• ”Forslaget fra regeringen går den forkerte vej. Det gør pensionsopsparing mere kompliceret, og det er ikke det, der er brug for,” siger Kim Valentin. Foto: iStockphoto
    ”Forslaget fra regeringen går den forkerte vej. Det gør pensionsopsparing mere kompliceret, og det er ikke det, der er brug for,” siger Kim Valentin. Foto: iStockphoto
07. juli 2017 kl. 14.11
Kritik af regeringens udspil til pensionsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti blev i slutningen af juni enige om indholdet i en ny pensionsreform. Som en del af aftalen ændres reglerne for indbetalinger til aldersopsparingen markant, og det får hårde ord med på vejen. ”En dårlig løsning” og ”den forkerte vej at gå” lyder kritikken.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

 

I det nye udspil til pensionsreform lægger regeringen op til, at folk i fremtiden kan indbetale markant mindre på deres aldersopsparing. Hvor man i dag må indbetale op til 29.600 kroner pr. år, skal man ifølge forslaget fra regeringen kun kunne indbetale 5000 kroner årligt fremover.

 

”Det er en helt forkert vej at gå,” siger Finanshusets administrerende direktør Kim Valentin.

 

”Noget rod” og en ”dårlig løsning” kalder tidligere sekretariatschef i InvesteringsForeningsRådet Peter Wendt forslaget.

 

Og formanden for Penge og Pensionspanelet, professor Karsten Tanggaard, konstaterer, at regeringens forslag vil føre til ”færre valgmuligheder for den enkelte”.

 

Den mest enkle ordning

Aldersopsparingen blev indført som afløser for kapitalpensionen, mens Bjarne Corydon (S) var finansminister. Og lige siden har der været almindelig enighed om, at for alle, der ikke betaler topskat, er aldersopsparingen den økonomisk mest gunstige ordning at indbetale til. Selv for nogle af dem, der betaler topskat, er aldersopsparingen mest fordelagtig.

 

En anden fordel ved aldersopsparingen er, at det er en ”det du ser, er det, du får”-løsning, fordi det er den eneste af de nuværende pensionsopsparingsordninger, der ikke modregnes i hverken folkepension eller sociale ydelser, når den engang kommer til udbetaling. Et kig på kontoen viser altså, hvad man får udbetalt.

 

Det er denne enkelthed, der tiltaler Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset Fredensborg og borgmester i Gribskov Kommune. I sin blog på Berlingske Business har han tidligere slået til lyd for, at alle pensionsordninger blev gjort lige så enkle.

 

”Forslaget fra regeringen går den forkerte vej. Det gør pensionsopsparing mere kompliceret, og det er ikke det, der er brug for,” siger Kim Valentin til Aktionærens Nyhedsbrev.

 

”Aldersopsparingen er den mest ukomplicerede af de nuværende ordninger. Så det rigtige ville være at gå videre ad den vej. Der er ikke skattefradrag, mens man indbetaler. Til gengæld ved man lige nøjagtig, hvad man får udbetalt, når man skal på pension. Skatten er betalt, og der er ingen modregning i hverken folkepension eller sociale ydelser. Det beløb, der står på kontoen, det er det, man får udbetalt. Nemmere kan det ikke blive.”

 

”Derfor forstår jeg ikke, hvorfor man ikke gennemfører den enkelhed for alle pensionsordninger. Man burde fjerne alle skattefradrag i indbetalingsperioden i alle andre ordninger, for hvem er det, der får gavn af skattefradragene? Det er der ingen, der gør. Den økonomiske gevinst ligger i PAL-skatten – altså den lave skat, der betales en gang årligt på alle former for pensionsopsparing,” siger Kim Valentin.

 

Skidt løsning for lønmodtagere

Peter Wendt er især kritisk overfor, at det nye forslag vender den tunge ende nedad. I dag er Per Wendt gået på pension, men i sin aktive karriere har han arbejdet som cheføkonom i Sparekassen SDS og sekretariatschef i investeringsforeningernes brancheorganisation. Peter Wendt er desuden formand for Høringsudvalget i Dansk Aktionærforening.

 

”Aldersopsparingen er den mest fordelagtige ordning for alle, der ikke betaler topskat. Men med regeringens udspil kan disse mennesker ikke spare op i rigtig mange år via ordningen. Kun 5000 kroner om året. Og når de så er tæt på pensionsalderen, kan de sætte 50.000 kroner ind på en ny form for aldersopsparing. Men folk med almindelig lønindkomst kan jo ikke hive 50.000 kroner om året ud af deres indtægt for at indbetale dem til pension. Så den gruppe gør man en bjørnetjeneste med de nye regler. De har brug for at kunne sætte større beløb end 5000 kroner ind hele vejen,” siger Peter Wendt til Aktionærens Nyhedsbrev.

 

”For rige mennesker som mig kan det jo være lige meget, men for folk med almindelig lønindkomst, er det en dårlig løsning, regeringen har fremlagt,” siger han.

 

”Man kan så diskutere, om folk stadig skal kunne sætte 29.600 kroner ind på aldersopsparingen. Det kan godt være, det er nødvendigt at sænke beløbet. Men 5000 kroner om året, det er alt for lavt.”

 

Peter Wendt peger på, at regeringen med forslaget har ramt lige netop de ordninger, som Dansk Aktionærforening er mest interesserede i, nemlig de ordninger folk selv administrerer ved siden af deres arbejdsmarkedspension.

 

Markant lavere indbetalinger

Den ændring af aldersopsparingen, som regeringen foreslår, vil føre til markant lavere indbetalinger på aldersopsparingerne.

 

Som nævnt kan alle i dag indsætte 29.600 kroner. Hvis en person satte dette beløb ind på kontoen i 30 af de år, vedkommende var på arbejdsmarkedet, ville vedkommende kunne nå at indbetale 888.000 kroner. Fornuftigt placeret kunne det beløb være vokset ganske betragteligt.

 

Beløbet på 888.000 kroner plus renter og renters rente kunne vedkommende vælge at få udbetalt på en gang eller over flere gange. Uden modregning i folkepension, varmehjælp og andre sociale ordninger.

 

Hvis vedkommende i stedet – efter de nye regler – indbetalte det maksimale beløb på 5000 kroner i 25 år - og herefter satte de tilladte 50.000 kroner ind de sidste fem år inden pensionstilværelsen - ville vedkommende kun have indbetalt 375.000 kroner.

 

Af dette beløb ville vedkommende kunne få de 125.000 kroner udbetalt på en gang, mens de 250.000 kroner skulle udbetales som livrente – altså fordeles over resten af personens levetid. Heller ikke udbetaling af disse beløb ville blive modregnet i folkepension og sociale ydelser.

 

Men forskellen på de indbetalte beløb over 30 år ville være 513.000 kroner. 

 

Begrænser mulighederne for den enkelte

Carsten Tanggaard, professor ved Aarhus Universitet og formand for Penge og Pensionspanelet, medgiver, at de nye regler for aldersopsparing vil begrænse mulighederne for den enkelte.

 

”Der er færre valgmuligheder end før. Det medgiver jeg. Men det samlede udspil indeholder ikke kun forringelser for den enkelte,” siger han.

 

Carsten Tanggaard mener, at det er logisk nok, at samfundet forsøger at begrænse de store udbetalinger af beløb, som ikke modregnes i folkepension og sociale ydelser.

 

”Man kan sige, at baggrunden for forslaget vel er, at økonomerne i Finansministeriet ikke kan lide ordninger, der åbner for store engangsudbetalinger uden et forsikringselement. Livrenter indeholder et forsikringselement, der sørger for at pengene slår til hele livet.”

 

”De penge, folk sparer op, skal jo holde resten af deres liv, og meningen er, at de med deres opsparing ikke skal ligge os andre til last. Det er der jo en vis fornuft i. Mens folk sparer op, opnår de en skattemæssig fordel. Så er vel også rimeligt, at samfundet prøver at sikre sig, at folk ikke brænder den skattebegunstigede opsparing af på en gang, men at den faktisk bidrager til deres økonomi over en lang årrække,” siger Carsten Tanggaard og slutter:

 

”Regeringens udspil forsøger reelt ikke at løse samspilsproblemet, altså at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til alderdommen, fordi de beløb, de får udbetalt, efter de er gået på pension, modregnes i folkepension og sociale ydelser. Og jeg tror egentlig heller ikke, det er tænkt sådan. Man har villet lappe et hul. Og som sådan er løsningen såmænd elegant og logisk nok.”

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: