11. maj 2017 kl. 12.50
Danske pensionselskaber: Klimaforandringerne skal tages alvorligt
Sampension, PFA, ATP, PKA, Pensam og over 200 andre globale investorer underskrev i denne uge et fælles klimabrev til en række af verdens regeringsledere. Brevet blæser til kamp mod klimaforandringerne.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webmaster, Dansk Aktionærforening

I denne uge underskrev 216 globale investorer, der til sammen forvalter over 15 trillioner dollars (svarende til 100 billioner kroner), et fælles klimabrev, der er blevet sendt til regeringsledere hos G7 og G20-landene. Det skriver Finanswatch.

 

De 216 underskrivere tæller også en række danske pensionselskaber som Sampension, PFA, ATP, PKA og Pensam. Brevet opfordrer de globale ledere til at fortsætte støtten og implementeringen af Paris-aftalen, som blev til under FN's klimakonferendce COP21.

 

"Vi opfordrer alle nationer til at stå ved deres forpligtigelser i aftalen og at indføre politiske foranstaltninger for at nå deres nationalt fastlagte bidrag med yderste hast," lyder det i brevet ifølge Finanswatch.

 

I Paris-aftalen blev der blandt andet opstillet et mål om, at landene skal begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader - og arbejde på, at temperaturstigningen endda begrænses til 1,5 grader. I klimabrevet opfordrer investorerne derfor regeringslederne til at udvikle målrettede og langsigtede klimaplaner for at nå dette mål.

 

En af brevets underskrivere er aktiechef i Sampension, Anne Charlotte Mark. For medlemmer af Dansk Aktionærforening klinger navnet formodentlig velkendt, da hun også sidder i foreningens bestyrelse.

 

"Klimaforandringerne skal tages alvorligt, og det vil vi gerne gøre opmærksom på. Det optager flere og flere mennesker - også vores kunder – og ved at skrive under kan vi være med til, at emnet får et større globalt, politisk fokus," siger Anne Charlotte Mark til FinansWatch, og hun understreger, at med Donald Trump - som længe har modsat sig Paris-aftalen - ved roret i USA, er nødvendigheden af brevet bestemt ikke blevet mindre.


Ifølge Anne Charlotte Mark har Sampension de sidste mange år haft en socialt ansvarlig investeringspolitik, men først for nylig opdaterede selskabet sin politik, så den nu i højere grad fokuserer på klimaforandringer.

 

"Vi har indarbejdet nogle af målene fra COP21 i vores investeringspolitik her fra i år af. Vi vil gerne have flere initiativer, der støtter den grønne omstilling, øger energieffektiviseringen og er med til at fremme de alternative energikilder," slutter hun.

 

Læs det fulde klimabrev til regeringslederne på investorsonclimatechange.org (engelsk) >>

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: