01. marts 2019 kl. 15.06
Det er rart ikke at udfordre ens Psykologi
Helle Snedker rådgiver til daglig andre om privatøkonomi. Privat er hun en udpræget køb og behold-investor, som følger de råd, som Penge & Pensionspanelet udgav i 2011.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Helle Snedker er født og opvokset på en gård på Samsø, så det er ikke hjemmefra, hun har lært, at man skal investere sin opsparing for at opnå et tilfredsstillende afkast. Det lærte hun først senere i livet. Hendes mand interesserer sig ikke en døjt for aktier, obligationer og investering, så hun administrerer pensionsordninger og opsparing i frie midler for dem begge.

 

Hvordan er porteføljerne bygget op?

”Jeg følger nøje de anbefalinger, der kom fra Penge & Pensionspanelet for nogle år siden. De siger, at man bør starte med at investere i forskellige C20-aktier, og

når man vil sprede sine investeringer til andre lande, så bør man gøre det via investeringsfonde. Så vores porteføljer består af 50 procent investeringsfonde og 50 procent placeret i C20-aktier.”

 

Hvordan vælger du de enkeltaktier, du investerer i?

”Jeg kigger på, hvad jeg allerede har, og hvor meget aktien vægter i porteføljen. Og så vælger jeg at placere pengene i et af de selskaber, der ikke vejer så tungt.” Kommer du så ikke til at investere i

de aktier, der har klaret sig dårligst? ”Det behager mig nu godt, at jeg på denne måde ikke forsøger at lave et bet på bestemte aktier. Det er rart ikke at udfordre ens psykologi. Det ligger nok

til mit køn. Vi kvinder er mere forsigtige. Vi lytter, vi tænker, og så beslutter vi. Og holder fast. Så jeg er udpræget køb og behold-investor.” Hvor tit handler du? ”Jeg sælger så at sige aldrig. Jeg køber kun.”

 

Hvor store beløb køber du for?

”Jeg vil gerne op på 20.000 kroner for hver handel for at begrænse omkostningerne. Jeg har prøvet at handle for 10.000 kroner, men vil helst op på 20.000 kroner.” Hvordan har du valgt investeringsfonde?

”Her er jeg farvet af mit arbejde i Formuepleje, for jeg synes, det er gode produkter, vi har på hylden. Så jeg har pengene placeret i tre forskellige af vores afdelinger. Alle tre indeholder både globale

aktier, virksomhedsobligationer og ´realkreditobligationer. Forskellen er kun, hvor stor gearing der er i hver afdeling.”

 

Hvordan sparer I op?

”Vi betaler fast hver måned til pensionsopsparingerne. Det har vi gjort i mangeår. Tidligere brugte vi indbetalingerne til at mindske vores topskat. Nu har vi skruet op for afviklingen af gælden i vores hus og indbetaler mindre til pensionerne.”

”Jeg mener, at man skal se ens økonomi som et hele med fast ejendom, gæld i huset, pensionsopsparinger og opsparing i frie midler. Hvis du ikke sparer op i dit hus, må du gøre det et andet sted.”

 

Har du gode råd til andre?

”Læg et budget. Hvis budgettet viser, at du har et overskud, når alt er betalt, så lav en plan for, hvordan du vil spare op, for hvis du ikke gør det, så ender du med at bruge pengene på alt muligt andet.”

”Og start så med at investere din opsparing. Det er helt uhyggeligt, hvad et højere afkast har af konsekvenser over 20, 30, 40 år. Du skal nok blive betalt for at tage lidt ekstra risiko. Det synes jeg ikke, vi er gode nok til at fortælle videre til næste generation.”

”Der findes en masse information om, hvordan man kan investere sine penge fornuftigt - for eksempel hos brancheforeningen IFB og hos Morningstar."

"Og hvis du ikke gider noget som helst, så køb dig til uvildig rådgivning. De få tusinde kroner, det koster, kan hurtigt være godt givet ud.”

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: