Hvor kommer pengene fra?
Den traditionelle forklaring på, hvad penge er, tager udgangspunkt i, at de tidligste samfund var baseret på bytteøkonomi. Med tiden blev det mere besværligt at finde nogle at bytte med, der tilfældigvis lige havde, hvad man behøvede. Derfor fandt man på at udråbe én vare til generelt betalingsmiddel. Senere begyndte man at lave mønter af guld og andre uforgænglige metaller.
Historien er blevet den gængse forklaring på, hvordan penge er opstået og dermed også, hvad penge er – nemlig genstande, der repræsenterer varer. Men denne historie er ifølge forfatteren forkert.
Ud fra en ny teori om, hvad penge er (en social teknologi baseret på tillid), gennemgår han pengenes historiske udvikling og argumenterer for, at den forkerte teori om pengenes væsen bærer en del af skylden for mange makroøkonomiske problemer.
Felix Martin: Money: The Unauthorised Biography
Antal sider: 352
Forlag: Vintage
Udgivet: 2014
Pris: 80 kroner (inkl. forsendelse)
Euroens idéhistorie
Euroen blev så småt indført i 1999, og i 2002 erstattede den nye fælles valuta de deltagende landes valutaer fuldstændig. Siden er tilliden til euroen vokset globalt, og den er i dag verdens næstmest udbredte valuta efter dollaren. Centralbanker over hele verden bruger i stigende grad euroen som reserve-valuta, og en lang række lande sørger for, at deres valutaer følger euroen tæt.
Det ligner på mange måder en succes. Men for de EU-lande, der har taget størst skade af finanskrisen, er den fælles valuta et tveægget sværd. De tre forfattere undersøger baggrunden for den nuværende situation for at vurdere, om den monetære union kan overleve i sin nuværende form.
Deres forklaringer stikker dybt – og baserer sig på nogle fundamentale filosofiske forskelle hos Eurozonens grundlæggere, Tyskland og Frankrig.
Markus K. Brunnermeier, Harold James & Jean-Pierre Landau: The Euro and the Battle of Ideas
Antal sider: 328
Forlag: Princeton University Press,
Udgivet: 2016
Pris: 175 kroner (inkl. forsendelse), amazon.co.uk
Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?
Så udfyld denne formular11 gode grunde til at være medlem
Læs om fordelene herSeneste
-
Kursraketter [1/5]
-
Video: Grundlæggende makroøkonomi
-
Ugens tekniske analyse: Ny optur for C25?
-
Uge 49: Hvor løst sidder pengene til jul?
-
Ny kvinde i spidsen for Aktionærforeningens repræsentantskab
-
Pædagogisk indføring i alternative investeringer
-
Schouw & Co. leverer et rekordkvartal
-
Uge 48: Maersk Drilling leverer sæsonens sidste store regnskab
-
Ugens Tekniske Analyse: Fokus på shipping
-
Masser af afkast i Aalborg
Læs Aktionæren![]()
![]() |
Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året. |
Aktionæren udkommer:
- Aktionæren 9/2019
9.-13. december - Aktionæren 1/2020
27.-31. januar - Aktionæren 2/2020
3.-6. marts - Aktionæren 3/2020
6.-8. april - Aktionæren 4/2020
18.-22. maj - Aktionæren 5/2020
22.-26. juni - Aktionæren 6/2020
1.-4. september - Aktionæren 7/2020
6.-9. oktober - Aktionæren 8/2020
3.-6. november - Aktionæren 9/2020
15.-18. december
InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.
Søg i InvestorOrdbogen her:
Nyt om Dansk Aktionærforening
-
Politisk spil om aktiesparekontoens loft venter: "Det ville være kritisk, hvis den ikke bliver hævet"
-
Enkelte succesvirksomheder trækker hele markedet op
-
Aktier er til det lange stræk
-
Svært at lokke danskerne: Robotter kæmper for at få fodfæste
-
Historien om Facebook
-
Chokmelding: Så længe skal OW Bunker-aktionærer vente på en afklaring
-
Tilgangen til vækstbørsen tørrer ud: Kun få nye selskaber søger på First North