• Foto: Colourbox
    Foto: Colourbox
11. januar 2019 kl. 08.57
Din hjerne tænker ikke rationelt – med mindre du tvinger den til det
Alle investorer har formentlig prøvet at træffe en beslutning, de senere har fortrudt. Nogle har ligefrem oplevet det gentagne gange. Og det har en naturlig forklaring: Vores hjerne er biologisk kodet til at træffe hurtige beslutninger, der bygger på en stemning. Kun hvis vi tvinger hjernen til det, vil den tænke rationelt.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Hvis du vil træffe fornuftige økonomiske beslutninger, når du investerer, er du nødt til at tænke rationelt, hver gang du køber eller sælger – eller helt undlader at gøre noget. Du skal ikke lade dig rive med af følelser eller stemninger. Det er sådan, du kan tjene penge i det lange løb.


Det er i korte træk pointen i Kurt Karas bog ’Den rationelle investor’.


Det største problem, du vil støde på, når du skal træffe rationelle beslutninger, er din egen hjerne, for den er kodet til at træffe nemme og hurtige beslutninger, hvor du netop lader dig rive med af en stemning – i dig selv eller omgivelserne.


To systemer i hjernen

I ”Den rationelle investor’ beskriver Kurt Kara, hvordan den menneskelige hjerne har to ’systemer’. System 1 er hurtigt og impulsivt, og det bygger på følelser og tillærte vaner. System 2 er den rationelle og analytiske del, som altid stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er rigtigt.


”Vi er biologisk kodet til at blive i System 1-hjernen og blive skubbet ud af System 2-hjernen,” fortæller Kurt Kara, da vi møder ham i kantinen på hans arbejdsplads, Maj Invest.


Og forklaringen på, at hjernen til enhver tid vil foretrække at blive i standardindstillingen, System 1, er, at det er nemmest. Det kræver langt mere energi at bruge den rationelle og analytiske del.


”De samme mekanismer gælder vores forbrug. Vi køber ting med høj værdi, fordi der sjældent er knyttet følelser til billige ting. Vi tillægger ting værdi, når vi for eksempel køber bil eller hus. Sådan er vores hjerne indrettet. Hvis vi tænkte rationelt, ville vi ikke købe dyre biler på grund af design eller udstyr – eller huse på grund af beliggenhed.”


Tankerne om, at hjernen fungerer på denne måde, når vi træffer økonomiske beslutninger, er ikke noget, Kurt Kara har fundet på. De er udviklet af den amerikanske psykolog og filosof William James og videreudviklet af Amos Tversky og Daniel Kahneman.


Sidstnævnte fik nobelprisen i økonomi i 2002 for sine bidrag.


Siden har blandt andet Richard H. Thaler forsket videre i teorierne, og dette arbejde udløste nobelprisen i økonomi i 2017. Hans bog ’Adfærdsøkonomi – hvordan vi afslørede det ufornuftige menneske’ er netop kommet på dansk på forlaget Gyldendal.


Kortisol er din fjende

Forskningen viser, at kroppen producerer stoffet kortisol, når du bliver følelsesmæssigt påvirket – for eksempel hvis en aktie, du har investeret i, pludselig falder kraftigt, eller du lader dig rive med af en stemning på aktiemarkedet. Så vil kortisol stimulere System 1 i din hjerne.


Vejen til rationelle og fornuftsbetonede beslutninger er altså, at du skal forsøge at undgå at komme i en situation, hvor kroppen udskiller kortisol. Men det er nemmere sagt end gjort.


Men hvad er det så, vi kan gøre for at begrænse udskillelsen af kortisol?


”Du skal undgå at blive følelsesmæssigt påvirket. Og det kan handle om små ting. For eksempel: Har du råd til at investere? Hvis ikke, så bliver du påvirket, hvis dine investeringer falder. Det kan jo ligestilles med gearing, fordi du ikke bare taber, men taber mere, end du har råd til,” siger Kurt Kara.


Også tidspunktet for, hvornår du handler, kan have betydning.


”Du skal være veludhvilet, når du træffer beslutninger. Så tænker du mere rationelt. Hvornår du tager beslutninger, og hvor hurtigt du tager beslutninger, det har stor betydning.”


Kunsten at sidde på hænderne

Vi træffer altså dårlige beslutninger, når vi er trætte, og når vi er følelsesmæssigt påvirket omkring en investering. Det taler for, at der er tidspunkter, hvor det er bedst slet ikke at gøre noget. Eller som Warren Buffett udtrykker det: ”Hvis jeg ser en god investering i næste uge, så vil jeg handle. Hvis jeg ikke gør, vil jeg ikke gøre noget som helst (… If not, I won’t do a damn thing).


”Inaktivitet er også et aktivt valg. At undlade at investere i en populær aktie eller en trend under en optur er noget af det sværeste. De fleste er optaget af at gøre det rigtige. Men det er mere vigtig, at du undgår at gøre det forkerte,” siger Kurt Kara og trækker en parallel til skakkens verden:


”Vi kan sammenligne det med et spil skak. Hvis modspilleren foretager et overraskende træk, vil du være fristet af at foretage et hurtigt modtræk, fordi du bliver påvirket og ikke vil vise mod­standeren, at det var et godt træk. Men det klogeste er at sidde på hænderne og tænke modtrækket godt igennem. Glem, hvad modstanderen tænker om din reaktion. Ellers risikerer du at tabe spillet på dit næste træk.”

Det længste bull-marked

Aktiemarkederne er inde i et usædvanlig langt bull-marked, og flere analytikere peger på, at vi nu er inde i sidste tredjedel af en optur. Derfor er det oplagt at spørge, om der er steder på aktiemarkederne, hvor hjernens System 1 helt har fået overtaget.


Kurt Karas svar falder prompte:


”FANG, FAANG, FANG+, og hvad Wall Street ellers kalder det.”


Altså de amerikanske teknologiaktier, som er vokset til at blive verdens største målt på markedsværdi: Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google (Alphabet Inc.).


”Netflix hører egentlig ikke med. Det er ikke et stort selskab. Det er kun med, fordi det skal lyde smart. FAAG eller GAAF … det kan du godt høre, ikke? Så lyder det bedre med FANG.”


Sammen med kollegaerne i Maj Invest Value Aktier, Ulrik Jensen og Rasmus Quist Pedersen, har Kurt Kara opgjort, hvordan det er gået verdens største selskaber målt på markedsværdi siden 1990, og konklusionen er populært sagt, at de selskaber, der er verdens største i dag, ikke vil være det om ti år – især ikke, hvis selskaberne har vokset sig store på grund af en trend eller et tema (se tabel på forrige side).


”I Maj Invest Value Aktier er vi slet ikke inde i FANG-aktierne. Der er en logik i, at verdens største selskaber ikke kan blive ved med at være store. Slet ikke, hvis de indgår i et tema, der er populært i tiden. Det viser historikken.”


De store forsvinder

I 1990’erne var det store tema, at man skulle investere i det japanske ejendoms- og finansmarked, og det kunne ses på listen over verdens største selskaber. Syv ud af ti selskaber på listen var indenfor dette tema. Ti år senere var ingen af de syv – faktisk ingen af de ti – på listen over verdens største selskaber.


I 2000 var temaet på Wall Street teknologi, medier og telekommunikation. Og i 2012 skulle vi alle investere i BRIK- eller BRIKS-landene. Begge gange var billedet det samme: De selskaber, der havde vokset sig store på grund af tidens populære tema, var væk fra top ti, når det næste tema blev lanceret. Med Microsoft som eneste undtagelse – denne aktie har ’overlevet’ to skift i tema.


Ekstreme forventninger

Nu er det så FAANG, der er det store tema. Og hvorfor skulle det gå anderledes denne gang, spørger Kurt Kara.


”Facebook, Google og Amazon er blevet store, blandt andet fordi deres forretninger i store træk ikke har været udsat for politisk regulering. Den kommer muligvis nu. Det oplever Facebook og Google. De er viklet ind i ’Fake News’.”


”Facebook og Google tjener deres penge på reklamer, og de har endnu ikke været ramt af en økonomisk nedtur. Når den kommer, viser erfaringerne, at det første, virksomhederne skærer ned på, det er reklameudgifterne.”


”Og verdens største selskab, Apple: Vi må se, om de kan blive ved med at være trendsættere og få kunderne til at betale overpris de næste mange år. Apple er faktisk allerede holdt op med at offentliggøre tal for, hvor mange iPhones de sælger. Det har ellers hidtil været et vigtigt parameter for investorerne, når de skulle vurdere aktien.”


”Prøv at kigge på prissætningen på FAANG-aktierne. Mange køber dem på grund af momentum og ignorerer, at nogle af dem er meget dyre og allerede er verdens største selskaber.”


Men man kan vel godt tjene penge på at investere i et selskab, der har klaret sig godt og er højt prissat?


”Ja. Men det er ’haren mod skildpadden’. På et tidspunkt falder du i søvn, og så opdager du ikke, når aktien begynder at falde, for det gør den. Under finanskrisen dykkede nogle aktier 66 procent på én måned. Det var ekstremt, men det fortæller, at en nedtur kan være stejl.”


”Du skal hele tiden være så fleksibel i forhold til dine investeringer, at du ikke skifter til forsvar for dine aktier, hvis de får modgang,” siger Kurt Kara.


Og så er vi tilbage til det med kortisol og hjernens to systemer. Hvis en af vores aktier pludselig falder, udskiller kroppen kortisol, som kan påvirke os til at træffe en hurtig og ikke særlig rationel beslutning – med mindre vi tvinger hjernen til at arbejde i System 2.

 

Kilde: Maj Invest, trykt i 'Maj Invest Magasinet', november 2018. Disclaimer: Opgørelsen indeholder ikke købs- eller salgsanbefalinger.

(Klik på tabellen herover for at se den i større format.)

 

 

Tre bøger om hvordan hjernen påvirker dine beslutninger


Kritik af det rationelle menneske

Ifølge de traditionelle økonomiske teorier er mennesket et rationelt væsen, der er i stand til at vurdere risici, kan afveje alle muligheder og altid handle til sit eget bedste. Richard Thaler mener, at det både er forkert og direkte farligt.
Da vores anmelder, Jakob Petersen, anmeldte den engelske udgave af bogen i Aktionæren 1/2018, skrev han: "Noget så sjældent som en både engagerende og underholdende bog om økonomi." Nu er bogen kommet på dansk.

 

Richard H. Thaler: Adfærdsøkonomi – hvordan vi afslørede det ufornuftige menneske
478 sider, Gyldendal Forlag, 2018. www.gyldendal.dk
Pris: 350 kroner (vejledende)


Hvorfor mennesket træffer dårlige valg

Daniel Kahneman har sammen med kollegaen Amos Tversky brugt hovedparten af sit liv på at forske i, hvorfor mennesker ofte træffer valg, der er langtfra optimale rent matematisk. Her forklarer han om hjernens to forskellige systemer. Det var dette arbejde, der udløste en nobelpris i økonomi i 2002.
Amos Tversky og Daniel Kahneman var Richard Thalers læremestre.

 

Daniel Kahneman: At tænke – hurtigt og langsomt
590 sider, Lindhardt og Ringhof, 2014. www.lindhardtogringhof.dk
Pris: 249,95 kroner (excl. forsendelse)


Tænk rationelt – det lønner sig

Kurt Karas bog fortæller, hvordan vi påvirkes til at træffe ufornuftige valg – både som forbrugere og som investorer. Løsningen ligger i at tænke langsigtet, gøre sit hjemmearbejde og sidde på hænderne, indtil de rigtige muligheder opstår. Og det krydrer han med erfaringer, som han og resten af teamet i Maj Invest Value Aktier har gjort sig.

 

Kurt Kara: Den rationelle investor – Få succes med langsigtede valueaktier
154 sider, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2016. www.djoef-forlag.dk
Pris: 245 kroner (papirbog) 220,50 kroner (e-bog)

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: