• Illustration: Øivind Hovland
    Illustration: Øivind Hovland
23. januar 2020 kl. 10.06
Grøn er det nye sort
MASTERCLASS: Fokus på bæredygtige investeringer er stigende, både blandt private og institutionelle investorer. Men hvad er en bæredygtig investering? Hvordan kan du selv vurdere, om en aktie er mere bæredygtig end en anden? Hvordan måler man bæredygtighed på porteføljeniveau? Og kan du tjene penge på bæredygtige investeringer?
Af Frank Hvid Petersen, finanskommentator, cand.polit.

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 1/2020.

 

I de senere år er interessen for bæredygtige investeringer steget markant, særligt blandt pensionskasser og instituinelle investorer. Mange private investorer har holdt igen, og det kan hænge sammen med, at redskaberne og overblikket har manglet. Her forsøger vi at klæde dig på til et af det nye årtis mest hypede aktietemaer.


Kært barn har mange navne (se boks), men i det følgende vil vi for nemheds skyld anvende forkortelsen ESG som samlebetegnelse for bæredygtige investeringer.

Bæredygtighed er blevet mainstream

Ifølge de seneste opgørelser er der i dag placeret over 31.000 mia. dollars i ESG-investeringer, svarende til over en fjerdedel af samtlige investeringer globalt set. Det er en stigning på imponerende 34 pct. på bare to år. Og intet tyden på at trenden har toppet.


Bæredygtige investeringer vokser i alle dele af verden og udgør nu 18 procent af samtlige aktiver i Japan, 26 procent i USA og over 50 procent i Europa.


Den tid, hvor bæredygtige investeringer kun var for de få og allermest miljøbevidste, er med andre ord ovre. I dag risikerer finanshuse at blive udkonkurreret, hvis ikke de tilbyder bæredygtige investeringer. Og det er ikke længere kun de store pensionskasser, der driver efterspørgslen, det gør almindelige opsparere over hele kloden også og det er faktisk det segment, der i øjeblikket vokser kraftigst.

Sådan gør profferne

Der er dog fortsat stor forskel på, hvor langt de enkelte professionelle investorer er i deres arbejde med ESG-investeringer. Nogle er nået langt og har større afdelinger af ESG-eksperter, der varetager dialogen med virksomhederne og udarbejder analyser baseret på data. Det gælder for eksempel vores hjemlige investeringsgigant, ATP. Samtidig er ESG blevet en integreret del af de professionelle investorers beslutningsproces, når de gennemtrawler de globale aktiemarkeder for gode aktieinvesteringer.


Andre investorer er knap så langt eller for små til at kunne retfærdiggøre aflønning af et større ESG-team og har derfor outsourcet arbejdet til eksterne eksperter.


Endelig er der en gruppe, som ikke helt er kommet i gang med at arbejde med ansvarlige investeringer. Denne gruppe bliver imidlertid mindre dag for dag, for de færreste kan anno 2020 overleve eller blot få forretningen til at vokse uden bæredygtige investeringer.


Et meget brugt instrument i ESG-arbejdet er de såkaldte ESG-scores. Her vurderes de enkelte selskaber ud fra en lang række miljørelaterede, sociale og ledelsesmæssige parametre. Der kan være fra 30-40 og helt op til 200 forskellige parametre, der så vægtes til én samlet score for hver virksomhed.


Sådanne ESG-scorer leveres af specialiserede analysehuse, for eksempel Morningstar eller MSCI, der har store korps af analytikere ansat til at ESG-vurdere tusindvis af børsnoterede selskaber over hele verden, inklusive de største danske virksomheder.

Sammenligning er svært

Mange stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er meningsfyldt at vægte en masse parametre sammen til en enkelt score for på den måde at sammenligne selskaber på tværs af lande og brancher. Hvordan vægter man graden af lønforskelle og kønsdiversitet i virksomheden med CO2-udslip og vandforbrug? Og bør en virksomhed med en dårlig, men forbedret ESG-scorer ikke bedømmes bedre end en virksomhed med en høj, men faldende ESG-score?


Flere studier har påpeget, at der i overraskende mange tilfælde er dårlig overensstemmelse mellem analysehusenes ESG-scorer for de selvsamme selskaber. Et analysehus kan have en høj ESG-score på et selskab, mens et andet analysehus har en lav score. Og hvad skal man så tro på?


Giver det også mening at udelukke producenter af for eksempel atomvåben, gambling, kul og tobak fra aktieporteføljen, men samtidig tillade producenter af usunde og fedende fødevarer, gaming (for eksempel EA Sports), overvågning (Google/Alphabet), salg af data til misbrug i valgkampe (Facebook) eller hvidvask (Danske Bank, Nordea)?


Sidste år konstaterede FSR, Foreningen af Danske Revisorer, at pålideligheden af de store selskabers ESG-data sjældent levede op til niveauet for troværdighed af de finansielle data.

 

Mange investorer efterlyser derfor standarder for ESG-analyserne og et klassificeringssystem for bæredygtige investeringsprodukter. Det arbejdes der på lige nu i både Europa og USA, så det forhåbentlig fremover bliver nemmere at sammenligne de enkelte selskabers ESG-scorer og undgå såkaldt ”greenwashing”, som betyder, at produkter og ydelser markedsføres som grønne eller bæredygtige, uden rent faktisk at være det.

 

Hvad med afkastet?

Mange spørger, om ansvarlige og bæredygtige investeringer påvirker afkastet negativt, fordi bæredygtighed fjerner virksomhedens fokus på at tjene penge, eller om det tværtimod giver et højere afkast at investere i virksomheder med høje ESG-scores, for eksempel fordi de er bedre til at optimere deres ressourceforbrug?


Problemet lyder enkelt, men svaret er ikke så let at give.


Spørger man de store pensionskasser og finanshuse er svaret næsten entydigt, at bæredygtige investeringer vil gavne deres afkast. Argumentet er, at de mest bæredygtige virksomheder i fremtiden vil klare sig bedst og samtidig være mindre risikobehæftede. Det vil øge efterspørgslen efter deres aktier, der så vil stige relativt i kurs til de mindre bæredygtige aktier.


Data giver desværre ikke noget klart svar, fordi det helt afhænger af, hvilke indeks og hvilke perioder, der indgår i beregningerne.


Morningstar konkluderer i flere analyser, at ESG-investering ikke skader afkastet og konstaterer, at der er flere ESG-fonde med 4 eller 5 stjerner end der er blandt ikke ESG-fonde. Forskere fra Oxford Universitet konkluderer også i en større analyse, at virksomheder med en klar ESG-fokuseret politik på en række parametre klarer sig bedre end gennemsnittet. Og samme konklusion kom Willis Tower Watson til i en rapport fra 2018.


Omvendt har Larry Swedroe, analysechef i finanshuset BAM Alliance, i flere artikler sammenlignet ESG-benchmarks med almindelige konventionelle ikke-ESG-benchmarks og vist, at de konventionelle benchmarks har klaret sig bedst og altså givet de højeste afkast. Hans resultater støttes af en ny og meget bred analyse fra Oliver Zerbib fra Tilburg universitetet i Lyon, der også finder, at bæredygtige aktiefonde i perioden 2000-2018 klarer sig dårligere end markedet generelt.


Så svaret på spørgsmålet, om det betaler sig at investere mere ansvarligt og bæredygtigt, eller om det koster på afkastet, er fortsat uafklaret.

Redskaber for private

Hvis du som privat investor vil gå i de store institutionelle investorers fodspor og øge det grønne aftryk af din aktieportefølje, kommer der løbende nye og bedre redskaber.


Når det gælder investeringsforeninger og ETF’er, er de fleste efterhånden screenet for våben, porno, gambling og lignende. Desuden udbyder mange finanshuse efterhånden fonde og ETF’er, hvor ESG-kriterierne indgår som en integreret del af investeringsprocessen, og hvor porteføljerne tiltes mod aktier med de højeste ESG-scorer.


Mange udbydere af investeringsforeninger og ETF’er tilbyder også endnu mere specialiserede bæredygtige og etiske investeringsprodukter, hvor der investeres efter et eller flere ESG-temaer. Enkelte har endda specialiseret sig ved udelukkende at markedsføre bæredygtige opsparingsprodukter. I Danmark gælder det for eksempel Merkur Andelskasse.


Også Dansk Aktionærforening følger udviklingen nøje og planlægger blandt andet kurser i InvestorSkolens regi om vurdering af aktiers og investeringsforeningers bæredygtighed.

 

Sådan kan du tjekke dine egne aktier for bæredygtighed 

Der er hjælp at hente på flere af finanshusenes hjemmesider, for eksempel hos Blackrock, Danske Invest, Nordea Invest og Saxo Bank. For alle aktiefonde udbudt af de forskellige finanshuse kan den gennemsnitlige ESG-score af aktiepositionerne aflæses og sammenlignes med andre fonde.


Analysehuset MSCI har for kort tid siden beregnet ESG-ratings af over 32.000 investeringsfonde og ETF’er, som er tilgængelige på deres website (msci.com). Så her er også en guldgrube af informationer.


Når det gælder enkeltaktier er der flere hjælpeværktøjer. Førnævnte MSCI har også her netop gjort en masse ESG-ratings af enkeltselskaber offentligt tilgængelige, ratings der før kun kunne tilgås af MSCI’s kunder eller medierne. Det drejer sig p.t. om 2.800 selskaber i deres globale verdensindeks, MSCI ACWI, et tal, der vil stige til 7.500 i løbet af i år. Her kan man også finde de største danske selskaber og deres ESG-rating.


Analysefirmaet Morningstar (morningstar.com) har en række værktøjer, der vurderer en akties eller en porteføljes CO2-påvirkning og CO2-risiko, det vil sige, hvor stor risiko aktierne i en portefølje vurderes at være udsat for ved overgang til et lavkarbon-samfund. En anden Morningstar score vurderer andelen af aktieporteføljen med eksponering til kul, olie og gasudvinding.


Endelig arbejder flere fintech-selskaber med løsninger, der giver mulighed for at se, hvordan ens aktieportefølje eller enkelte aktier påvirker verdenen i forhold til ESG-faktorerne. Et eksempel er firmaet Matters, der sidste år indgik samarbejde med Nasdaq, så privatinvestorer fremover kan få adgang til Matters screenings-værktøjer og følge deres porteføljes bæredygtighedsprofil digitalt.

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: