23. marts 2018 kl. 00.00
Investeringsforeningspriser 2018: Metoden bag uddelingerne
Læs, hvordan Dansk Aktionærforening kårer årets bedste investeringsfonde
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.

Investeringsforeninger har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet i 1928, altså for 90 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra værdipapircentralen VP Securities og brancheforeningen Finans Danmark viser, at private investorer nu har mere end halvdelen af deres værdipapirer placeret hos investeringsforeningerne. Investeringsbeviser fylder altså mere end de direkte investeringer i danske og udenlandske obligationer og aktier.

 

Godt 830.000 danskere svarende til hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet omkring 800 fonde (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

 

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør nu godt 2.100 milliarder kroner, hvoraf detailfonde egnet for private investorer udgør godt 900 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, hvad angår afkast.

 

Sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af fonde, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for afkastet i ti år:

 

 

Tabel 1. Afkast for fonde med aktier globalt

 

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2017.

 

 Tiårsperioden omfatter den sidste tid før finanskrisen, finanskrisens tilbageslag og derefter opgangsperioden efter finanskrisen. Afkastene har generelt været hæderlige. Men fondene har ikke udnyttet mulighederne lige godt. Den bedste fond har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 10,7 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på 2,4 procent. Det sidste er meget ringe, og investorerne har slet ikke fået del i markedsudviklingen i tiårsperioden. Forskellen mellem bedste og dårligste er meget stor, godt 8 procent årligt. Og her taler vi om fonde, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Det ses i tabel 2. Hvis vi havde investeret 100 tusinde kroner for ti år siden, var de blevet til 277 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den bedste fond - og kun blevet til 127 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den dårligste. En forskel på 150 tusinde kroner - eller halvanden gange det investerede beløb.

 

 

Tabel 2. 10 års formueudvikling for fonde med aktier globalt. Jf. tabel 1.

 

 

Og vi troede måske, at foreningerne var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

 

Det viser sig endvidere, at de fem fonde med de højeste afkast efter 10 år også har klaret sig flot de sidste fem år, se i tabel 3. Kun én fond ud af de fem klarer sig dårligere end gennemsnittet, og tilsammen har de fem fonde fortsat klaret sig bedre end gennemsnittet.

 

 

Tabel 3. Fonde med aktier globalt. Afkast de sidste 5 år for fonde med højeste afkast efter 10 år.

 

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2017.

 

Det er således meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsfond" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode fonde gennem den årlige karakterbog for investeringsfonde. Karakterbogen er nu udfyldt for 13. gang.

 

 

Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

 

  • Højt afkast
  • Lav risiko
  • Lave omkostninger

 

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

 

Regnestykket ser således ud:

 

DAF point = (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 • standardafvigelse - 5 • årlige omkostninger (ÅOP)
(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret afkast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)

 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således 3 gange, medens afkast for 5 år siden kun indgår 1 gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsfondene.

 

Risikoen måles ved standardafvigelsen på afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

 

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger frem for en fond med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen Finans Danmark sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingsprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

 

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsfonde.

 

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point, som du kan se på siden her. Det skal understreges, at det kan være lidt tilfældigt, om en fond opnår en førsteplads eller en placering som nummer tre, men der er betydelig forskel på de historiske præstationer for fondene med de højeste antal DAF-point og fondene med bundplaceringer.

 

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede fonde, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" fonde - og ikke blot en fond fra den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.

 

 

Opdeling

Investeringsfonde er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Finans Danmark opererer med 36 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender Finans Danmarks kategorier, og der er 28 kategorier for fonde med mindst fem års levetid. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få fonde. I 16 af kategorierne er der således under ti fonde. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt fondene i obligationsbaserede fonde og aktiebaserede fonde. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, mellem risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således:

 

Tabel 4. Fonde opdelt efter risiko

 

 

Vore data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af Finans Danmark eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede fonde, der er bedst tilgængelige for private investorer.

 

Kun fonde, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 314 fonde, én færre end sidste år. Fonde, der markant skifter investeringsstrategi, udgår også, indtil fonden har fem års resultater at vise under den nye strategi.


Hedgefonde og en fond med private equity (større aktieposter i unoterede virksomheder) er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end andre fondes.

 

Som nævnt placeres fondene i en risikogruppe, der svarer til fondens risiko. Det medfører så, at fondene i en kategori kan være at finde i flere risikogrupper, alt efter fondens risikoprofil. Eksempelvis optræder fonde, der investerer i danske aktier i alle tre risikogrupper med de fleste placeret som mellem risiko.

 

 

Ændringer

Der er foretaget en enkelt ændring, idet den lille investeringsfond Nielsen Global Value er flyttet fra Blandede til Globale Aktier. Fonden investerer i aktier globalt, men holder for tiden en høj kontantandel på 20 procent af formuen. Efter Finans Danmarks regler skal fonden så placeres i underkategorien Blandede. Da vi har valgt at placere Blandede afdelinger under Obligationer, vil det virke besynderligt med en "obligationsafdeling", der ingen obligationer har i beholdningen men alene aktier og kontanter.

 

To mindre fonde bliver lukket i 2018, og de er også udeladt, da de ikke er så relevante for investorerne derefter. Det kan tilføjes, at en tidligere meget succesrig fond med mange præmier i vores kåringer, Danske Invest Bioteknologi, er blevet afnoteret fra børshandel og derfor ikke længere indgår.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: