11. marts 2020 kl. 12.50
Bavarian Nordic henter ny kapital – hvad skal du passe på ved tegningen
Er du i tvivl om, hvordan tegning af nye aktier i Bavarian Nordic foregår, og vil du gerne forstå, hvordan du undgår at blive fanget på den forkerte fod - eller bare forstå i al almindelighed - så er der hjælp at hente her. Også aktionærer i andre selskaber kan læse med og forberede sig, til det måske bliver deres tur.
Af Steen Bech Andersen, journalist og redaktør

 

Bavarian Nordic henter i øjeblikket ny kapital over børsen ved en fortegningsemission. Denne type emission var tidligere ganske almindelig, men er gået lidt i glemmebogen, og er de seneste år erstattet af emissioner til fast kurs.

 

I det aktuelle marked, hvor kurserne kan svinge med fem eller ti procent inden for en dag, er en fastkursemission ikke mulig – en fast kurs kan nemlig hurtig blive uattraktiv, fordi aktiekursen kan falde under den faste kurs.

 

Der er altså en god grund til at Bavarian Nordic har valgt en fortegningsemission, men hvordan fungerer det egentlig? Her er et eksempel.

 

Eksemplet er baseret på Bavarians emission, men selv om du ikke har aktier i Bavarian, er du alligevel velkommen til at læse med. Næste gang er det måske et af dine porteføljeselskaber, der laver en emission med fortegningsret.

 

Udgangspunkt: Du ejer 100 aktier i Bavarian.

 

I mandags den 9. marts lå kursen omkring 220 kroner, og dine 100 aktier var altså cirka 22.000 kroner værd.

 

Første skridt: Tegningsretterne bliver skilt fra

 

Tirsdag formiddag tjekker du kursen på din skærm og ser, at kursen nu er faldet til omkring 170 kroner. Du bliver grebet af panik, men uden grund. Du har nemlig i nattens løb modtaget 400 tegningsretter.

 

En tegningsret eller en T-ret giver dig ret til i en kort periode at købe nye aktier til en fastsat pris. Da det drejer sig om nye aktier, siger man "at tegne aktier" i stedet for "at købe aktier".

 

T-retter bliver ligesom aktier handlet på børsen, så du kan hurtigt finde kursen på tegningsretterne. Den ligger i 12,50 kroner og dine 400 T-retter er altså 400 x 12,50 = 5.000 kroner værd.

 

Dine aktier er 100 x 170 kroner = 17.000 kroner værd og din samlede formue er derfor uændret i forhold til dagen før: 5.000 kroner + 17.000 kroner = 22.000 kroner.

 

Regnestykket forudsætter, at kurserne ikke rykker sig. Det gør de i virkelighedens verden, og især i denne tid, så du vil opleve at din samlede formue er steget eller faldet – men det er ikke på grund af emissionen.

 

Andet skridt: hvad stiller du op med dine tegningsretter?

 

Du har fire muligheder. De tre første er i princippet lige gode og du må selv vælge, hvilken mulighed, der passer dig bedst. Den fjerde mulighed skal du for alt i verden undgå!

 

Mulighed nummer 1: Du tegner nye aktier

 

Tegningsforholdet er 5 til 1. Det vil sige, at fem T-retter giver ret til at tegne en ny aktie. Med dine 400 tegningsretter kan du altså tegne 80 nye aktier til 109 kroner per styk. Du får altså mulighed for at købe nogle billige aktier. Det kompenserer for, at dine gamle aktier er blevet mindre værd. T-retterne er som en rabatkupon – den kan kun bruges en gang og er værdiløs efter brug.

 

Du meddeler din depotbank, at du vil udnytte dine tegningsretter og sørger for, at der er penge på kontoen til at betale de nye aktier.

 

Efter tegningsperioden bliver gamle og nye aktier slået sammen, så der kun er én type aktier og kun én aktiekurs.

 

Mulighed nummer 2: Du sælger dine tegningsretter

 

Af den ene eller den anden grund har du ikke lyst eller ikke råd til at købe flere aktier i Bavarian. Du sælger derfor dine T-retter på børsen, som var det en aktie. Pengene fra salget går ind på din konto og hermed er historien slut for dit vedkommende.

 

Mulighed nummer 3: Du køber flere tegningsretter og tegner endnu flere nye aktier

 

Du mener, at Bavarian er en attraktiv investering og vil gerne øge din beholdning. Hvis det er tilfældet, kan du købe flere T-retter for at få mulighed for at tegne flere aktier til den lave pris på 109 kroner.

 

Ved Bavarians emission skal du købe fem T-retter for hver ny aktie, du ønsker at tegne ud over dem, du allerede er berettiget til. Hvis du, stadig med baggrund i tallene i eksemplet, ønsker at tegne 200 nye aktier, så mangler du 600 T-retter. Dem køber du på børsen, og du har nu de 400 T-retter fra før plus de 600, du har købt, i alt 1000 T-retter. Med tegningsforholdet 5:1 kan du dermed tegne 200 nye aktier.

 

Log ind

Bliv medlem

Bliv medlem nu og få adgang til hele www.shareholders.dk med det samme.

Start dit medlemskab nu
Example

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: