• Den gamle By i Aarhus nyder godt af flere fondes støtte.
    Den gamle By i Aarhus nyder godt af flere fondes støtte.
18. februar 2020 kl. 12.07
Kapital møder kultur og sød musik opstår
Bag mange af de største børsnoterede selskaber står en fond. Faktisk findes der i Danmark omkring 1.400 erhvervsdrivende fonde. Hvem er de? Hvorfor er de der? Og hvad bruger de deres formue til?
Af Flemming Østergaard, journalist, cand.merc.

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 2/2020.

 

Danmark vælter sig i fonde. Der er omkring 8.000-10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde. Ingen kender tallet præcist, men ifølge Erhvervsstyrelsen er der knap 1.400 erhvervsdrivende fonde, og de største pengetanke er navne som Carlsbergfondet, A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden og Augustinus Fonden. Omkring 400 fonde har reel økonomisk betydning, idet de ejer virksomheder. Den største uddeling kommer fra de erhvervsdrivende fonde, og hvad er så det for en størrelse?


En erhvervsdrivende fond ejer hovedparten af en erhvervsvirksomhed og er stiftet af forskellige årsager (se boks). Virksomheden vil typisk være et aktieselskab, som fonden ejer hovedparten af, men det omfatter også ikke-børsnoterede virksomheder som for eksempel Grundfos. Fondsejerskab findes også i lande som Tyskland og Sverige, men ingen steder i verden er fænomenet så udbredt som i Danmark.


Erhvervsdrivende fonde har bestemmende ejerskab i over halvdelen af de største selskaber i Danmark. Det gælder blandt andre A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos, Danfoss, William Demant Holding, J. Lauritzen, H. Lundbeck, Rambøll, COWI og Skandinavisk Holding.


Erhvervsdrivende fonde har en stor betydning for dansk erhvervsliv og for det danske samfund generelt. Et stort forskningsprojekt om danske fonde udarbejdet af CBS-professor Steen Thomsen og en arbejdsgruppe under Skatteministeriet når frem til en række bemærkelsesværdige konklusioner.


De fondsejede virksomheder står for otte procent af beskæftigelsen, 14 procent af omsætningen, 25 procent af eksporten og 60 procent af forskningsindsatsen i den private sektor i Danmark. 60 procent af de fondsejede virksomheder når at blive 50 år mod kun 10 procent af sammenlignelige virksomheder i andet ejerskab. 20 procent af dem når at fejre 100-års jubilæum, hvilket kun tre procent af andre virksomheder opnår.

 

Fondsejede selskaber har lavere gæld, og mindre udsving i beskæftigelse, omsætning og resultat. Afkastet svinger 25 procent mindre, viser analysen fra CBS. Hertil kommer, at de fondsejede virksomheder har deres hovedkvarter i Danmark, og at de klarede sig bedre i kriseårene efter finanskrisen end andre virksomheder.


Fondsejerskabet har vist sig som et effektivt værn mod udenlandske opkøb – noget som briterne måske skeler med en vis misundelse til. Talrige hæderkronede, britiske brands er efterhånden endt på udenlandske hænder. Rolls-Royce, Cadbury, Mini, Financial Times, Manchester United, Beefeater og Harrods for blot at nævne nogle få.


"For mig at se er den vigtigste fordel ved de erhvervsdrivende fonde, at de er gode, langsigtede ejere af virksomheden, de har samfundsnyttige formål, og den hurtige indtjening er ikke så relevant. Ulempen er, at fondene kan mangle det drive og det incitament, der nogle gange skal til i en virksomhed. Der kan også være tale om, at fondens ønske om at fastholde ejerskabet gør, at man ikke kan dele risikoen. Det kan føre til, at man kan være lidt tilbageholdende med at tage risici, og i nogle tilfælde kan væksten i virksomheden blive lidt begrænset af det," siger professor Steen Thomsen.

 

At fondsejerskabet sikrer en forbliven på danske hænder, fremhæver professoren som en anden vigtig fordel.


"Nogle gange kan en virksomhedsovertagelse være en god løsning for en virksomhed, der kører dårligt. Men der er altså også situationer, hvor du har en rigtig god virksomhed, der kommer ud i noget stormvejr, som får investorerne på børsen til at flygte, og så mangler du denne ankerinvestor, som de erhvervsdrivende fonde er. Novo Nordisk tog et kursdyk for et par år siden, og hvis den ikke havde været fondsejet, så var selskabet blevet opkøbt," siger Steen Thomsen, som mener, at vi ville have færre store virksomheder uden de store fonde, og mange ville være ejet af udenlandske koncerner.

Museer får halvdelen af støtten

De erhvervsdrivende fonde er ikke kun fokuserede på den virksomhed, hvor de har bestemmende ejerskab. De deler også mange penge ud til forskellige formål i det danske samfund - herunder til kulturelle formål.


Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik uddelte fondene, inklusive de ikke-erhvervsdrivende fonde, 2,2 mia.kr. til kulturelle formål i 2017 og 2,1 mia.kr. i 2018. Det svarer rundt regnet til omkring 11 procent af den samlede kulturstøtte fra fonde og det offentlige. Den største del af uddelingerne til kulturlivet kommer fra de erhvervsdrivende fonde.


"Fondenes støtte er afgørende for dansk kulturliv. Hovedparten af de offentlige midler er desuden bundet til drift, så fondenes støtte sikrer vigtige midler til nye projekter," siger Lasse Marker, partner i selskabet Rasmussen & Marker, der laver analyser og rapporter for kommuner og fonde, der ønsker større indsigt i kulturområdet for at kunne træffe strategiske beslutninger. Han ser ikke noget problem i, at det private erhvervsliv spiller en vigtig rolle for dansk kultur.


"Fondene har forskellige fokusområder, og de folk, som er beskæftiget i fondene med at behandle og kvalificere ansøgninger er fagligt dygtige med dybe rødder i dansk kunst og kultur. De har ikke en anderledes agenda end de offentlige puljer," siger Lasse Marker.


Han mener heller ikke, at fondenes betydelige bidrag bruges af politikerne som en oplagt mulighed til at spare penge på kulturområdet.


"For det første har staten afskaffet grønthøsteren på kulturområdet. For det andet er det en misforståelse at tro, at politikerne tror, at de blot kan skære i kulturbudgetterne, fordi fondene vil træde til. Tværtimod. Det gælder især i kommunerne, der i dag driver kulturpolitikken som et led i deres bosætningspolitik for at tiltrække skatteborgere, arbejdspladser og turister og til at løfte andre velfærdsopgaver som sundhed, uddannelse og integration. I mange kommuner kan man godt se fornuften i at bruge penge på kultur, da de herved kan tiltrække yderligere fondsmidler og på den måde geare deres investeringer i kulturområdet,"pointerer Lasse Marker.


Rasmussen & Marker præsenterede i 2019 en rapport, Museumslandskabet, udarbejdet for Realdania, hvori det påpeges, at halvdelen af de filantropiske midler fra fondene på godt to mia.kr. går til danske museer.

Penge til kultur er godt givet ud

For en aktionær i et børsnoteret selskab, som er helt eller delvist ejet af en erhvervsdrivende fond, kan det virke som spild af penge, at fonden deler penge ud til kulturelle formål eller andre projekter, som virksomheden ikke tjener penge på. Men det er ikke ren Robin Hood.


Michael Porter og Mark Kramer tog emnet op i skelsættende artikler i Harvard Business Review i 2006 og 2011. Essensen er, at en virksomheds konkurrencedygtighed og sundhedstilstanden i det omgivende samfund er gensidigt afhængige størrelser.


"Det er gode, inspirerende artikler, og det kan også give forretningsmæssigt god mening med fælles værdiskabelse. Men det er noget andet, når fondene deler penge ud til forskning, kulturelle formål og andet. Det er ren filantropi. De sidder ikke og tænker på, hvad de kan tjene på det," siger Steen Thomsen.


Hans undersøgelser af fondene viser også, at fondsejede virksomheder har et bedre omdømme end andre virksomheder, men alligevel er fondenes uddelinger ikke noget, som de fondsejede virksomheder bruger strategisk.


"Det kan man godt undre sig over, for det er i virkeligheden en fantastisk historie. Men der er rigtig mange af fondene, der lægger vægt på, at de ikke er en dikkende lammehale på virksomhederne. Der er en fundats i fondene, som siger, at de skal give til bestemte formål - og som i øvrigt også typisk siger, at det skal foregå i Danmark. Essensen er, at fondene sigter imod velgørende formål og overvejer, hvordan de skaber mest mulig nytte i samfundet med deres midler - for eksempel ved at få kulturlivet til at blomstre," afslutter Steen Thomsen.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: