• Foto: Kim Valentin
    Foto: Kim Valentin
17. april 2019 kl. 00.00
Kim Valentin: Aldersopsparingen er den bedste pensionsordning
Hvis du skal indbetale til pension, så start med at indbetale til aldersopsparingen. Det er den bedste og mest simple ordning, lyder rådet fra Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. Han mener også, at aldersopsparingen burde danne model for alle danske pensionsordninger.
Af Jørn Nielsen, journalist og tidl. redaktør, Dansk Aktionærforening

Kim Valentin skriver jævnligt om pension og opsparing i en klumme i Berlingske Tidende. Her har han gentagne gange slået til lyd for, at det danske pensionssystem må have en gennemgribende renovering. Det nuværende system har spillet fallit, fordi det er alt for kompliceret, og fordi det i mange tilfælde slet ikke kan betale sig at spare op via en pensionsordning.


Med det nuværende system er aldersopsparingen undtagelsen. Derfor er det den, man primært skal indbetale til.


”For den almindelige dansker vil det være en fordel at bruge aldersopsparingen som den primære opsparing, fordi den ikke modregnes i folkepensionens tillægsbeløb, når den engang udbetales. Derfor er det den ordning, der giver mest for pengene,” siger Kim Valentin, som har beskæftiget sig med økonomisk rådgivning i omkring 25 år og er administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg.


”For nogle få personer kan ratepension og livrente være gode, fordi indbetalinger er fradragsberettigede. Så hvis man betaler topskat, og man kan bruge skattefradraget til at undgå at betale den, er det attraktivt. Men der er jo mange færre, der betaler topskat, efter topskattegrænsen er blevet hævet.”


”For aldersopsparingen er der ikke skattefradrag, mens man indbetaler. Til gengæld ved man lige nøjagtig, hvad man får udbetalt, når man skal på pension. Skatten er betalt, og der er ingen modregning. Det beløb, der står på kontoen, er det, man får udbetalt. Nemmere kan det ikke blive.”


God som rollemodel

Netop det, at aldersopsparingen er så simpel, får Kim Valentin til at foreslå, at fremtidens pensionssystem bygges op over samme model. Og der skal åbnes op for langt større indbetalinger end i dag.


Men hvis du erstatter ordninger, der modregnes i folkepensionen, med ordninger, der ikke gør, opstår der jo et hul i statskassen. Hvor skal de penge komme fra?


”Der kommer jo også penge ind, fordi man samtidig afskaffer muligheden for at trække indbetalinger fra."


"Kun de færreste har gavn af de fradrag. Den store økonomiske gevinst for folk ligger i den lavere skattesats på 15,3 procent. Det kunne man lade være det eneste økonomiske incitament og ligefrem sætte skattesatsen ned, så det bliver endnu mere attraktivt at spare op.”


Hvis der stadig er et hul statskassen, forslår Kim Valentin, at man kigger kritisk på de fordele, som bankerne og pensionsselskaberne har med udskudt skat på de eksisterende ordninger. De tjener jo penge på alle de milliarder udskudte skattekroner, som danskerne har i pensionsordningerne.


”Det er en helt urimelig fordel at give banker og pensionsselskaber. Her kan man virkelig tale om statsstøtte. Hvis man tager den fordelagtige ordning fra dem, vil bankerne og pensionsselskaberne ganske vist tjene mindre på kunderne, men det kan et pensionssystem ikke tage hensyn til. Det skal først og fremmest tage hensyn til dem, vi gerne vil have til at spare op.”


To skandaler

Frem til 2017 kunne man sætte 29.600 kroner ind på en aldersopsparing hvert år. Men det blev ændret ved den seneste pensionsreform. I 2018 var beløbet sat ned til 5100 kroner – i 2019 er det reguleret til 5200 kroner. Til gengæld kan man sætte op til 48.000 kroner ind, hvis der er fem år eller mindre, til man kan gå på folkepension.


”Det er helt uforståeligt, at beløbsgrænsen blev sat ned. Det giver slet ingen mening på nogen måde,” siger Kim Valentin.


”Jeg har beskæftiget mig med det her emne i 25 år, og der er to politiske beslutninger, jeg ser som deciderede skandaler. Den første var, at man for otte år siden sænkede beløbsgrænsen for, hvor meget folk kan sætte ind på en ratepension. Og den anden er beslutningen om at sænke beløbsgrænsen for aldersopsparingen fra 29.600 kroner til 5100 kroner.”


”Det er det stik modsatte, vi som samfund har brug for. Vi har brug for, at folk får mulighed for at spare op til en fornuftig pensions­tilværelse.”


Små uretfærdigheder i systemet

”Der er flere små uretfærdigheder i det nuværende system. For eksempel at folkepensionens tillægsbeløb reguleres ud fra modtagerens løbende indkomst, ikke af formuen. Det rammer den gruppe i samfundet, der har mindst og derfor har mest brug for folkepensionen, mens dem med store formuer slipper for modregning. Kontanthjælpsmodtageren rammes hårdere end en direktør som mig. Det er da ikke retfærdigt.”


”Der er brug for en helt ny måde at se tingene på. Ved at fjerne pensionsfradraget og sætte skatten på afkast ned vil alle danskere få samme mulighed for at spare op uanset indkomst.” 

 

Fakta om aldersopsparing

  • Aldersopsparingen er den eneste type pension, der ikke modregnes i folke­pensionens tillægsbeløb, når den engang udbetales.

  • I 2019 må du indbetale op til 5200 kroner årligt på en alders­opsparing. Er der fem år eller mindre, til du har ret til folkepension, må du indbetale 48.000 kroner årligt.

  • Pas på, at du ikke kommer til at indbetale for meget – du skal betale afgift af det beløb, du har betalt for meget. Afgiften er på 20 procent – i nogle tilfælde op til 40 procent.

  • Hvis du har oprettet en privat alders­opsparing, så tjek, om det pensions­selskab, der administrerer din arbejdsmarkedspension, også indbetaler til en aldersopsparing i dit navn. Skriv eventuelt til pensions­selskabet, at du fremover selv indbetaler til en privat aldersopsparing, og at de derfor skal stoppe med at gøre det.

  • Hvis du er med i efterlønsordningen, skal du være opmærksom på, at en aldersopsparing – lige som andre pensionsopsparinger – kan blive modregnet, når efterlønnen udbetales.

Kilde: Ældresagen

 

Har du ikke modtaget dit Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: