• Foto: Colourbox
    Foto: Colourbox
10. august 2018 kl. 00.00
Morningstar: Misforståelser om indeksfonde
Er indeksfonde altid billige? Tænker du umiddelbart ja, bør du spidse ører. Morningstar afliver her tre udbredte misforståelser om indeksfonde - og giver dig indblik i, hvordan du vælger de bedste fonde til din portefølje.
Af Christine Benz | Direktør for personlig finansiering hos Morningstar

Investorer er strømmet til passivt forvaltede fonde i et utroligt tempo over det seneste årti, og udviklingen er primært blevet tilskrevet lave omkostninger. Private investorer er i højere grad opmærksomme på den effekt, omkostninger har på det afkast, som de i sidste ende kan putte i lommen. Indeksfonde og ETF'er gør investorer i stand til at bygge porteføljer med en god risikospredning til billige penge.

 

Investeringsrådgivere er også blevet bevidste om, at stadig flere kunder er opmærksomme på omkostninger. I det lys giver indeksfonde med lave omkostninger god mening, da det efterlader et større råderum for, at rådgivere kan beholde en større del af kagen i egne rækker.

 

Men jeg mener også, at populariteten for passive produkters skyldes, at mange investorer ønsker mere simple løsninger til deres opsparinger, og netop ETF'er og traditionelle indeksfonde giver dem mulighed for det.

 

Størstedelen af den formue, der flyttes til passive produkter - uanset om det er ETF'er eller traditionelle indeksfonde - ryger ind i praktiske, ultradiversificerede produkter (brede globale eller amerikanske aktie- og obligationsindeksfonde med mange underliggende værdipapirer). Denne type er ikke bare de billigste indeksfonde i butikken, de giver også eksponering mod gigantiske markedssegmenter i én håndvending. Det gør porteføljeovervågning og rebalancering let som en leg.

 

Men selv om de gængse indeksfonde og ETF'er er utroligt gennemsigtige og lige ud af landevejen, er nogle investorer stadig usikre på, hvad indeksprodukter kan og ikke kan i deres porteføljer. Her er nogle misforståelser, som investorer typisk løber ind i.

 

Alle indeksprodukter er billige

Det er rigtigt, at størstedelen af formuen er investeret i meget billige produkter, og det er en udvikling, som har taget til i fart de seneste år. Men det betyder ikke, at alle indeksfonde og ETF'er er slagtilbud. Selvom de største, markedsvægtede indeksfonde kan købes til betydeligt mindre end 0,10 procent om året, har omtrent 850 ETF'er og traditionelle indeksfonde omkostninger på over 0,75 procent.

 

De fleste af de dyrere fonde følger komplicerede strategier og/eller har ikke tiltrukket den store formue. Men større fonde med en simpel markedsvægtet tilgang kan også være dyre.

 

Et bemærkelsesværdigt eksempel er iShares Emerging Markets ETF (EEM). Med omkostninger på 0,69 procent har fonden "simpelthen ikke en konkurrencedygtig pris", skrev Alex Bryan (Morningstars ekspert på passive strategier i Nordamerika) i hans seneste rapport om fonden. Faktisk tilbyder iShares selv en billigere konkurrent - iShares Core MSCI Emerging Markets (IEMG) til kun 0,14 procent i omkostninger.

 

Man bør også bide mærke i, at ETF-investorer kan møde andre omkostninger udover fondenes løbende omkostninger. Ofte vil investorer skulle betale handelsomkostninger, når de køber og sælger visse ETF'er. Sådanne omkostninger betyder ikke meget for den store køb-og-behold-investor, men det kan spille en betydelig rolle for mindre investorer, der handler oftere.

 

ETF-investorer kan også støde på yderligere omkostninger som overkurs i forhold til underliggende værdipapirer, handelsspænd mellem køb og salg og prisændringer ved lav omsætning i ETF’en. Disse omkostninger kan især spille en rolle for investorer, der handler for store summer i fonde, som kun handles sjældent eller har mange har illikvide værdipapirer.

 

Indeksfonde er altid billigere end aktive fonde

Indeksfonde er langt billigere end aktivt forvaltede fonde på formuevægtet basis. Fordelen ved lave omkostninger er med til at forklare, hvorfor passive fonde generelt sætter deres aktive konkurrenter til vægs. Men i en håndfuld situationer kan de billigste aktive fonde i en kategori rent faktisk være billigere end de fleste - hvis ikke alle - passive alternativer.

 

Et eksempel er Vanguard High-Yield Corporate som med omkostninger på 0,23 procent er billigere end alle på nær én af dens indekskonkurrenter. Vanguards Admiral-version af fonden er dog endnu billigere (0,13 procent) men har også en minimumsinvestering på 50.000 dollar, og det kan være mere, end hvad mange investorer ønsker at investere i aktivklassen.

 

Vanguard er dog lidt af et special-tilfælde, eftersom omkostningerne i deres fonde svarer til det, som det rent faktisk koster Vanguard at forvalte dem. Så deres ultra-billige aktive fonde er undtagelsen, der bekræfter reglen. Udover Vanguard er de fleste aktive fonde i sandhed dyrere end deres indeks-konkurrenter.

 

Alle aktivklasser er egnede til indeksfonde

I dag kan investorer købe sig ind i en indeksfond eller ETF i nærmest enhver aktivklasse, som de kunne ønske sig eksponering mod - og endda også i nogle aktivklasser, som de måske var bedre foruden. ETF'ere har været særdeles produktive med hensyn til at forfølge nye og ofte mystiske strategier.

 

Men bare fordi indeksfonde dækker næsten enhver tænkelig afkrog af markedet, betyder det ikke nødvendigvis, at de er værd at købe. Morningstars analytikere har noteret, at visse aktivklasser er mere egnet til aktiv forvaltning. Aktivklasser med begrænset likviditet (hvor fondenes værdipapirer ikke handles ofte) klinger dårligt sammen med den konstante likviditet, der ydes til ETF-investorerne. 

 

High yield-obligationer er en aktivklasse, hvor et aktivt forvaltet produkt med lave omkostninger kan give mere mening. De fleste ETF'er inden for likvide alternative investeringer har generelt også svært ved at følge trop.

 

En anden udfordring er, at de billigste indeksfonde typisk vægter deres investeringer ud fra værdipapirernes markedsværdi, og det kan både være en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig tilgang til en given aktivklasse. Såkaldte "strategiske beta"-produkter bruger alternative metoder til at vægte aktiverne for at imødekomme udfordringen, men det kan også indebære flere omkostninger.

 

Grafikken her på siden viser udbredelsen af passive investeringsprodukter - både ETF’ere og traditionelle indeksfonde - opdelt på regioner. Analysen er foretaget med Morningstar Direct.

 

Aktiv vs Passiv

 

Christine Benz ejer ingen positioner i de ovennævnte værdipapirer.


Læs Morningstars gratis analyser af danske og udenlandske aktier her >>

Eller følg Morningstar Danmark på Facebook >>


© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 
  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: