10. august 2018 kl. 00.00
Er der en kæmpe finansiel boble på vej?
KLUMME: Meningerne er mange, når man stiller netop dette spørgsmål. Analytiker Jesper Lund, der er kendt for at have en meget høj aktieandel i sin portefølje, graver et spadestik dybere end de fleste for at svare på spørgsmålet. Han dykker i denne klumme ned i de forskellige faktorer, som kan udløse en boble, og giver et indblik i, om han dags dato er i gang med at boble-sikre sin portefølje.
Af Jesper Lund, analytiker, Dansk Finansservice

Finansielle bobler kan forekomme i stort set alle investerbare aktiver såsom værdipapirer, råvarer, kunst, vin og ejendomme. Bobler kan være både meget vidtspredte (som f.eks. it-boblen) og mere lokale som f.eks. enorme ejendomsprisstigninger i bestemte byer eller lande. Det lader ikke til, at man kan forhindre bobler i at opstå.

 

Hvorfor kan bobler ikke forhindres? Fordi ikke alle mennesker opfører sig rationelt hele tiden, når de investerer. Menneskets irrationelle handlinger er hovedårsagen til at prisen på f.eks. Bitcoin, IT Factory eller Netflix kan handles op i stratosfæren. Når noget er blevet meget dyrt, begynder folk før eller siden at stille spørgsmål ved den underliggende værdi. Hvis det er svært eller umuligt at se, at den underliggende værdi står i forhold til prisen, går folk i panik og stormer mod redningsbådene (kontanter og guld). Boblen springer og rigtig mange investorer blankes af.


Definition på og stemning under en boble

En recession, hvor BNP-væksten aftager, og aktiekurserne falder 10-30 procent, er ikke en boble. Men en boble kan udløse en recession. I de kommende år kan der opstå recessioner, med ’pæne’ kursfald til følge.

 

Så hvad er en boble egentlig? En boble er en situation, hvor nyheder om prisstigninger ansporer investor-entusiasme i en form for psykologisk epidemi. Det er som en form for smitte fra person til person, som forstærker historier, der måske kan retfærdiggøre prisstigningerne. Dette bringer endnu flere investorer på banen - der trods tvivl på de underliggende værdier - som i misundelse over andres succes, tiltrækkes til festen gennem stor spænding. Stemningen er mere en form for ønsketænkning end et tegn på vished om underliggende værdier.

 

Under bobler synes stemningen mere at være generel uopmærksomhed overfor, at priser også kan falde, end den er en fast tro på, at priser aldrig kan falde. Med andre ord, så tænker investorerne ikke på, at priserne kan falde, selvom de adspurgt godt ved, at prisfald kan forekomme.

 

Mon ikke vi alle har hørt om andres enorme avancer på f.eks. it-aktier, biotek eller kryptovalutaer (Bitcoin mv.), hvorpå nogle af os med hovedet under armen har investeret i selskabet eller valutaen uden at lave en (seriøs) analyse af de underliggende værdier. Vi gjorde det, fordi vi blev grebet af frygten for at gå glip af chancen for jackpot og af misundelse over andres enorme afkast. Personligt tabte jeg rigtig mange penge, da it-boblen sprang, og jeg sad tilbage efter festen med en udbrændt cigar i mundvigen. Det var en dyr og lærerig fest. Men jeg kom videre og undgik efterfølgende mærkbare tab under finanskrisen.

 

Som sædvanlig gælder det, at investeringer, der er baseret på frygt, håb, grådighed og/eller misundelse, er irrationelle og normalt ikke fører til rigdom.

 

Sidst men ikke mindst kan man også tale om omvendte bobler, hvor pessimisme og negativitet fuldstændig tager overhånd og får visse aktiver til at droppe langt under deres reelle værdier i kortere eller længere perioder.

 

Udløsende faktorer

En række faktorer kan udløse bobler. De udløsende faktorer kan optræde både forskudt i tid og på samme tid, og de kan forstærke hinanden. Lad os se på de væsentligste faktorer, som kan udløse en boble.

 

Strukturelle faktorer

I 1990’erne ændrede Internettet verden. Og før da f.eks. jernbanen, telefonen og fjernsynet. Dette er eksempler på strukturelle faktorer. Det er faktorer, der markant ændrer den måde, vi lever på. Der opstår oftest en overdreven tiltro til og investeringer i de ting, som forventes at kunne ændre verden. I Storbritannien i 1840’erne og USA i 1880’erne var der en kæmpe boble i jernbaneaktier. Omkring årtusindeskiftet kan man også sige, at der opstod bobler i visse telefonproducenters aktier med krak til følge (f.eks. Nokia og Ericsson). Og vi kender alle it-boblen, der udsprang af udbredelsen af internettet.

 

I skrivende stund vurderer jeg, at solenergiteknoligi, batteriteknologi (opbevaring af strøm), robotteknologi og blockchain-teknologi (teknologien bag kryptovalutaer som Bitcoin, red.) kan være strukturelle faktorer, som kan udløse lokale eller globale bobler i de kommende tre-syv år.

 

Kulturelle faktorer

Kulturelle faktorer - som nyhedsmedierne (TV og aviser) - og troen på en ny æra eller ”ny økonomi” kan være udløsende faktorer. I lande med en fri presse ligger nyhedsmedierne konstant i konkurrence om at fange offentlighedens interesse. Det får dem til at fokusere på nyheder, der har potentiale til at gå viralt (mund-til-mund og/eller sociale medier). Man ser ofte, at nyhedsmedierne laver debatter og inviterer eksperter til at udtale sig om nogle ekstreme synspunkter - som f.eks. at robotteknologi eller kryptovaluta (og blockchain) vil skabe en helt ny verdensøkonomi med enorm indtjeningsvækst.

 

Vi har alle set, hvordan nyhedsmedier ved at fokusere på positive (eller negative) aspekter ved et selskab (eller en sektor), kan få aktiekursen til at stige (eller falde) en hel del. Derfor kan kraftig mediedækning af et selskab, en sektor, en strukturel faktor, boligmarkedet eller noget helt femte være med til at udløse en boble. Dette sker ved, at nyhedsmedierne kan være med til at ændre offentlighedens måde at vurdere markedet/verden på.

 

Lad os så kigge lidt nærmere på troen på en ”ny økonomi”. Ankomsten af internettet i 1990’erne fik mange til at tro, at det ville øge væksten, og at internettet indvarslede ”en ny økonomi”. Men når jeg analyserer BNP-væksten i USA og Europa i perioden 1960 til i dag, er der ingen varig vækst-effekt af internettets ankomst.

 

Men i de glade internet-dage troede mange på dette og investerede vildt i alle mulige og umulige it-selskaber. Det endte galt med aktiekurserne, men der blev trods alt skabt en masse meget brugbare teknologier. Og de fleste - undertegnede inklusiv - vil i dag sige, at internettet ændrede verden. Nye opfindelser er bare ikke lig med højere vækst, stor rigdom eller ”ny økonomi”.

 

Psykologiske faktorer

En lang række psykologiske faktorer kan være med til at udløse bobler. Her vil jeg komme ind på psykologiske ankre og flokadfærd, der hører ind under det spændende forskningsområde, man kalder investorpsykologi/adfærdsøkonomi (behavioral finance). 

 

Psykologiske ankre indenfor investering (og køb af andre aktiver) er en pris - eller kurs - som vi bevidst eller ubevidst fæstner os ved. En type anker er den næste milepæl eller runde tal for et indeks eller en aktie. En fiksering på nye højere kurser kan være med til at trække en aktie eller markedet op, når der hersker eufori.

 

En anden type anker er, at prisen på forskelige aktier målt som f.eks. P/E (price/earnings), har en tendens til at være forankret i eller følge hinanden. Derfor kan en stigende P/E indenfor en sektor (eller marked) være med til, at investorer handler andre sektorer (eller markeder op). I Japan så man i 1980’erne, at investorerne accepterede og mente, at P/E-værdier på ca. 100 var blevet normalt (eller en ny normal). Men man blev klogere.

 

Flokadfærd (eller flokmentalitet) kan opstå, fordi mennesker, der regelmæssigt kommunikerer med hinanden, tænker forholdsvist ens. Derudover har forskning vist, at mange mennesker - herunder porteføljemanagers - er parate til at tro på flertallets holdning eller eksperters meninger, selv når disse holdninger eller meninger er i klar modstrid med fakta. Det er svært ikke at købe op i en aktie (eller sektor), når store finanshuse kommer med den ene flotte analyse efter den anden, og alle ens venner allerede er inde i aktien (sektoren).

 

Gennem lang tid har håbefulde investorer væltet sig ind i Amazon, der handler med en P/E på 244. Det betyder, at det vil tage 244 år at tjene værdien af en aktie hjem! Og folk er vilde med Netflix, der handler med en P/E på 270. Her er det vidst bedst at gå mod strømmen, da guld som bekendt kan købes for dyrt. Jeg har ikke aktier i hverken Amazon eller Netflix.

 

Dette var en kort belysning af nogle af de væsentligste faktorer, der kan være med til at udløse bobler. Lad os så se på, hvad man skal være på vagt overfor, og hvor vi formentlig står i dag.

 

Hvad skal man holde øje med, og hvor er vi i dag?

Man plejer at sige, at ”Bull-markedet er født på pessimisme, gror på skepsis, sætter sig på optimisme og dør af eufori". Som vi så i sidste afsnit, findes der allerede strukturelle faktorer, som - hvis de tilsættes kulturelle faktorer og garneres med psykologiske faktorer - kan føre til en eller flere bobler. Men: Er der tegn på eufori?

 

Tegn på eufori:

  • Historisk set meget høje kurser og priser på mange aktiver.
  • Mange personer, som ellers ikke interesserer sig for og/eller intet ved om investering, begynder at investere.
  • Man hører flere og flere historier om nogen, der har lavet særdeles flotte avancer.
  • Mange begynder at købe ”før det er for sent”, ”før prisen stiger endnu mere”, eller ”for at lave en hurtig og sikker gevinst”. Her er mere tale om spekulation end om investering. Det så vi på ejendomsmarkedet op til finanskrisen.
  • Opturen fortsætter, selvom renter og råvarepriserne er blevet forholdsvis høje (som i 2005-2007).
  • Folk fokuserer på muligheder og glemmer at tale om risiko.
  • Der tales om ”ny økonomi” og at ”denne gang er det anderledes”.
  • Der er vildt gang i salget af luksuskøretøjer og speedbåde - og andet, man sagtens kan leve foruden.

 

Selv meget intelligente og rationelle mennesker kan tage fejl, når de gribes af investorpsykologien og glemmer at tænke rationelt. Mit yndlingseksempel er Peter Straarups uforsigtige udsagn og bankopkøb i sidste årti, mens USA's banker stod i flammer. I en tale i Finanstilsynet den 12. september 2006 sagde Peter Straarup: ”I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom om man skulle have lyst til det”. Og i august 2008: ”Det er ikke nogen ny international bankkrise”. Den 15. september 2008 gik Lehman Brothers konkurs.

 

Dette er en påmindelse om, at det altid er en god ide at smide skyklapperne og tænke sig om en ekstra gang. 

 

Spørg dig selv: ”Hersker der eufori og tro på uendelig vækst og kæmpe fremskridt?”. Jeg vurderer, at investorerne endnu er for fokuserede på risiko, til at markedet kan siges at være ramt af eufori. Eufori opstår, når flertallet af investorerne ignorerer risiko, og man hører mange historier om folk, der er blevet stenrige over det seneste år eller to.

 

Med til eufori-fasen hører som regel også børsintroduktioner af en hel del selskaber, der endnu ikke formår at tjene penge og/eller nærmest er nyopstartede foretagener med nye koncepter, der lover enorm vækst. Så vidt jeg kan se, er der allerede godt gang i pudsige børsintroduktioner. Så der kan være ved at opstå eufori.

 

Når der opstår eufori og en boble, da husk på, at denne fase kan vare flere år. Hvor galt det kommer til at gå, når boblen punkteres, afhænger af, hvor hårdt den bliver pumpet op. Så jo flere af punkterne på listen ovenfor, der er opfyldte og ekstreme, des værre bliver efterspillet og kursfaldene.

 

Jeg vurderer, at der kommer en eller to mindre og lokale bobler, før der opstår en stor og alvorlig boble. Det kan være indenfor solenergi, robotteknologi, blockchain eller noget andet.

 

Jeg vurderer, at den næste kæmpe boble bygges op efter 2023 og brister i perioden 2025 til 2027, hvor aktiemarkederne kan falde med op til 50 procent. Sidst dette skete var under finanskrisen i 2008.

 

Den næste kæmpe boble vil ret sikkert inkludere en boble i ejendomsmarkedet kloden rundt. Da ejendomme (jord og bygninger) udgør den væsentligste andel af verdens samlede værdier, skal man passe ekstra på, når - eller hvis - priserne på jord og ejendomme handles voldsomt op. Noget, der gør høje ejendomspriser ekstra farligt, er, at ejendomme ofte er belånt. Så når vinden vender, kan det blive meget grimt og trække hele den finansielle sektor med ned.

 

Hvad så nu?

Hvornår skal man sælge ud af sine aktier? Det ved jeg ikke. Men dags dato vil min anbefaling nok lyde på "Hold". Det er i hvert fald sådan jeg selv agerer. Jeg holder stort set fast, men jeg tager mine forholdsregler. Jeg er ved at bringe min aktieandel ned til 98-100 procent fra cirka 102 procent. Jeg stopper altså alt gearing. Og så er jeg i gang med at vægte over i defensive aktier indenfor sundhedspleje og konsumentvarer - altså stabilt forbrug - for at tage brodden af risikoen.

 

Efterhånden som det ser mere og mere boble-agtigt ud, sælger jeg i tiltagende grad ud af mine cykliske aktier (som fast ejendom, byggematerialer og finans) og vægter porteføljen yderligere mod defensive aktier.
 
Når min tekniske analyse og konjunkturanalyse tyder på væsentlig nedgang, kan jeg - som i løbet af 2008 - finde på at sætte min aktieandel ned til cirka 50  procent, og dermed lade 50 procent stå i kontanter. På dette tidspunkt vil jeg stort set ikke have cykliske aktier i porteføljen. Denne strategi virkede under finanskrisen (i 2008), hvor jeg 'kun' tabte 24 procent.

Når der så er tegn på, at bunden er nået, så sætter jeg igen min aktieandel op og vægter op i cykliske aktier.
 

 

Jesper Lund er aktieanalytiker og direktør for Dansk Finansservice ApS

 

Analyser og klummer i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 

MEDLEMSTILBUD: Medlemmer af Dansk Aktionærforening kan få et gratis prøveabonnement på Dansk Finansservices nyhedsbrev med porteføljen "Dansk Finansservice Danske Aktier" - og efterfølgende købe et årsabonnement med 1.000 kroners rabat. Du skal bare huske at oplyse dit medlemsnummer ved tilmelding. 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: