01. marts 2019 kl. 00.00
Jeg tænkte: Det her kan jeg gøre bedre selv
Før finanskrisen interesserede Inger Kehlet sig ikke for aktier og investering. Vendepunktet kom midt i finanskrisen, da hun oplevede, at den konto, hendes bank forvaltede, blev mindre og mindre.
Af Jørn Nielsen, Redaktør, Dansk Aktionærforening

Investorprofil

Navn: Inger Kehlet

Bopæl: Roskilde

Uddannelse: Sygeplejerske

Arbejde: Selvstændig. Har i 20 år drevet et vikarbureau for sundhedspersonale.

Fritid: Suppleant til bestyrelsen i DAF Roskilde, medlem af DAF's repræsentatskab, tovholder i aktieklub

Gennem sit firma havde Inger Kehlet aktier i Roskilde Bank, da den krakkede i 2008. Hun havde ikke interesseret sig for aktier og investering inden da, og aktierne i Roskilde Bank var de første aktier, hun ejede. På kontoret havde de længe snakket om, hvornår de skulle sælge, fordi aktien var steget pænt, og om de skulle alle aktier eller kun nogle af dem.

 

Hun solgte størstedelen, da bankdirektør Niels Valentin trådte tilbage.

 

”Så da banken krakkede, fik jeg tab, men samlet havde jeg en gevinst, så jeg skal ikke klage,” siger hun.

 

Efter krakket havde hun en lille opsparing i en ratepension. Den blev forvaltet af en lokal sparekasse, og da hun så, at saldoen var 30.000 mindre, end hun oprindelig havde sat ind, besluttede hun, at nu måtte hun tage sagen i egen hånd:

 

”Så tænkte jeg: Det her kan du gøre bedre selv. Så jeg overførte pengene til en konto i Nordnet og begyndte selv at investere. Og det gik jo meget godt. Jeg startede med 190.000. På få år steg det til over 300.000.”

 

”Den første aktie, jeg købte, var Per Aarsle . Den har jeg tjent godt på,” siger Inger Kehlet, som får gode input fra medlemsmøderne i Roskilde og den aktieklub, hun er tovholder for. Klubben består af 15 medlemmer fra DAF Roskilde.

 

 

Hvordan arbejder I i aktieklubben? 

”Klubben er stadig ret ny. Vi startede med at fastlægge en strategi, og så sammensatte vi en aktiv portefølje på en million kroner. Alle medlemmer skulle komme med to forslag til aktier, de synes, vi skulle købe. Og det sjove er, at der ikke to forslag var ens. Så målte vi de mange forslag op mod den stra- tegi og branchefordeling, vi havde fastlagt,” fortæller hun.

 

”Vi har arbejdet på at få et fælles sprog, for vi var en meget sammensat gruppe fra starten. Og så får vi oplæg på møderne. Nogle gange udefra. Vi har for eksempel haft besøg af Per Juul. Vi kommer også selv med oplæg. For eksempel er der en i klubben, der er ansat i DSV, så den aktie tog vi op. Og da jeg havde været til generalforsamling i Novo Nordisk, refererede jeg fra den, og så tog vi den aktie op.”

 

”Vi hygger os. Det er virkelig, virkelig godt.”

 

 

Bruger folk aktieklubbens tips? 

”Det er mit indtryk, at de gør. Men jeg ved det jo ikke.”

 

 

Hvad er det vigtigste, du har lært? 

”At det er langt sværere at sælge aktier end at købe. Hvis man har købt en aktie, og den er steget meget, så er det svært at beslutte, hvornår man skal sælge. I aktieklubben havde vi for eksempel købt Columbus-aktier, og de var steget meget. Men hvornår er det så det rigtige tidspunkt at sælge? Og når man vil sælge, skal man så sælge alt, eller skal man beholde en del? Det er svært, synes jeg.”

 

”Og så har jeg lært, at jeg snildt kan tjene mere, end da banken styrede mine opsparinger.”

 

”Men jeg er ikke så god til at lave gode handler, når jeg blot følger andre. Det er, når jeg bruger min intuition og indsamler oplysninger om selskabet, jeg opnår gode resultater.”

 

 

Du har også andre opsparinger. Hvad er din strategi med dem?

”Min store pensionsopsparing har jeg nu også sat over på konti hos Nordnet, hvor jeg selv forvalter investeringerne. Målet med den er, at den bare skal give et afkast, der kan dække de beløb, jeg trækker ud, så formuen ikke bliver mindre. Og det kan den godt.”

 

”Hvis jeg brugte mere tid på det, ville jeg kunne få et højere afkast. Det er jeg ikke i tvivl om. Problemet er at nde tiden.”

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: