsstrømmen vender, kan risikopræmien eventuelt få et ganske markant tryk nedad.

 

5. Bang & Olufsen har ingen gæld og er på den måde ikke finansielt hårdt presset på kort sigt. Med de penge, de har i kassen, er selskabet – med de forventninger, som er lagt frem – fuldt finansieret i mere end et år. Der bør være tid til både at afprøve (for en sidste gangs skyld), om B&O kan stå på egne ben – og hvis ikke, så at gøre alt for at maksimere værdierne i en international handel, hvor selskabet kan blive en del af noget større.

 

Per Hansen ejer selv for første gang nogensinde aktier i B&O. Han har købt aktierne i forbindelse med anskaffede tegningsretter i emissionsperioden.

 

Analyserne i Aktionæren og på www.shareholders.dk er udtryk for skribenternes vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: