Et af Warren Buffetts kendteste citater er: ”Vær grådig, når andre er frygtsomme, og vær frygtsom, når andre er grådige.” Denne tankegang bragte han med stor succes i anvendelse under finanskrisen, hvor han blandt andet kom Goldman Sachs til undsætning og tjente styrtende på investeringen.
Det er derfor så meget desto mere overraskende, at den snu investor ikke blot har siddet på hænderne i marts og april, men at han faktisk har solgt ud. Ganske vist drejer det sig om salg af aktier i fire luftfartsselskaber (United, American, Southwest and Delta Airlines), det vil sige en branche, hvor fremtidsudsigterne ser ganske anderledes ud, end de gjorde for blot få måneder siden.
Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway, tabte i 1. kvartal svimlende 50 mia. dollars (346 mia.kr.), men sidder på en endnu mere svimlende krigskasse, som efter aktiesalgene beløber sig til 137 mia. dollars (948 mia.kr.), så det er ikke fordi der mangler penge til opkøb.
Aktiekursen halter efter markedet
Berkshire-aktien har klaret sig dårligt de seneste år, hvilket investorerne til en vis grad har tolereret, fordi Berkshire har ry for at klare sig godt i faldende markeder, og investorerne derfor kan leve med en smule underperformance i stigende markeder.
Under børsnedturen i marts og april har Berkshire-aktien imidlertid også haltet efter markedet, og kursen er nu på det laveste niveau i forhold til S&P 500 i de seneste fem år (fremhævet i den grå firkant i figuren).
Sidste gang, Berkshire-aktien ramte et femårs lavpunkt relativt til S&P 500, var da dotcom-boblen for alvor tog fart sidst i 1999 / først i 2000 (markeret med røde prikker i figuren). Berkshires aktiekurs blev dengang halveret inden for et år, men vendte hurtigt tilbage det tidligere niveau, på trods af at dotcom-boblen bristede og resten af markedet faldt sammen.
To mulige udfald – og begge vil være historiske
Der er dem, der mener, at Warren Buffett har mistet grebet – han bliver trods alt 90 til august – og de undrer sig over, at han ikke har udnyttet panikken i marts til at købe op.
Andre peger på, at det historisk set har været en dårlig ide at investere modsat Warren Buffett. Hvis forløbet omkring dotcom-boblen gentager sig, og markedet kommer endnu længere ned, vil Warren Buffett i hvert fald have cementeret sit ry som aktieguru i en klasse for sig selv.
Seneste
-
Webinar: Hør Lars Tvedes bud på fremtidens aktiemarked
-
Her er de danske aktier vi tror mest og mindst på
-
Ugens Tekniske Analyse: DSV kan nå kurs 2000 på lang sigt
-
Uge 15: Nu kommer kvartalsregnskaberne
-
Ny type af investorer er dukket op
-
Den lille forskel på kvinder og mænds risiko
-
Seneste Makronyt: Gigantisk plan løftede amerikansk optimisme
-
Kamp om din formue – se vinderne og taberne
-
Slår indekset og oplister 9 danske favoritaktier
-
Ugens Tekniske Analyse: C25 på vej i all time high
Læs Aktionæren![]()
![]() |
Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året. |
Aktionæren udkommer:
- Aktionæren 3/2021
Uge 16 - Aktionæren 4/2021
Uge 20 - Aktionæren 5/2021
Uge 25 - Aktionæren 6/2021
Uge 36 - Aktionæren 7/2021
Uge 40 - Aktionæren 8/2021
Uge 45 - Aktionæren 9/2021
Uge 50
Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?
Så udfyld denne formular11 gode grunde til at være medlem
Læs om fordelene herInvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.
Søg i InvestorOrdbogen her:
Nyt om Dansk Aktionærforening
-
Brancheformand om konfliktsag: "Oplagt mulighed for en frisk start"
-
Aktionærformand: Gruppesøgsmål mod Valuer vil være forhastet
-
Valuer ændrede sin definition af faste kunder op til børsnotering
-
Mærsk-formand efter spandevis af ros: “Det er selvfølgelig lidt vildt, men jeg har da også været frustreret, dengang man ikke kunne se vores fremskridt på resultaterne”
-
Investeringsboom: Over 100.000 kunder på ti måneder
-
Private investorer vælter sig i risikable investeringsprodukter
-
Nordnet melder om investeringsboom