• "Et klart tegn på, at den globale vækst nærmer sig toppen, er, at både råvarepriser og inflation er stigende. Både i USA og i Europa er inflationen klart på vej frem," vurderer Jeppe Christiansen. | Foto: Lennart Søgård-Høyer, Maj Invest
    "Et klart tegn på, at den globale vækst nærmer sig toppen, er, at både råvarepriser og inflation er stigende. Både i USA og i Europa er inflationen klart på vej frem," vurderer Jeppe Christiansen. | Foto: Lennart Søgård-Høyer, Maj Invest
03. marts 2017 kl. 00.00
Jeppe Christiansen: Global økonomi tæt på toppunktet
Det globale væksttog fortsætter derudaf. Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest, ser dog klare tegn på, at væksten nærmer sig toppen. Se her, hvad det vil sige – og hvordan det kan få betydning for dig?
Af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest

Det er i særlig grad de gamle økonomier, der udvikler sig bedre end forventet. I USA kommer de fleste nøgletal bedre ud end forventet, særligt fordi den store amerikanske økonomi kørte på lavt blus i en del af 2016 og i disse måneder indhenter noget af det tabte. Forventninger om skattelettelser har styrket forbrugertilliden og investeringslysten i erhvervslivet.

 

Aktiviteter i erhvervslivet måles ofte ved det såkaldte PMI-indeks. PMI-tallet for USA, EU og Japan er steget til indeks 54, hvilket er langt over niveauet 50, som repræsenterer grænsen mellem vækst og recession. Bemærk, at de hurtigt voksende emerging markets-lande ligger noget lavere, trukket ned af Brasilien, Rusland og Tyrkiet. Men alt i alt er konjunkturudviklingen intakt. 

 

 

PMI-indeks for aktiviteten i USA, EU og Japan ift. emerging markets

 

Privatforbrug trækker væksten i Europa

Hvis vi vender blikket mod Europa, ser billedet også positivt ud. I fjerde kvartal af 2016 nåede EU en vækstrate på 2,0 procent, hvilket var højere end det seneste væksttal i USA på 1,9 procent. Samtidig kunne man for første gang siden krisen i Sydeuropa konstatere, at BNP-væksten i samtlige 28 EU-lande var positiv. 

 

Væksttempoet i de enkelte EU-lande er meget forskelligt. Frankrig og Italien holder et niveau omkring én procent, mens Spanien er oppe over tre procent. Også Sverige, Holland og Polen vokser pænt. Men det er stadigvæk privatforbrug, der trækker fremgangen. De europæiske investeringer ligger på et lavere niveau, end de gjorde i 2008. Trods de lave renter og de udlånsvillige banker er mange virksomheder fortsat tilbageholdende med at investere.  

 

Vækstrater i Spanien, Frankrig og Italien

 

Trumps løfter skal skabe årlig vækst i USA

I USA er det som nævnt anderledes. Her er væksten på vej mod tre procent. Investeringerne er kommet tilbage efter finanskrisen, og erhvervslivets forventninger til fremtiden er positive. Et af de mest fulgte indeks for erhvervslivets aktivitet, det såkaldte Philly Fed Index, ligger på det højeste niveau i 33 år. Energisektoren, hvis investeringsaktivitet lå underdrejet i hele 2016, er på vej op. Ikke mindst i forventning om at Trump vil forbedre vilkårene for denne sektor. 

 

Trump afgav i sin valgkamp en række løfter. Der har særligt knyttet sig opmærksomhed til hans forslag om at generobre de mange tabte industriarbejdspladser. Hjemsendelse af illegale mexicanere, importtold og skattelettelser skal tilsammen give USA en vækstfremgang på 1,5 procent årligt. Dette er efter Trumps udsagn nok til at skabe 25 millioner nye amerikanske job de næste ti år.

 

Ifølge Trumps website er regnestykket således: Normalt vil den amerikanske økonomi på ti år skabe syv millioner job. En vækstfremgang på 1,5 procent per år, som Trump vil sikre, skaber yderligere 150.000 nye job hver måned. Hvis man derfor kan få økonomien til at vokse på denne måde de næste ti år, vil det skabe i alt 18 millioner nye job, og dermed når man op på de 25 millioner job. 

 

Hvad der ikke indgår i regnestykket er, at USA allerede har en rekordlav arbejdsløshed på omkring fire procent af arbejdsstyrken. Samtidig vil arbejdsstyrken pga. demografien kun vokse med omkring én million årligt. Når vi hertil lægger, at immigrationspolitikken strammes, er resultatet, at man skal være usædvanlig heldig, hvis der skabes ti millioner nye job.

 

USA beskæftiger i alt 152 millioner mennesker. De 20 millioner er beskæftiget i minedrift, byggeri og industri, herunder er kun omkring én million personer beskæftiget i bilindustri og tilhørende underleverandører. Derfor er Trumps løfte om at skabe 25 millioner nye job bl.a. ved at hjemtage af industri fra Mexico, Kina og Tyskland ganske enkelt noget vås, eller det man i Trump-terminologien betegner som alternative facts.   

 

Beskæftigelsen i USA i den private sektor, industri- og byggerisektoren og bilindustrien

 

Trumps økonomiske forslag er i øvrigt problematiske, fordi de bygger på delvist ufinansierede skattelettelser. Der foreslås 800 milliarder dollar i årlige skattelettelser, samtidig med at en importtold giver 100 milliarder dollar i årlige indtægter. 

 

Resultatet af dette er en stigning i statsunderskuddet på 700 milliarder dollar årligt, og resultatet kender vi fra alle de lande, som har prøvet en tilsvarende økonomisk politik. Det bliver stigende inflation, stigende renter og dertilhørende økonomisk recession inden for nogle få år. 

 

Hertil kommer, at Trump bryder med de almindelige regler for en liberal konkurrenceøkonomi. Handelsrestriktioner i form af importtold, indblanding i enkeltvirksomheders dispositioner, foragt for retsafgørelser og pleje af egen families økonomiske interesser er ikke just opskriften på en effektiv markedsøkonomi. 

 

Trumps løfter og økonomiske regnestykker minder lidt om dem, som Jydebrødrene lavede midt i 1980’erne, da de skulle sælge cykler i Kina. De hævdede, at successen allerede var hjemme fra start. Når hver tiende kineser købte en af deres cykler, ville de sælge 100 millioner cykler – korrekt regnestykke, men komplet urealistiske forudsætninger. Kineserne havde hverken penge til eller interesse i at købe danske cykler. 

 

Men dette betyder jo ikke, at Trump tager fejl i alle sine vurderinger. Eksempelvis er det jo ganske korrekt, at USA’s samhandel med mange store lande er skæv. Særligt iøjnefaldende er de store handelsunderskud over for Kina, EU og Mexico. Det skyldes hovedsageligt, at Kina og Tyskland fører en økonomisk politik, der skaber overopsparing og opbygning af store finansielle reserver til skade for den globale vækst. 

 

USA's handelsbalanceunderskud ift. Mexico, EU og Kina

 

Men man bør dog huske, at de store amerikanske koncerner alle nyder fordel af at placere deres produktion i lande med lave omkostninger, hvilket giver lavere priser, lavere inflation, lavere renter og større overskud til alle de, som deltager i denne internationale arbejdsdeling. De store amerikanske virksomheder er ofte konkurrencedygtige, netop fordi de har adgang til at lægge dele af produktionen i Mexico og Kina til lave omkostninger. Mexico deltager i den internationale arbejdsdeling på en balanceret måde. De har overskud over for USA, men underskud over for en lang række andre lande. 

 

Inflationen er stigende i USA og Europa

Tyskland og Kina overinvesterer og vil før eller siden blive ramt af den ”japanske syge”, som opstår, når et land sparer så meget op, at efterspørgslen går i stå. 

 

Et klart tegn på, at den globale vækst nærmer sig toppen, er, at både råvarepriser og inflation er stigende. Både i USA og i Europa er inflationen klart på vej frem. Niveauet er fortsat kun omkring to procent, og lønudviklingen er stadig langsom, men det er tydeligt, at udviklingen er vendt.

Efter mange år med frygt for deflation ser det ud til, at vi i de kommende år skal vende os til igen at arbejde med lidt inflation. De store amerikanske obligationsinvestorer har set dette. Jeffrey Gundlach og Bill Gross, som er de to største og mest erfarne obligationsinvestorer i USA, er nu begge vendt rundt. Inflationen og renten har passeret bunden i denne omgang. De er begge af den opfattelse, at vi kommer til at se rentestigninger i de kommende år på både én og to procent pro anno. 

 

I Maj Invest har vi samme opfattelse, dog med den moderation at rentestigningen i Europa vil komme langsomt. Men husk, hvad den kendte tyske økonom Rudi Dornbusch engang sagde: “In economics, things take longer to happen than you think they will, and then they happen faster than you thought they could”.

 

Og husk også, at rentestigninger ofte er sidste kapitel i et aktiebullmarked. De kommende år vil aktiemarkederne give væsentligt lavere afkast, end det vi været vidne til i hele den 35-årige periode, hvor renten faldt fra 20 procent til 0 procent.



Note: Dette er ikke en investeringsanalyse efter BEK nr. 428 af 9/5 2007 eller rådgivning. Der er ikke forbud mod at handle aktier forud for materialets offentliggørelse. Se også www.majinvest.com.



Analysen er en redigeret udgave af en analyse bragt i Maj Invests nyhedsbrev den 27. februar 2017.

Analyserne i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

Har du ikke modtaget dit Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni
  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: