20. juli 2018 kl. 00.00
Sådan læser du et børsprospekt
GUIDE: Et børsprospekt er et juridisk tilbudsdokument, der skal indeholde alle relevante oplysninger ved børsnotering af en virksomheds aktie. Det kan være på langt over 100 sider. Så hvad skal du især holde øje med? Og hvordan skal informationerne og adfærden fortolkes? Analytiker John Stihøj giver dig her overblikket.
Af John Stihøj, ejer af Aktieinfo, info@aktieinfo.net

Da Nets gik på børsen i september 2016, var børsprospektet på flere hundrede sider. Det var ekstremt. Ved en af de seneste børsnoteringer – af TCM Group i november 2017 – var prospektet mere normalt - på ”kun” 154 sider. Men det er stadig et ret omfattende dokument at arbejde sig igennem.

 

Den primære årsag til, at børsprospekter er så omfattende, er, at myndighederne – og det vil her sige EU – stiller strenge krav til, hvad et børsprospekt skal indeholde af information.

 

Forud for en børsintroduktion eller en kapitalforhøjelse med udstedelse af nye aktier gennemgår og godkender Finanstilsynet i Danmark prospektet. Godkendelsen gælder, at formalia er overholdt. Det er ingen garanti for, at selskabets beskrevne planer er realiserbare. Og det er heller ingen garanti for, at alle oplysninger i prospektet er korrekte.

 

Ansvaret for, at oplysningerne er korrekte, ligger hos de banker, der hjælper selskabet med at komme på børsen – og hos selskabets bestyrelse og direktion. De har et strafferetligt ansvar for, at alle oplysninger i prospektet ikke blot er korrekte, men også dækkende. Det er forklaringen på, at alle børsprospekter indeholder en omfattende ”disclaimer”, hvor der tages forbehold for det ene og det andet.

 

Ingen fri vej til gevinst

Bankerne bag børsnoteringen er underlagt en række regler, herunder omkring analysedækning af selskabet. Der er dog som oftest en tendens til, at analysedækningen op til en børsnotering er positiv, og at de første dage på børsen efterfølges af moderat kursfremgang. Det er tilfældet, når emissionskursen har været korrekt fastsat. Desværre er det ikke altid sådan, at der indtræffer kursstigninger fra dag et.

 

Modsat for et par år siden er nye børsemissioner ikke nogen fri vej til gevinst. Det er faktisk kun de færreste af de seneste emissioner, der har givet bonus.

 

Som privatinvestorer skal vi huske på, at der er en modpart, der ønsker, at vi skal investere vores penge i et givet selskab. Derfor er sund skepsis nødvendig, og du bør vurdere investeringscasen indgående.

 

Skrækeksemplet OW Bunker

 

Der vil altid være en risiko for, at noget går galt i en virksomhed. Det gælder ikke mindst selskaber, der er på vej på børsen. Men det ændrer ikke ved, at indholdet i et børsprospekt skal være korrekt og retvisende.

 

Skrækeksemplet er OW Bunker, som gik konkurs kun syv måneder efter, at kapitalfonden Altor havde sendt selskabet på børsen.

 

Uanset hvor godt man havde sat sig ind i prospektet, kunne det ikke forudses, at selskabet kun ville få syv måneder på børsen. Prospektet indeholdt nemlig ingen oplysninger om, at selskabet påtog sig risiko omkring handel med oliefutures uden tilsvarende kundeordrer.

 

Investorerne fik beskrevet, at de købte en tankstation for skibe, men fik i stedet del i en spekulationsdrevet virksomhed med en vækstfokuseret ledelse. Derfor er der flere retssager på vej anlagt af investorer, der led betydelige tab. Investorernes centrale argument er netop, at i denne sag fik investorerne ikke en korrekt og retvisende information i prospektet.

 

Eksemplet OW Bunker er et særtilfælde, som det er svært at lære noget af – ud over, at snyd og svindel kan man ikke gardere sig imod. Den slags afgøres i retten.


Tjekliste når du læser et børsprospekt

Her får du en liste med de 11 vigtigste spørgsmål, du bør finde svar på, hvis du overvejer at deltage i en børsnotering.

 

 

1

Hvad er selskabets forretningsmodel?

Prospektet skal få dig til at forstå, hvad selskabet laver, og hvordan det tjener penge. Hvordan er konkurrencen i branchen? Hvis du ikke forstår investeringscasen, eller hvis noget ligefrem forekommer for godt til at være sandt, bør du helt undlade at investere.

 

 

2

Hvordan er selskabets økonomi?

 Giver prospektet dig et klart billede af selskabets økonomi? Er selskabet rentabelt, og hvor mange år oplyses der regnskabstal for? Ved relativt nye selskaber (eller sammenbragte selskaber i en koncern) er det vanskeligt at få et godt overblik, da historikken er meget kort. Har selskabet været aktivt i mange år, skal du sikre dig, at det ikke allerede er optimeret så meget, at upside-potentialet i indtjeningen er udtømt.

 

 

3

Er aktiens pris fair?

 Hvad er prisen på aktien, og forekommer den fair? Hvilke værdier ligger der i selskabet – ejer de for eksempel patenter? Se på udviklingen i omsætning, indtjening, indtjening pr. aktie og dermed P/E målt over for sammenlignelige selskaber.

 

Er der tale om et vækstselskab, der endnu ikke har positiv indtjening eller cash flow, må din vurdering baseres på andre nøgletal – for eksempel antal kunder eller omsætning. Hvis der ikke findes data fra en sammenlignelig gruppe, må du foretage en subjektiv vurdering.

 

 

4

Stoler du på ledelsen?

Mener du, at ledelsen er i stand til at udvikle selskabets potentiale i de kommende år? Hvordan er selskabets struktur i virkeligheden? Består bestyrelsen af helt nye folk, og endnu værre: kan de anses for ’hyrede lejesoldater’? Styres hele butikken i virkeligheden fortsat af en storaktionær? Det er advarselssignalerne.

 

 

5

Hvordan er selskabet bygget op? 

Hvordan er selskabet opbygget, og hvor længe har det været aktivt i den nuværende form? Har selskabet for nylig foretaget opkøb, som gør det vanskeligt at vurdere historikken? Her er det også vigtigt at vurdere, om selskabskonstruktionen er bygget op til lejligheden.

 

 

6

Har selskabet været handlet tidligere?

Har selskabet været handlet tidligere, bør du sammenligne den seneste handelspris med den nuværende udbudspris. Er prisen steget, må du vurdere, om den højere pris kan begrundes.

 

 

7

Hvor mange aktier udbydes til salg?

Hvor stort et udbud er der tale om? Antallet af aktier, der udbydes til salg, bør måles op mod aktiekapitalen. Hvis der kun sælges få nye aktier, kan der blive tale om en stor efterspørgsel efter aktien og dermed en uhensigtsmæssig høj udbudskurs. Få aktier til salg kan nemlig presse værdien op, og de fortsættende store aktionærer opnår en (måske) for høj værdi på deres resterende aktiebeholdning. Udsalg vil true fremover som en latent mulighed.

 

 

8

Hvem ejer selskabet?

Hvem er sælgeren, og hvorfor sælges aktierne via børsen? Kapitalfonde har for eksempel en fastlagt strategi om at eje et selskab i en bestemt tidsperiode, hvor man arbejder målrettet på at forbedre driften. Det er derfor naturligt, at en kapitalfond efter en vis periode ønsker at sælge igen. Normalt vil de først forsøge at sælge selskabet direkte til en anden aktør. En børsnotering vil normalt være Plan B. Derfor bør du altid søge svar på, hvorfor selskabet ikke kunne sælges direkte til en anden aktør.

 

 

9

Hvad skal selskabet bruge pengene til?

Det afgørende spørgsmål er, om pengene fra børsnoteringen tilgår selskabet – eller om de går til de ejere, der sender selskabet på børsen. Tilgår pengene selskabet, skal de så bruges til at få selskabets bestående forretning til at vokse, til at afvikle tyngende gæld, til at foretage opkøb … ? Ud fra oplysningerne må du må vurdere, om de tilførte penge kan skabe vækst og indtjening.


Hvis sælgeren er en kapitalfond, tilgår der normalt ikke penge til selve det nye børsnoterede selskab. Dette pakkes dog ofte ind i et salg af både nye og eksisterende aktier. Her cash’er kapitalfonden delvist ind og fastholder midlertidigt den reducerede beholdning, mens de nye aktier indbringer et provenu til selskabet.


I andre tilfælde er sælgeren en storaktionær, hvor det ofte bærer præg af, at den pågældende aktionær ønsker at cash’e ind og overlade fremtiden med upside og risiko til de nye aktionærer. I begge tilfælde gælder det om at holde øje med, hvornår de oprindelige ejere har mulighed for at sælge ud af den resterende aktieandel (lock up-perioden). I rigtig mange tilfælde ser vi, at restbeholdningen sælges, så hurtigt som det er muligt – altså at sælgerne på kort tid ønsker at komme helt ud af ejerkredsen.


Så pas på, når sælgerne er kapitalfonde eller storaktionærer. Hvorfor vil de sælge et godt selskab til nye aktionærer? Er det sandsynligt, at vi som nye aktionærer kan få mere ud af det, end de tidligere ejere allerede har opnået? Med andre ord: Er der tale om ”et suttet bolsje”?

 

 

10

Kommer der nye store investorer ind?

Umiddelbart er det positivt, hvis selskabet på forhånd har fået opbakning til børsnoteringen fra store institutionelle investorer, fordi de ofte vil investere langsigtet. En bred kreds af nye kerneinvestorer med en lang lock up-periode kan sikre stabilitet i den efterfølgende prissætning på børsen.

 

 

11

Hvor børsnoteres aktien?

På hvilken børs foregår emissionen? Det har stor betydning, om det nye selskab er så stort, at det kommer direkte ind i C25, mid cap- eller small cap-indekset, eller om børsnoteringen er på minibørsen First North. På First North er udbuddet og omsætningen lille. Her kan det være vanskeligt at fastholde interessen for aktien. Afbræk med alvorlige problemer kan lamme en sådan aktie i flere år.
Som udgangspunkt bør du således kun investere i børsnoteringer på First North, hvis du er indstillet på at skulle fastholde investeringen i en lang periode.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: