25. oktober 2018 kl. 09.18
Midtvejsvalg 2018: Vigtigt valg for dine investeringer
For investorer verden over bliver Midtvejsvalget i USA den 6. november særdeles interessant, fordi valgresultatet kan ændre USA’s økonomiske politik – og afslutte Trumps handelssanktioner.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Midtvejsvalget i USA kan blive begyndelsen på enden af den handelskonflikt, som Donald Trump har bygget op overfor blandt andet Canada, Japan, EU og ikke mindst Kina.

 

Hvis flertallet i bare et af Kongressens to kamre overtages af Demokraterne, kan de bremse mange af Donald Trumps initiativer. I dag sidder Republikanerne på flertallet i begge kamre, og selv om mange republikanere er imod handelsrestriktioner, har de ikke udfordret præsidenten på handelspolitikken.

 

Meningsmålingerne op til valget peger på, at Demokraterne har gode chancer for at opnå flertal i Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 medlemmer er på valg ved Midtvejsvalget den 6. november. Real Clear Politics, som samler gennemsnittet fra alle meningsmålingerne i Generic Congressional Vote, peger halvvejs inde i september måned på, at Demokraterne vil få 48,9 procent af stemmerne, mens Republikanerne vil få 40,5 procent. Altså et ganske komfortabelt flertal, og det har Demokraterne haft hele det seneste år.

 

I det andet kammer, Senatet, er chancerne for et politisk skifte betydeligt mindre. I dag har Republikanerne et spinkelt flertal på 51 mod 49.

 

Senatorerne vælges for en seks årig periode, og i år er der 34 medlemmer på valg. 26 af disse 34 er demokrater. Demokraterne skal altså forsvare 26 pladser og vinde to mere for at opnå flertal. Og ti af de demokratiske senatorer er på valg i stater, som Donald Trump vandt ved præsidentvalget.

 

Det ligner en næsten umulig opgave, og det har meningsmålingerne også lagt op til det meste af året. Men de seneste måneder er der tegn på et skifte, som primært kan forklares med, at det er lykkedes Demokraterne at mobilisere især kvindelige vælgere.

 

Og her er vi fremme ved en vigtig pointe ved valg i USA: Stemmeprocenten er normalt meget lav – set med danske briller – og derfor har det stor betydning, hvem der rent faktisk stemmer.

 

Alt eller intet

Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, peger på, at netop valget til Repræsentanternes Hus har stor betydning for partierne.

 

”I Senatet er der tradition for, at man i en vis grad fordeler posterne. Valget til Repræsentanternes Hus er anderledes vigtigt, fordi hvis man har flertallet, sidder man med alle udvalgsposterne. Enten har man flertallet, eller også har man det ikke,” forklarer han.

 

Hvis valget ender med, at Demokraterne opnår flertal – måske endda et stort flertal – i Repræsentanternes Hus, vil det især have to konsekvenser, forudser Niels Bjerre-Poulsen.

 

”Med et demokratisk flertal vil undersøgelserne om russisk indblanding i præsidentvalget komme op i et helt andet gear, fordi demokraterne blandt andet får magt til at gennemtrumfe høringer, siger han og tilføjer, at hvis Republikanerne taber valget stort, kan det føre til en helt anden holdning til Trump blandt Republikanerne.

 

”Så kan det godt være, tonen bliver ganske andeles blandt de republikanere, der i dag er skræmt fra vid og sans af Trumps trofaste vælgere.”

 

”Allerede nu er der flere republikanere, som har været ude og anbefale deres vælgere at stemme på en demokrat. De mener, at de valgte republikanere burde være i opposition til præsidenten, og hvis partiet skal reddes, er det nødvendigt, at flertallet skifter. Det synspunkt er blandt andet kommet fra John McCains kampagneleder og George Bushs taleskriver.”

 

Protektionisme står for skud

Den anden umiddelbare konsekvens vil ifølge Niels Bjerre-Poulsen være, at Donald Trump ikke bare vil få svært at få ny lovgivning igennem, hans nuværende handelspolitik vil også får et skud for boven.

 

”Det vil blive næsten umuligt for Trump at få ny lovgivning igennem. Og hans protektionisme vil helt klart også komme under pres, for både demokrater og traditionelle republikanere er generelt imod protektionisme og handelssanktioner. Hidtil er han sluppet afsted med at indføre sanktionerne med henvisning til nationens sikkerhed. Men hvis Demokraterne får flertallet, vil de sætte spørgsmålstegn ved, om præsidenten kan henvise til national sikkerhed, når han indfører sanktioner mod Canada ... og mod Japan for den sags skyld.”

 

Blå bølge på vej?

 

I Danmark taler vi om ’jordskredsvalg’, hvis et valg flytter mange mandater. I USA taler man om wave election. Og ifølge meningsmålingerne kan Midtvejsvalget godt blive et wave election, og sandsynligheden er så stor, at det er blevet et emne i valgkampen.

 

”Det er ikke usandsynligt. Det er set før. I 2010 var det over 60 pladser, der skiftede side, og i 1998 var det over 40 pladser,” siger Niels Bjerre-Poulsen.

 

Men det vil formentlig kræve en høj valgdeltagelse, og at det lykkes Demokraterne at få mange kvinder og unge til at stemme, fordi disse to grupper traditionelt har en overvægt af demokratiske stemmer.

 

Ved valget i 2014 var stemmedeltagelsen på nationalt plan kun 36,4 procent, og det var kun hver femte af de unge, der stemte.

 

For Republikanerne vil det derimod være godt, hvis der er mange hvide i landdistrikterne, der stemmer.

 

På flere vælgermøder har Donald Trump sagt, at han ikke tror, at Midtvejsvalget bliver en ”Blue wave” (blå er demokraternes farve). Det er han blevet kritiseret for af de republikanske kandidater, fordi de absolut ikke har interesse i, at han beroliger deres vælgere.

 

Meningsmålingerne rammer

At Donald Trump vandt præsidentvalget kom som en overraskelse for de fleste. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om man kan stole på meningsmålingerne i USA. Men det mener Niels Bjerre-Poulsen er forkert stillet op.

 

”Meningsmålingerne ramte faktisk ret præcist ved præsidentvalget. De ramte mere præcist ved det seneste valg, end da Obama blev valgt. Man skal huske, at Hillary Clinton fik knap tre millioner flere stemmer end Donald Trump på landsplan. Meningsmålingerne ramte en smule ved siden af i Pennsylvania, Wisconsin og Michigan. Alle tre stater vandt Donald Trump med meget få stemmer. Men ellers ramte meningsmålingerne faktisk ret godt.”

 

Så vi kan godt indrettes os på, at det bliver en spændende aften og nat, når resultaterne fra Midtvejsvalget tikker ind.

 

Faktaboks:

 

Midtvejsvalget tirsdag den 6. november

 

Senatet har 100 medlemmer.
I dag har Republikanerne et flertal på 51 mod 49.
Senatorerne vælges for en seks årig periode.
34 medlemmer er på valg i 2018 – heraf 26 demokrater og to uafhængige.

Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.


I dag har Republikanerne et flertal på 241 mod 194.
Alle repræsentanter er på valg i 2018.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: