• Dinosaurerne forstod ikke at tilpasse sig og døde derfor ud. For at de skal undgå samme skæbne, bliver bankens medarbejdere mindet om fortidsuhyrernes endeligt hver dag i deres frokostpause. Fotos: Saxo Bank
    Dinosaurerne forstod ikke at tilpasse sig og døde derfor ud. For at de skal undgå samme skæbne, bliver bankens medarbejdere mindet om fortidsuhyrernes endeligt hver dag i deres frokostpause. Fotos: Saxo Bank
23. januar 2020 kl. 14.02
Børsmæglerens alternative placeringer
Hvorfor har Saxo Bank Danmarks største private samling af nutidskunst? Hvorfor bliver de udenlandske kontorer indrettet som hovedkontoret i København? Og hvorfor står der en dinosaurus i kantinen?
Af Steen Bech Andersen, journalist og redaktør

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 1/2020.

 

Mange kan sikkert huske Saxo Banks succesfulde cykelhold. og nogle husker måske endda bankens knap så succesfulde engagement i Formel 1. De færreste er derimod klar over, at sideløbende med de to sportsaktiviteter har Saxo Bank opbygget Danmark største, private samling af moderne, dansk kunst.

 

Kunst kan ikke måles i rekorder og pokaler, men bankens satsning på dansk nutidskunst har været en succes, når det gælder øget medarbejdertilfredshed og fælles identitet på tværs af lande. Det er i hvert fald den klare overbevisning hos Tina Bundgaard, der er personlig assistent for bankens direktør, Kim Fournais, og ansvarlig for kunst og indretning af såvel hovedkontoret i Hellerup som bankens mange kontorer verden over.

 

Den sorte svane i bestyrelseslokalet er et symbol og en påmindelse om risikoen for totalt uforudsete begivenheder, der kan vende op og ned på markederne på et øjeblik.

Bankens forbindelse til kunstverdenen kan spores helt tilbage til den ene af stifterne, Lars Seiers, ungdomsår, hvor han voksede op sammen med Kristian Hornsleth, der i dag er blandt Danmarks store navne inden for billedkunst og fortsat “huskunstner” hos Saxo Bank. I dag ejer banken omkring 80 værker af Kristian Hornsleth. De første værker blev naturligvis købt meget billigt, da Kristian Hornsleth var ukendt for 25 år siden og formodentlig havde brug for pengene. Under finanskrisen udbyggede banken sin kunstsamling kraftigt, så hvis samlingen skulle realiseres i dag, kunne der uden tvivl realiseres en pæn gevinst.

 

Dansk kunst til udenlandske kontorer

Men Tina Bundgaard pointerer at køb af kunst ikke sker med investering for øje og at salg kun sker, når et kunstværk af den ene eller den anden grund ikke længere passer ind i samlingen. Det er for eksempel besluttet at skille sig af med værker med religiøst eller seksuelt eksplicit indhold, for at alle bankens kunder og medarbejdere, både i København og i de internationale datterselskaber, skal kunne glæde sig over kunstudsmykningen på lige fod.


Til gengæld holder banken fast i det danske særpræg, også ved indretning af kontorer i udlandet, for at fastholde og understrege bankens rødder og identitet. Fokus er derfor på danske kunstnere, og ud over Kristian Hornsleth er kunstnere som Christian Lemmerz, Michael Kvium, Sys Svinding, Allan Otte og Morten Schelde godt repræsenteret. Hertil kommer huskunstnerne, som i denne sammenhæng er kunstnere, der løbende laver bestillingsværker til banken. Anne Tholstrup og Bentemarie Kjeldbæk er de to andre medlemmer af gruppen af huskunstnere.

Både begyndere og garvede børsmæglere må en gang i mellem tage springet ud i det ukendte.


Der knytter sig anekdoter til mange af værkerne, som ofte ikke kun valgt på grund af deres kunstneriske kvaliteter, men også fordi de fortæller en historie, som Saxo Bank kan spejle sig selv i.

 

Det gælder blandt andet det måske mest kendte værk i samlingen, “Drengen På Vippen” af Michael Elmgreen og Ingmar Dragset (se foto til højre). Værket hedder egentlig “Catch Me Should I Fall” og er for Tina Bundgaard en illustration af Saxo Banks vilje til at overvinde egne begrænsninger og kaste sig ud i det ukendte.

Kunst, men også meget mere

Ikke al bankens dekoration er egentlige kunstværker. Den store reproduktion af et dinosaurusskelet i bankens kantine er en påmindelse om, at man skal udvikle sig for ikke at bukke under, og for at alle medarbejdere husker denne pointe, står der i stort set samtlige udenlandske kontorer et tilsvarende skelet - om end ikke helt af samme størrelse.


Bankens fortid inden for sport er heller ikke gemt af vejen. I receptionen står to Formel 1 biler, mens cykelholdets bedrifter mindes i en særlig “Hall of Fame”, hvor ikke blot cykelholdets præmier, men også bankens æresbevisninger fra brancheorganisationer og magasiner er udstillet.


En af de mest eftertragtede anerkendelser, nemlig diplomet fra Dansk Aktionærforenings kåring af Saxo Bank som Årets Børsmægler 2019, har dog fået en særligt fremtrædende placering på Kim Fournais’ kontor.

 

Saxo Bank havde begrænset succes i Formel 1, men bilerne ser da stadig flotte ud. I baggrunden ses et af bankens mange værker af Christian Lemmerz.

 

Du kan se mere om Saxo Banks kunstsamling på www.collection.saxo

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: